AURA støtter lokalidrætten i ny sponsoraftale
13.6.2025 10:00:00 CEST | AURA | Pressemeddelelse
AURA har indgået en ny sponsoraftale med Brabrand IF’s Divisionshold i fodbold – en aftale, der både skal styrke klubbens sportslige ambitioner og understøtte det lokale foreningsliv. Som en del af samarbejdet skifter Brabrand IF’s hjemmebane navn og vil fremover hedde AURA Park.

Et naturligt match i lokalområdet
Som andelsselskab har AURA en lang tradition for at støtte lokalsamfundet, og med Brabrand IF’s centrale placering i selskabets forsyningsområde, giver det rigtig god mening med et samarbejde mellem de to parter. Klubben rummer både talentfulde spillere og lokale ildsjæle, som driver udviklingen af foreningslivet fremad. Med opbakning fra lokale aktører som AURA, får det arbejde endnu mere kraft.
Carsten Höegh Christiansen, administrerende direktør i AURA udtaler om sponsoratet:
”Først og fremmest skal der lyde et stort tillykke til Brabrand med oprykningen til 2. division efter en flot sæson. Brabrand IF er en vigtig del af det lokale fællesskab i Aarhus. Med sponsoraftalen ønsker vi at bakke op om deres arbejde, både på banen og i klubben. Vi ser det som en naturlig del af vores rolle at bidrage til et aktivt og samlende foreningsliv. Derfor glæder vi os meget til at følge med fra lægterne, når Brabrand IF Divisionshold spiller i AURA Park.”
Synlighed der sender et stærkt signal
Fra sæson 2025/26 kommer Brabrand IF’s nyoprykkede 2. divisionshold til at spille på AURA Park, når de tager imod modstandere på hjemmebane. Navneskiftet markerer et fælles engagement i lokalområdet og sender et klart signal om, at AURA ønsker at være tæt på sit lokalområde. Det gælder også, når det handler om fodbold og fællesskab, som Brabrand IF udstråler.
Sportsdirektør i Brabrand IF Andreas Rasch-Christensen siger følgende om samarbejdet:
“Vi takker AURA for indgåelsen af denne perspektivrige samarbejdsaftale. Vi er en lokal forankret klub baseret på frivillighed, men også med en ambition om lejlighedsvis at bide skeer med de store hold i danske fodbold. Med lokal forankring samt bredde og elite for øje er aftalen med AURA helt central. Vi hilser AURAs værdier og støtte meget velkommen.”
Nøgleord
Kontakter
Line Bering LarsenKoncernmarketingchefAURA
Tlf:61 33 07 45libl@aura.dkBilleder

Vedhæftede filer
Om AURA
AURA er en østjysk energi- og fiberkoncern med ca. 350 medarbejdere. Vi beskæftiger os med e-mobility, elinstallation, fibernet, el-handel, vedligehold og udbygning af el-nettet samt innovative aktiviteter inden for vedvarende energi, mobilitet og grøn omstilling.
Vi ønsker at være drivkraft for bæredygtighed og grøn omstilling i Østjylland, og vi investerer massivt i vedvarende energi.
Flere end 114.000 andelshavere ejer AURA, og vi har mere end 100 års erfaring med at opbygge og levere kritisk infrastruktur til vores kunder.
Koncernen omsætter for omkring 1,2 mia. kr. om året.
Følg pressemeddelelser fra AURA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AURA
Robust AURA-resultat trods geopolitisk uro og pres på grøn omstilling22.4.2026 09:48:29 CEST | Pressemeddelelse
Den østjyske energi- og fiberkoncern AURA præsenterer et tilfredsstillende resultat for 2025, der bekræfter en stærk forretning på tværs af koncernen i et år præget af betydelige markedsmæssige og geopolitiske udfordringer.
Mai fra TST Idrætsforening er Årets Energibombe 202617.4.2026 10:14:06 CEST | Pressemeddelelse
Mai Thy Pham Vo er med overvældende flertal valgt som Årets Energibombe, en pris som energi- og fiberkoncernen AURA uddeler hvert år til en frivillig i en lokal forening for at hylde de lokale ildsjæle, der gør en ekstra indsats for det østjyske foreningsliv.
AURAs nye andelshaverstrategi har klare løfter til samfund, andelshavere og kunder15.4.2026 10:32:33 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og fiberkoncernen AURA har netop lanceret sin nye andelshaverstrategi, der samler AURAs andelshaveres ambitioner i en række konkrete løfter til samfundet, andelshavere og kunder.
AURA er for tredje år i træk Danmarks mest innovative energivirksomhed30.3.2026 09:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Danish Innovation Index (DII) kårer hvert år landets mest innovative virksomheder, og endnu en gang er østjyske AURA branchevinder i kategorien energivirksomheder.
AURA lancerer leje af ladeboks25.3.2026 11:42:37 CET | Pressemeddelelse
Hver femte personbil i Danmark kører på el. Den markante vækst kalder på fleksible ladeløsninger til forbrugerne. Derfor tilbyder AURA nu en lejeløsning til elbilejere, der gerne vil nemt og billigt i gang med opladning derhjemme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum