Er din bolig en af de gule eller orange prikker på kortet? Så er det nu, du skal søge støtte fra Bredbåndspuljen til bedre internet
11.6.2025 06:00:00 CEST | Norlys | Pressemeddelelse
Bare et enkelt klik på et kort kan give danskere i områder med dårlig internetdækning svar på, om de kan få støtte til hurtigere internet gennem den offentlige Bredbåndspulje. De husstande, der kan søge som enkeltadresser, skal dog være hurtigt ude, hvis de skal nå at komme i betragtning til støtten.

Mere end 18.000 danskere bor i dag i områder med dårlig internetdækning, hvor det at streame tv-serier eller holde onlinemøder kan være en særdeles frustrerende oplevelse.
Nu er der imidlertid hjælp at hente, for den statslige Bredbåndspulje har netop åbnet dørene for at søge støtte til at få en hurtigere og mere tidssvarende bredbåndsforbindelse. Med blot få klik på Bredbåndskortet kan man få afklaret, om ens bolig er blandt de i alt 18.749 støtteberettigede adresser.
Er ens adresse markeret med en gul prik, kan man søge puljens almindelige ordning, mens en orange prik betyder, at man kan søge ordningen for enkeltstående adresser – og er det sidste tilfældet, så gælder det om at være særligt opmærksom.
- Kan du søge Bredbåndspuljen som enkeltstående adresse, skal du være ude allerede inden 10. juli, og det er jo lige midt i ferieperioden. Så det er vigtigt at få undersøgt mulighederne, inden man stempler ud og holder sommerferie. Heldigvis kræver det faktisk ikke mere end blot at indtaste ens adresse og kontaktinformation på puljens hjemmeside. Så skal vi i Norlys nok række ud og hjælpe ansøgerne helt i mål, siger Carsten Bryder Thejls, der er direktør for Norlys’ fiberforretning.
Står klar med hjælp
Hvis man ikke når at søge den særlige ordning for enkeltstående adresser inden 10. juli, er løbet ikke nødvendigvis kørt.
I så fald kræver det dog, at man går sammen med flere husstande i området om at stable et fælles projekt på benene og søger den almindelige ordning i stedet. Her skal projektet annonceres senest 25. september.
- Om du søger den ene eller anden ordning, så har vi i Norlys’ fiberforretning erfarne medarbejdere, der er vant til at hjælpe bredbåndsprojekter med at blive realiseret, som står klar til at hjælpe dig i mål. Jeg kan kun anbefale, at man gør det, for i et så digitaliseret samfund som det danske, der er det altså afgørende med en stabil og hurtig bredbåndsforbindelse, siger Carsten Bryder Thejs.
På Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside kan potentielle ansøgere tjekke bredbåndskortet og se, om deres adresse er støtteberettiget til Bredbåndspuljen.
Information om Bredbåndspuljen og fibernet:
Bredbåndspuljen åbnede 10. juni og består af to ordninger. En for enkeltstående adresser og så den almindelige ordning, hvor flere husstande i et område skal gå sammen om et fælles projekt og søge støtte.
Der er afsat 50 millioner kroner til Bredbåndspuljen i 2025 og heraf er omkring 20 millioner kroner øremærket den særlige ordning for enkeltstående adresser.
For at være støtteberettiget må man i dag kun have adgang til internethastigheder på mindre end 100 Mbit/s download via fast bredbånd og mindre end 600 Mbit/s via mobilt bredbånd i dag. Ens adresse må heller ikke ligge i byzoner (dog kan adresser i mindre landsbyer med færre end 2.000 indbyggere søge puljen).
Fibernet er baseret på lyslederkabler og kan håndtere uanede mængder data med lysets hast, hvilket gør forbindelsen stabil og lynhurtig – også selvom hele familien er på samtidig.
Norlys' fibernet er åbent, og det betyder, at man har mulighed for selv at vælge internetprodukter og tv-indhold blandt de 9 forskellige indholdsleverandører, som har indgået et fibersamarbejde med Norlys.
Du kan læse mere på norlys.dk/fritvalg/bbp eller få rådgivning om Bredbåndspuljen ved at sende en mail til bredbaandspuljen@norlys.dk eller ringe til Norlys på 7518 8050.
Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPresserådgiverNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkOm Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og halvdelen af landets største mobilnet, TT Netværket. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.500 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Elprisen på sit højeste for marts siden energikrisen31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris i marts var på det højeste niveau for en marts-måned siden energikrisen. Det dækker dog også over markante udsving i løbet af døgnet, og derfor har eksempelvis elbilister for alvor noget at vinde, hvis de tænker over hvornår på dagen, at elbilen lades.
Nu åbner Norlys en ladestation til ellastbiler ved Aarup30.3.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys vil være med til at skubbe på den grønne omstilling af transportsektoren og åbner derfor endnu en ladestation til ellastbiler og elbusser. Her vil otte ellastbiler på sigt kunne lade samtidig.
Norlys Vækstpulje uddeler støtte for knap 20 mio. kr.30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang i 2026 har Norlys Vækstpulje sat navn på de initiativer, som den støtter økonomisk. I alt er der uddelt støtte for knap 20 mio. kroner til 303 forskellige projekter og initiativer.
Ny aftale giver Greenbow-kunder rabat på Norlys’ ladenetværk27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fremover kan Greenbows kunder lade deres elbil på Norlys’ offentlige ladestandere med rabat. Aftalen er et vigtigt skridt mod et mere åbent og sammenhængende ladenet i Danmark.
Ny tendens på elmarkedet har bidt sig fast: Nu får du den billigste strøm midt på dagen16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem marts har en ny udvikling bidt sig fast. Prisbevidste elkunder skal nu have fokus på dagslyset for at finde de billigste elpriser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum