Lif: Der er brug for en ny sammenhængende forskningsstrategi
Danmark står stærkt i den globale life science-konkurrence. Det momentum skal vi fastholde, og derfor er der, oven på sidste års life science-strategi, brug for at følge op med en national forskningsstrategi, der kan favne life science-branchen, mener Lif.

De seneste år er der blevet investeret massivt i forskning inden for sundhed og life science fra både offentlig og privat side. Det er en væsentlig årsag til den succes, som dansk life science er i dag. Nu er der brug for næste skridt: en ny national forskningsstrategi.
Som input til en national forskningsstrategi kommer Lif, Lægemiddelindustriforeningen, nu med 19 anbefalinger til at styrke vejen fra idé og helt til, at nye innovative behandlinger kommer i brug.
”Fremtidens gennembrud starter med den grundlagsskabende forskning, men der er langt til et færdigt produkt. Derfor er det helt afgørende, at vi prioriterer investeringer i universiteterne og styrker koblingen mellem forskningsmiljøer, hospitaler og virksomheder, og at vi samtidig har fokus på, hvordan vi kommer fra videnskabeligt gennembrud til, at vi faktisk tager de nye behandlinger i brug,” siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif.
Hun fremhæver, at Danmark allerede har nogle af verdens bedste forskningsmiljøer og er det land i Europa, der gennemfører flest kliniske forsøg pr. indbygger. Men vi falder bagud, når vi sammenligner med USA og Kina i forhold til at udvikle nye lægemidler og i forhold til at tage nye behandlinger i brug.
“Hvis vi ikke er villige til at bruge de nyeste, mest innovative behandlinger, betyder det, at vi kommer bagud – ikke bare i forhold til at give patienterne den nyeste behandling, men hvis vi ikke tager nye behandlinger i brug, bliver Danmark også langsomt, men sikkert irrelevant i forhold til at gennemføre kliniske forsøg,” siger Ida Sofie Jensen.
Forskning og innovation bør prioriteres
Det handler om de langsigtede investeringer, mener Lif. Opbygning af viden og kapacitet er afgørende, og derfor anbefaler Lif, at universiteternes basismidler inden for life science øges, at der sker en strategisk opbygning inden for udvalgte teknologiområder, samt at hospitalernes muligheder for at gennemføre kliniske forsøg styrkes.
”Vi skal turde investere i både det brede vidensgrundlag og de strategiske satsninger. Det er afgørende for, at Danmark fortsat kan tiltrække investeringer og udvikle fremtidens behandlinger – og dermed fortsætte med at være helt i front på life science-området,” siger Ida Sofie Jensen.
Samtidig anbefaler Lif at styrke incitamenterne for iværksætteri og understøtte det gensidige samspil mellem forskningsmiljøerne og virksomhederne.
“Vi har virkelig god forskning, dygtige iværksættere og virksomheder inden for life science i Danmark, som kan bringe nye medicinske gennembrud hele vejen til patienterne. Men vi sakker stadig bagud i forhold til USA, så vi er nødt til at se på, om vilkårene for iværksætteri og private forskningsinvesteringer er konkurrencedygtige – eller om vi kan gøre mere,” siger Ida Sofie Jensen og fortsætter:
”Vi kan være stolte af både den danske life science-strategi og det danske arbejde med at udvikle en europæisk life science-strategi. Det momentum anbefaler vi, at vi bruger til at fremhæve alt det, vi kan i Danmark. Med det rette strategiske fokus mener vi, at Danmark kan blive et centrum for europæisk life science.”
Lifs anbefalinger er inddelt i fem indsatsområder:
Fokus og målrettede investeringer i forskning og innovation
Bedre rammer for opstart og skalering i Danmark
Verdens bedste land for kliniske forsøg
Hurtigere fra idé til behandling
Internationalt udsyn: Stærkt internationalt engagement og dansk lederskab i Europa
Nøgleord
Kontakter
Marie Grabow WestergaardKommunikationschefLif
Tlf:+45 23 10 57 14mgw@lif.dkAnders HoffPolitisk chef for forskning og innovation, Lif
Tlf:+45 51 21 80 32aho@lif.dkLinks
Om Lægemiddelindustriforeningen
Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.
Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.
Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Lif: Regionernes økonomiaftale garanterer grundlaget for et mere fremtidssikret sundhedsvæsen28.5.2025 16:04:40 CEST | Pressemeddelelse
Den nye økonomiaftale er et godt afsæt for videreudvikling af sundhedsvæsenet og giver en god forudsætning for implementering af Sundhedsreformen. Helt nødvendigt, når vi står over for den største ændring af sundhedsvæsenet i 20 år, mener Lif
Vejen til bedre behandling for sjældne sygdomme kræver nye løsninger og større fleksibilitet27.5.2025 12:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal vi behandle flere patienter med sjældne sygdomme, er der brug for en mere åben og fælles dialog om, hvordan vi håndterer usikkerhed om effekten af lægemidler til sjældne sygdomme. Det konkluderer en ny rapport fra Videncentret for Life Science, der har kigget nærmere på betydningen af evidenskvalitet for lægemidler til sjældne sygdomme.
Lif: Kræftplan V er et klasseeksempel på, at vedvarende fokus skaber resultater23.5.2025 13:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Godt med ny kræftplan, der har fokus på forebyggelse og livet med og efter kræft. Der er grund til at glæde sig over, at muligheden for individuel adgang til behandling forbedres, og at sundhedsdata skal bruges mere aktivt til at sikre hurtig adgang til behandling for danske patienter, mener Lif.
Danmarks bedste kliniske forsøg er kåret19.5.2025 18:01:50 CEST | Pressemeddelelse
Brystkræft, traumer, svækkede hjerter og forstoppede børnemaver – årets fire vindere af Danmarks bedste kliniske forsøg er blevet hædret for banebrydende og patientnær forskning.
”Et valg for livet” ruller videre i metro, bus og biograf12.5.2025 09:28:41 CEST | Pressemeddelelse
Gør en forskel. For dig selv og for andre. Vælg en fremtid inden for life science. Det er budskabet i Lifs kampagne, der ruller både i metroen, i busserne og i biografen de kommende to uger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum