Knuthenborg Park & Safari

Fra cirkus til savanne – elefanterne i Knuthenborg fejrer 5 år med frihed og fællesskab

Del

Ramboline og de tre andre elefanter i Knuthenborg Safaripark har haft 5 år til at blive pensionister, men kan elefanter det? Spørger man elefanterne, så svares der med elefanttrut, der kun kan tolkes som et ja. Spørger man elefantteamet, som hver dag tager sig af godt af elefanterne i deres store anlæg, er svaret også et klart ja.

Elefanterne i Knuthenborg fejrer 5 år med frihed og fællesskab.
Elefanterne i Knuthenborg fejrer 5 år med frihed og fællesskab. ©Knuthenborg

De fire elefanter, Lara, Djungla, Jenny og Ramboline har siden maj 2020 levet side om side i Europas største elefantanlæg, hvor de 140.000 kvm, svarende til 20 fodboldbaner, bliver udforsket hver eneste dag. Op på bakkerne, ned i vandhullet, gemme sig for dyrepasserne og drille hinanden, men mindst lige så vigtigt, være nysgerrige på de mange gæster, som kommer for at lade sig fascinere af verdens største landlevende dyr.

Men kunne de virkelig blive ”pensionister”? Ja, men det har været en læringskurve, som både elefanter og dyrepassere skulle lære. Det er ingen nem opgave at tage elefanter fra cirkus og flytte dem fra fuldkontakt til beskyttet kontakt, men god viden om dyr og hjælp fra eksperter til hvordan andre elefanter agerer, både fra ind- og udland har givet elefanterne lige den pensionisttilværelse, som alle havde drømt om. Elefanterne er ikke lige så knyttet til mennesker som før. De er mere knyttet til hinanden, og ingen tvivl om, at Ramboline er øverste chef.

Dyrenes Beskyttelse var en stor del af, at det lykkedes, at elefanter kunne få en pensionisttilværelse i Knuthenborg og for Anne Sofie Meilvang, biolog og projektleder for internationale projekter, vækker det fortsat stor glæde:

”Vi er glade for at se, at elefanterne trives så fint, nu fem år efter de ankom til Knuthenborg, hvor de har fået den pensionisttilværelse, som de fortjener. De er et levende bevis på, at man kan tage dyr ud af underholdningsbranchen til fordel for et godt liv i mere naturlige rammer, hvilket er noget, som mange dyrevenner verden over arbejder for.”

Jane Trolle, chef for dyreafdelingen i Knuthenborg udtaler: 

”Det var en kæmpe opgave vi påtog os. Der har været frustrerende øjeblikke, men vi er lige nu et rigtig godt sted. Elefanterne trives godt og de bestemmer selv, om de vil gå inde i den store stald eller ude i det kæmpe anlæg sammen med zebraer og antiloper. De er så gode til at få taget blodprøver, få elefantvask og øvrige sundhedsmæssige tiltag, så det sikres, at de har optimale forhold. Alle er enormt glade for dem. Desuden har elefanterne banet vejen for, at endnu flere dyr kan få en god tilværelse: Bla. løver fra Ukraine. Et arbejde som vil fortsætte i de kommende år”.

”Vi håber, at elefanterne lever længe og har ikke ønske om at udvide elefantflokken”, slutter Jane Trolle”.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Elefanterne i Knuthenborg fejrer 5 år med frihed og fællesskab.
Elefanterne i Knuthenborg fejrer 5 år med frihed og fællesskab.
©Knuthenborg
Download
Elefanterne i Knuthenborg fejrer 5 år med frihed og fællesskab.
Elefanterne i Knuthenborg fejrer 5 år med frihed og fællesskab.
©Knuthenborg
Download

Links

Knuthenborg Safaripark

Følg pressemeddelelser fra Knuthenborg Park & Safari

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Knuthenborg Park & Safari

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye