Dansk eksport i april 2025
6.6.2025 11:02:35 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
I april 2025 steg Danmarks samlede eksport 4,1 pct. i forhold til marts. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til de 12 måneder forud, var 9,9 pct.
I løbende priser steg den samlede eksport af varer og tjenester 4,1 pct. i april i forhold til marts i henhold til den seneste sæsonkorrigerede opgørelse fra Danmarks Statistik. Vareeksporten steg med 7 pct. mens tjenesteeksporten faldt svagt med 0,1 pct. Stigningen i vareeksporten fra marts til april var især trukket op af varer, der ikke krydser dansk grænse, mens tjenesteeksporten var trukket ned af fald i eksport af søtransporttjenester. Eksporten af varer og tjenester i de første fire måneder af 2025 i forhold til samme periode året før steg med 7,4 pct., og var især trukket op af varer, som ikke krydser dansk grænse, jf. tabel 1
|
Tabel 1. Dansk eksport, mia.kr. og vækst i forhold til samme forudgående periode. Sæsonkorrigeret. Årets priser. |
||||||
|
2025M03 |
Vækst i forhold til samme forudgående periode |
Vækst |
||||
|
|
2025M03 |
1 md. |
3 mdr. |
6 mdr. |
12 mdr. |
År-t-dato * |
|
Varer og tjenester |
180,7 |
4,1% |
-4,7% |
2,2% |
9,9% |
7,4% |
|
Varer |
111,1 |
7,0% |
-3,0% |
7,4% |
11,1% |
11,5% |
|
Varer der krydser dansk grænse |
78,6 |
1,0% |
-1,5% |
5,6% |
7,5% |
7,4% |
|
Varer der ikke krydser dansk grænse |
32,5 |
24,7% |
-6,7% |
12,7% |
22,4% |
24,1% |
|
Tjenester |
69,6 |
-0,1% |
-7,2% |
-4,6% |
8,2% |
1,7% |
I de seneste tre måneder faldt den samlede eksport 4,7 pct. i forhold til tre måneder forud. Faldet skyldes mindre eksport af både varer og tjenester, som faldt med hhv. 3 pct. og 7,2 pct., men skal ses i lyset af rekordhøj eksport i december 2024. Set på årsbasis steg eksporten til gengæld, hvor varer steg med lidt mere end tjenesteeksporten. Det er i høj grad den del af vareeksporten, der ikke krydser dansk grænse, som med en stigning på 22,4 pct. på årsbasis trækker den samlede vareeksport op.

|
Tabel 2. Ændring i ikke-sæsonkorrigeret dansk eksport i de første 4 måneder af 2025 i forhold til samme periode i 2024. |
|||||||||||
|
|
I alt |
EU27 |
Ikke-EU |
USA |
Tyskland |
Sverige |
UK |
Kina |
Norge |
NL |
Frankrig |
|
47,3 |
9,0 |
38,2 |
21,7 |
-0,3 |
3,1 |
4,1 |
0,9 |
0,9 |
-2,3 |
-1,2 |
|
|
Pct. |
7,4% |
3,2% |
10,8% |
21,5% |
-0,5% |
6,6% |
11,5% |
3,6% |
3,2% |
-7,6% |
-6,1% |
I de første fire måneder af 2025 var den samlede vækst i eksporten 47,3 mia. kr. i forhold til samme periode året før. Eksporten til USA steg mest med 21,7 mia. kr. (21,5 pct.), mens eksporten til EU27 steg med 9 mia. kr. (3,2 pct.), jf. tabel 2. Hovedparten af væksten skyldes en stor stigning i eksporten til USA fra marts til april på 19 pct., eller 21 pct. når der korrigeres for sæsonudsving.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til specialkonsulent Hans H. G. Magnussen, hanshj@um.dk.
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
Udenrigsministeren besøger Montenegro for at støtte landets EU-kandidatur8.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af NATO-topmødet i Ankara rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Montenegro.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn30.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 30. juni kl. 14.00.
Danmark og Nefco støtter nye kommunale projekter i Mykolaiv-regionen i Ukraine26.6.2026 09:20:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny række investeringer støttet af Danmark skal genoprette kritisk infrastruktur og forbedre kommunale ydelser i lokalsamfund i Mykolaiv-regionen i det sydlige Ukraine. Initiativerne bidrager også til en grøn og robust genopbygning af Ukraine.
Ny evaluering: Særlig type bistand kan styrke det multilaterale system og fremme nordiske værdier23.6.2026 13:30:45 CEST | Nyhed
I en tid, hvor verden er i opbrud, og det multilaterale system og udviklingssamarbejdet er under pres, er bistand til trustfonde et godt værktøj, konkluderer ny fællesnordisk evaluering, der dog anbefaler, at bistanden til de mange trustfonde prioriteres og koordineres bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum