Dansk Skovforening

Biomassejatak.dk – Ny hjemmeside skal gøre op med myter om brug af biomasse

Del

Dansk Skovforening lancerer biomassejatak.dk for at bringe fakta tilbage i debatten om Danmarks energiforsyning.  

Brug af træflis i den danske energisektor spiller en central rolle for klima, mere skov og forsyningssikkerhed.
Brug af træflis i den danske energisektor spiller en central rolle for klima, mere skov og forsyningssikkerhed.

Er biomasse virkelig problemet eller en del af løsningen?  

Det spørgsmål ønsker Dansk Skovforening at kaste lys over med lancering af hjemmesiden biomassejatak.dk. Her får offentligheden faktabaseret modspil til de mange påstande, der florerer i debatten om biomasse.  

Baggrunden er blandt andet Danmarks Naturfredningsforenings nylige kampagne mod biomasse. Dansk Skovforening mener, at kampagnen tegner et skævt og unuanceret billede, og opfordrer derfor til at få proportioner og fakta på bordet.  

Mange af de kritikpunkter, der rejses, bygger på misforståelser, myter eller generelt manglende kendskab til skovforvaltning, allerede gældende love og regelsæt. Det ønsker Dansk Skovforening nu at gøre op med.  

I de ca. 15 år, hvor vi for alvor har brugt biomasse i den danske energisektor, er der sket følgende:

1) Det samlede skovareal vokser  
2) Mængden af stående vedmasse i skoven vokser  
3) Mængden af dødt ved i skoven vokser  
4) Der tages mere gavntræ ud til bæredygtige produkter til gavn for den grønne omstilling.  

”Biomasse er ikke perfekt, men det er nødvendigt – og når det bruges ansvarligt, er det både bæredygtigt og klimavenligt. Hvis vi vil gøre os fri af fossile brændsler og skal Danmark nå sine klimamålsætninger, så spiller biomasse en central rolle. I dag, i morgen og i fremtiden", siger Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening. 

Biomasse bidrager til at sikre økonomi i skovdriften. Og hvis Danmark skal nå målet om 250.000 ha ny skov, heraf 150.000 ha produktionsskov, er det helt afgørende, at biomasse fortsat er en del af værktøjskassen, ellers vil det ikke være attraktivt at konvertere landbrugsjord til skov.  

Biomasse bidrager til bæredygtig skovdrift. Anvendelsen af biomasse i den danske energisektor understøtter ansvarligt skovbrug og spiller samtidig en central rolle i at sikre både klima, mere skov og forsyningssikkerhed. 

Biomassejatak.dk går i dybden med de mest udbredte myter om biomasse og viser, hvordan træbiomasse produceres, hvordan det bruges, og hvilken rolle det spiller i Danmarks energisystem og klimapolitik. 

Vi har brug for alle grønne løsninger – og biomasse er én af dem. Derfor lancerer vi biomassejatak.dk

Læs mere på www.biomassejatak.dk og bliv klogere på, hvorfor biomasse fortsat spiller en vigtig rolle i Danmarks energimix og i den grønne omstilling. 

Kontakter

Billeder

Brug af træflis i den danske energisektor spiller en central rolle for klima, mere skov og forsyningssikkerhed.
Brug af træflis i den danske energisektor spiller en central rolle for klima, mere skov og forsyningssikkerhed.
Download
Download
Download

Om Dansk Skovforening

Dansk Skovforening er skovbrugets brancheorganisation. Vi arbejder for, at skovejerne kan drive skovbrug på gode vilkår og udvikle natur- og miljøværdier til gavn for både ejere og samfund.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Skovforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Skovforening

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye