Ny CEPOS-analyse: Høje og uens skatter på kapital er de samfundsøkonomiske mest skadelige i det danske skattesystem
6.6.2025 08:55:55 CEST | Cepos | Pressemeddelelse
Den danske aktieskat er den mest skadelige skat i det danske skattesystem. Det konkluderer ny analyse fra CEPOS, som viser, at den høje beskatning forvrider opsparingen, hæmmer iværksætteri og skader samfundsøkonomien mere end både topskat og toptopskat på arbejde

Ny CEPOS-analyse viser, at den største skade på samfundsøkonomien kommer fra de høje marginalskatter på aktie- og kapitalindkomst.
”Der er i Danmark meget fokus på skatten på arbejde. Det er også vigtigt. Men den mest samfundsskadelige skat er uden sammenligning skatten på aktier op kapitalindkomst. Den forvrider adfærden mest og kan desuden hæmme investeringer i nye og risikofyldte virksomheder,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
Analysen viser, hvordan skatten på aktieafkast og kapitalafkast reelt kan overstige 80 procent, når man medregner inflationens betydning for den reale skat. Dermed overgår de klart både topskat og den nye top-topskat. Opsparingen og dens sammensætning er samtidig mere følsom overfor adfærdsændringer.
"Det forstærkes af, at skatterne på forskellige slags opsparing er meget uens. Pensionsopsparing og boliginvesteringer beskattes lavere, og trækker opsparing ud af bl.a. frie aktier,” siger Otto Brøns-Petersen.
Analysen bygger på en sammenligning af forskellige skatter og deres såkaldte forvridningseffekt – altså hvor meget skatten ændrer økonomiske beslutninger på en måde, der reducerer samfundets velstand.
Den viser, at kapitalbeskatningen – særligt aktieskatten og skatten på kapitalindkomst – er de mest forvridende i det danske skattesystem. De store adfærdseffekter betyder også, at skatten er over det niveau, hvor det offentlige begynder at miste provenu på dem.
”Problemet er forsømt politisk, fordi det ikke er synligt for vælgerne på samme måde som indkomstskatten. Men det gør det ikke mindre alvorligt – snarere tværtimod,” siger Otto Brøns-Petersen.
Otto Brøns-Petersen kan kontaktes på 20 92 84 40 for uddybende kommentarer.
Læs hele analysen her.
Kontakter
Otto Brøns-PetersenAnalysechefCEPOS
Tlf:20928440otto@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Regeringens boligpolitik risikerer at gøre boliger dyrere22.9.2026 13:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger. Især i København kan forslagene øge presset på boligpriserne, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Kan din kommune holde på medarbejderne i ældreplejen? Se listen her18.9.2026 08:52:07 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne har vidt forskellige resultater, når det gælder fastholdelse af medarbejdere i ældreplejen. Landets højeste personaleudskiftning er 45 procent, mens laveste er 17 procent, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Loft over rentefradrag rammer iværksættere hårdt16.9.2026 07:28:08 CEST | Pressemeddelelse
Selvstændige er kraftigt overrepræsenterede blandt de danskere, der vil blive ramt af regeringens forslag om et loft over rentefradraget. Det kan forringe vilkårene for små og nye virksomheder, viser ny analyse fra CEPOS
Ny måling: Danskere foretrækker lavere skat på arbejde frem for billigere mad3.9.2026 12:07:31 CEST | Pressemeddelelse
Kun 32 pct. af danskerne vil hellere have lavere moms på fødevarer, mens 40 pct. foretrækker lavere skat på arbejde, viser en ny meningsmåling, som Norstat har lavet for CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Sådan rammes familietyper af regeringens fastfrysning af beløbsgrænser19.8.2026 12:33:24 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens fastfrysning af beløbsgrænser rammer alle familietyper. En arbejderfamilie mister 4.500 kr. årligt, svarende til 0,7 pct. af familiens disponible indkomst. En direktørfamilie mister til sammenligning 13.000 kr., hvilket svarer til 1,1 pct. af den disponible indkomst, viser ny CEPOS-analyse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum