Masser af regn på vej: Gode råd til at forebygge akvaplaning
6.6.2025 06:30:05 CEST | LB Forsikring | Pressemeddelelse
DMI varsler risiko for udbredt regn de kommende dage. LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, giver her gode råd til at forebygge uheld, hvis vandet skulle samle sig på vejbanerne.

Det våde sommervejr rammer igen landet og vi går en våd pinse i møde. Det er meldingen fra meteorologerne, og det betyder, at bilisterne bør være opmærksomme på risikoen for akvaplaning.
"Vi ved, at kraftig regn kan medføre store vandmængder på vejene og dermed øge risikoen for akvaplaning. Vand kan samle sig i større mængder i vejkanten, i sving eller i slidspor på kørebanen. Det kan give farlige situationer, da bremselængden øges, når vejene er våde. Vi anbefaler derfor, at bilister sænker hastigheden og holder ekstra god afstand til forankørende. Det kan også være en fordel at undlade at køre i sporene i vejen, da vandet typisk samler sig her," siger Trine Bechmann Henningsen, skadeschef i LB Forsikring.
Akvaplaning opstår, når der er så meget vand på vejene, at der dannes et lag af vand mellem vej og dæk. Når bilen akvaplaner, mister bilisten vejgrebet og kan derfor ikke kontrollere køretøjet i tilstrækkelig grad.
”Kører man med for høj fart, når der er risiko for akvaplaning, kan bilen begynde at glide eller skøjte hen over vandet. Det skaber naturligvis en meget farlig situation - både for en selv, men også for de øvrige trafikanter,” siger Trine Bechmann Henningsen, der kommer med disse gode råd:
Gode råd til bilisterne:
Hvis du oplever akvaplaning:
Det kan være ubehageligt, men undgå at gå i panik. Gør i stedet følgende:
- Slip speederen og træd koblingen ned, hvis du har en bil uden automatgear.
- Undlad at bremse eller at accelerere.
- Bevar roen, undlad at hive i rattet.
- Forsøg i stedet at styre bilen gennem vandpølen, indtil du kan mærke, at der igen er vejgreb.
Andre forebyggende råd:
Kontrollér dæktryk og mønsterdybde: Sørg for, at dine dæk har korrekt lufttryk og tilstrækkelig mønsterdybde. Dette forbedrer vejgrebet og reducerer risikoen for akvaplaning.
Dæk på elbiler slides hurtigere:
Flere undersøgelser peger på, at elbiler slider et almindeligt dæk hurtigere end diesel- og benzinbiler. Årsagen er, at elbiler er tungere. Sørg derfor altid for at have rigtige dæk til din bil.
Sørg for godt udsyn:
Vinduesviskerne skal være rengjorte og virke godt, så de effektivt holder ruderne fri for regn.
Kør efter forholdene:
Regner det meget eller ligger der meget vand på kørebanen, så sænk farten og hold god afstand til den forankørende. Din bremselængde bliver længere, når vejen er våd.
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 450.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skybrud har givet travlhed hos LB Forsikring21.7.2026 13:30:41 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere dage med kraftig regn og lokale skybrud oplever LB Forsikring en markant stigning i antallet af henvendelser fra medlemmer. Flere end 250 anmeldelser om skader på bolig, fritidshus eller indbo er allerede kommet ind. Selskabet opfordrer derfor boligejere og sommerhusejere til at tjekke kældre, afløb og udsatte rum – også hvis de er bortrejst på ferie.
Markant flertal sikrer boligen mod indbrud, når de tager på ferie17.7.2026 07:53:52 CEST | Pressemeddelelse
Kun 12 procent svarer i en ny medlemsundersøgelse, at de ikke gør noget for at forebygge indbrud, når de tager på ferie. Langt de fleste tager derimod forholdsregler – og især nabohjælp er udbredt. Det viser en ny medlemsundersøgelse i LB Forsikring, landets største medlemsejede privatforsikringsselskab.
Varsel om kraftigt uvejr med hagl i Sydeuropa: Sådan passer du på dig selv, din bil eller din campingvogn15.7.2026 15:26:22 CEST | Pressemeddelelse
Der er varslet kraftigt uvejr med risiko for hagl flere steder i Sydeuropa, herunder dele af Norditalien. LB Forsikring har via selskabets hjemmeside udsendt gode råd til medlemmer, der opholder sig i området.
Kør-selv-ferie: Har du styr på vejhjælp i udlandet?15.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er langt fra alle, der er klar over, om de har adgang til vejhjælp i udlandet, hvis de selv kører på ferie. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
Skybrud over Danmark: Mange forebygger skybrudsskader, inden de tager på ferie13.7.2026 13:46:47 CEST | Pressemeddelelse
Flere steder i landet har i løbet af søndag og mandag været ramt af kraftige regnbyger og tordenvejr. En ny medlemsundersøgelse fra LB Forsikring, Danmarks største privatforsikringsselskab viser, at mange sikrer boligen mod skybrud, inden de låser hoveddøren og tager afsted på ferie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum