Ferieophold for mennesker med demens lynhurtigt fuldt booket – over 40 på venteliste
På blot få timer var der udsolgt til det nye ferieforløb for mennesker med demens og deres pårørende i Aabenraa Kommune. Interessen overgår alle forventninger.

Aabenraa Kommune og Alzheimerforeningen kunne torsdag aften åbne for tilmeldinger til et helt særligt ferieophold for mennesker med demens og deres pårørende, og allerede samme aften var samtlige 28 pladser revet væk. Siden er ventelisten vokset støt, og over 40 personer fra hele landet står nu i kø i håbet om at komme med.
Ferieopholdet, der finder sted fra mandag 29. september til fredag 3. oktober 2025 ved den naturskønne Christies Sdr. Hostrup Kro, er en del af Aabenraa Kommunes pionerarbejde med demensvenlig turisme. Her skal deltagerne nyde trygge rammer og et program med både fællesskab og oplevelser alt sammen skræddersyet til behovene hos mennesker med demens.
– Det er overvældende at se, hvor stor efterspørgslen har været. Vi har ramt et behov, som mange står med, og det bekræfter os i, at vi er på rette vej. Det handler om at skabe ferier, hvor der er plads til både tryghed og livsglæde, siger Erik Uldall Hansen, formand for Udvalget for Bæredygtig Udvikling i Aabenraa Kommune.
Ferieopholdet er inspireret af Alzheimerforeningens koncept "Ferie med indhold" og byder på aktiviteter, der kombinerer afslapning, historiske udflugter og hyggeligt samvær. Blandt højdepunkterne er en sejltur til Barsø med fortællinger fra øens beboere, en guidet vægtertur i Aabenraa, besøg på Told- og Grænsemuseet samt en festlig afslutningsmiddag med musik.
Særligt er der også tænkt på både de pårørende og personer med demens: en dag er grupperne delt op, så pårørende kan dele erfaringer i trygge rammer, mens mennesker med demens oplever kulturarv på Jacob Michelsens Gård sammen med frivillige.
– Vi ved fra vores medlemmer, hvor meget det betyder at få et frirum fra hverdagen med demens – et sted, hvor man kan være sammen som par eller familie uden at skulle forklare, tilpasse eller være bekymret for omgivelsernes forståelse. At ferieopholdet er fuldt booket på få timer, viser tydeligt, hvor stort behovet er. Det bekræfter, at vi sammen er med til at skabe noget, som giver værdi, nærvær og livskvalitet for en gruppe mennesker, der til daglig lever med konsekvenserne af demenssygdom helt tæt inde på livet, siger Mette Raun Fjordside, direktør i Alzheimerforeningen.
Det fuldt bookede ferieophold er det første af sin slags i Aabenraa Kommune og repræsenterer en ny måde at kombinere indsatsen for en demensvenlig kommune med turisme. Målet er at give alle – uanset livssituation – mulighed for at nyde ferie og fællesskab i det sønderjyske.
Kontakter
Erik Uldall Hansen
Formand, Udvalget for Bæredygtig Udvikling, Aabenraa Kommune
Tlf.: 23344453
E-mail: euh@aabenraa.dk
Helle Malene Kjølsen Olsen
Afdelingschef, Erhverv & Bæredygtighed, Aabenraa Kommune
Tlf.: 26 19 78 13
E-mail: hmol@aabenraa.dk
Jon Fiala Bjerre
Pressechef, Alzheimerforeningen
Tlf.: 25 76 34 38
E-mail: jon@alzheimer.dk
Jonas Fievé
Kommunikationskonsulent, Aabenraa Kommune
Tlf.: 24 91 79 28
E-mail: jfie@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Kaj Glochau bliver ny formand for Arwos Holding A/S12.12.2025 12:54:10 CET | Pressemeddelelse
På en ekstraordinær generalforsamling i Arwos Holding A/S blev Kaj Glochau valgt som ny formand for Arwos Holding A/S pr. 1. januar 2026. På generalforsamlingen blev vedtægtsændringerne, som Byrådet anbefalede på byrådsmødet i november, godkendt.
Nyt Seniorråd i Aabenraa Kommune har konstitueret sig9.12.2025 14:46:03 CET | Pressemeddelelse
Det nyvalgte Seniorråd er trådt sammen og har konstitueret sig efter et valg, der for første gang siden 2017 blev afholdt som egentlig afstemning – og som samtidig blev gennemført digitalt.
Gasværksvej åbnet for trafik5.12.2025 12:59:09 CET | Pressemeddelelse
Ny lysregulering ved Kilen er nu åbnet – en vigtig milepæl i udviklingen af Aabenraas fremtidige trafikstruktur og i aflastningen af H.P. Hanssens Gade.
Beboerne på plejehjem i Aabenraa Kommune har en høj tilfredshed5.12.2025 08:38:30 CET | Pressemeddelelse
En landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse blandt plejehjemsbeboere i Danmark viser, at beboerne på Aabenraa Kommunes plejehjem har en høj grad af tilfredshed med livet, plejen og kontakten til medarbejderne på kommunens plejehjem. Det er Ældreministeriet, der har fået udarbejdet undersøgelsen.
Aabenraa Kommunes nye byråd er konstitueret3.12.2025 18:50:22 CET | Pressemeddelelse
Onsdag aften afviklede Aabenraa Kommunes nye byråd det konstituerende byrådsmøde. Her blev der udpeget borgmester og viceborgmestre. På de konstituerende udvalgsmøder blev formands- og næstformandsposter i de politiske udvalg fordelt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum