Dansk Metal: Trump skyder sig selv i foden med ny told
Den amerikanske fordobling af told på import af stål og aluminium får minimal effekt på danske arbejdspladser. Men regningen kan blive stor for amerikanske forbrugere og industriarbejdere.

"De nye amerikanske toldsatser på stål og aluminium kommer ikke til at have stor indflydelse på beskæftigelsen herhjemme. Vores eksport af stål og aluminium til USA udgør under ½ procent af vores samlede vareeksport. Langt det meste stål og aluminium, som USA bruger, kommer fra Canada, Mexico, Brasilien og Asien," siger Erik Bjørsted, som er cheføkonom i Dansk Metal.
Dansk Metal peger på, at siden Trumps genindtræden i Det Hvide Hus har der ganske vist været uro på markederne, men arbejdsløsheden i Danmark er fortsat faldende.
"Den danske industri er konkurrencedygtig og robust, og vi ser ikke tegn på, at beskæftigelsen i Danmark bliver ramt. Tværtimod er arbejdsløsheden blandt Dansk Metals medlemmer helt nede på 1,8 procent, og mange arbejdsgivere har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft," siger Erik Bjørsted.
Ifølge Dansk Metal er det snarere de amerikanske arbejdere, som Trump hævder at beskytte, der risikerer at betale prisen.
"Det her er klassisk protektionisme. Højere told betyder dyrere råvarer og stigende omkostninger for amerikanske virksomheder – og det gør det sværere at skabe job i netop den industri, Trump siger, han vil styrke. Men det er de amerikanske husholdninger, som betaler prisen," siger Erik Bjørsted.
"Vi skal ikke male fanden på væggen, når virkeligheden siger noget andet. Den danske industri har vist sig modstandsdygtig, og jobmarkedet er sundt. Men vi skal være varsomme over for den type handelspolitiske benspænd, som kan skabe unødig usikkerhed," understreger cheføkonomen.
Han afslutter med en opfordring til politikerne på begge sider af Atlanten:
"Fremtiden ligger ikke i at bygge mure, men i at bygge markeder. Fri og fair handel er langt bedre for både beskæftigelsen og økonomien end kortsigtet toldkrig."
Kontakter
Dansk Metals pressetelefon
Tlf:24 97 46 09Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Ny analyse viser stort potentiale for nye arbejdspladser inden for biosolutions16.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse viser stort vækstpotentiale i biosolutions. Regeringens vækstteam skal nu komme med anbefalinger til, hvordan Danmark kan fastholde et stærkt og konkurrencedygtigt landbrugs- og fødevareerhverv. Anbefalingerne skal munde ud i en national vækstplan og en strategi for biosolutions, der bliver lanceret i begyndelsen af 2026.
Metalformand genvalgt som formand for 1 million industriansatte i Norden2.9.2025 11:25:02 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metals formand, Claus Jensen, tager to år mere på posten som formand for organisationen Nordic IN, som repræsenterer industriens ansatte i de nordiske lande. I dag tirsdag er han blevet genvalgt på organisationens kongres, Nordisk Forum, som finder sted i Sverige.
Lønmodtagerne får flere penge mellem hænderne29.8.2025 11:03:43 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser regeringens finanslovsudspil for at holde hånden under privatforbruget og investere ansvarligt i dansk økonomi.
Vigtigt skridt i retning mod Energiø Bornholm25.8.2025 20:26:46 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt nyt, at Energiø Bornholm rykker tættere på. Energiøen vil skabe grøn strøm, arbejdspladser og styrke forsyningssikkerheden.
Virksomheder overser oplagte løsninger – 7 ud af 10 opkvalificerer ikke ufaglærte25.8.2025 08:25:55 CEST | Pressemeddelelse
Danmark står over for en massiv mangel på faglærte, men størstedelen af virksomhederne opkvalificerer ikke deres ufaglærte medarbejdere. Det er problematisk, mener Dansk Metal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum