Udstilling fejrer 750 år for Københavns tre tårne
I dag åbner "De tre tårne fylder 750 år" i Rådhushallen på Københavns Rådhus. Fra den 11. juni – 18. juni kan du se en udstilling om Københavns byvåbens 750 år lange historie.

Københavns byvåben fylder 750 år
Siden 1275 har Københavns byvåben med de tre tårne og bølger været symbolet på København. Det er et af landets ældste byvåben og har fulgt byen i medgang og modgang gennem krige, ulykker og brande. Fra i dag kan man besøge udstillingen på Københavns Rådhus.
Fra middelalderen til i dag
Fra middelalderen til i dag er byvåbenet blevet brugt af bystyret og af erhvervsfolk, foreninger og mange andre, der ville vise deres tilknytning til byen. Det er et symbol, der er tæt knyttet til københavnernes identitet og fælles historie.
I byvåbenets lange historie er det blevet omformet og genfortolket flere gange. I dag finder vi bl.a. motivet i Københavns Kommunes logo, men vi finder det også overalt i byen, hvor det bruges på alt fra vejskilte, bygninger og bænke.
Udstilling om byvåbnets historie
I udstillingen kan du dykke ned i historien bag byvåbenet, og blive klogere på symbolikken og brugen af de tre tårne, der findes på både sølv og skraldespande.
Det er gratis at besøge udstillingen. Den kan ses fra den 11. juni – 18. juni i rådhusets åbningstid.
Udstillingen er en del af byvåbenets jubilæumsfejring, der foregår gennem hele 2025.
Nøgleord
Kontakter
Peter Wessel HansenKøbenhavns Stadsarkiv
Tlf:23629260ER9X@kk.dkBilleder








Links
Københavns Stadsarkiv
Københavns Stadsarkiv er Københavns Kommunes arkiv. Det rummer millioner af dokumenter, protokoller og digitale arkivalier om byens liv, udvikling og historie i over 700 år. Materialet stammer fra kommunens mange afdelinger, og fra byens virksomheder, foreninger og borgere.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Stadsarkiv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Stadsarkiv
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum