Ny udstillingsrække åbner med anerkendt designers banebrydende totaldesign i ståltråd
Netop som årets designfestival ’3daysofdesign’ skydes i gang, åbner den første udstilling i en ny udstillingsrække på Designmuseum Danmark om, hvordan design bliver til under titlen LABORATORIUM. Den første designer, som indtager det nye format, er den prisvindende industriel- og møbeldesigner Anders Hermansen.

Der venter publikum en helt særlig udstillingsoplevelse, når LABORATORIUM Anders Hermansen åbner den 18. juni på Designmuseum Danmark. Den anerkendte designer har skabt et totaldesign af svævende flyvemaskiner, helikoptere, cykler og møbler i ståltråd – et drømmeunivers, som for Anders Hermansen er selve afsættet for de designs, han skaber. Udstillingen giver et unikt indblik i, hvordan Hermansens designs bliver til og viser designs fra hele hans omfattende virke.
At tænke med hænderne
Anders Hermansen tænker med hænderne og altid i tre dimensioner. Allerede i studietiden begyndte han at designe sine produkter i ståltråd, som blev hans foretrukne skitsemetode frem for tegning. I de første år efter afgang fra Skolen for Brugskunst i 1982 udviklede han en række trådskitse-stole, der balancerede mellem skulptur og high tech. Det førte blandt andet til designs for det danske design- og møbelhus Paustian, lysproducenten Louis Poulsen, designvirksomheden Engelbrechts og en mere end 20-årig ansættelse som ledende designer hos Bang & Olufsen. Senest har Hermansen udviklet en banebrydende el-cykel bygget op om et nytænkt cykelstel.
Hermansens designproces er en rejse ind i tingen og ham selv. Han har en umiddelbar og naturlig tilgang til processen, og forfølger en fornemmelse fremfor at arbejde ud fra teori eller symbolik. Han er optaget af det hånden kan – den intuitive fornemmelse for form og atmosfære, som giver inspiration til næste træk i formgivningen. Hermansens trådskitse-universer inspirerer til det liv, han gerne selv vil leve. ”Det er ikke et vellykket industrielt produkt, hvis ikke mennesket er med i ligningen. Der er ikke et produkt, som ikke handler om os. Produkter skal klæde mennesker, gøre os smukke”, siger designeren.
Ny udstillingsrække
LABORATORIUM er en serie skiftende særudstillinger som viser nytænkende og eksemplarisk design fra vores tid og samtidig kaster lys på designprocessen – fra den første spæde idé til færdigt produkt eller værk. Udstillingsrækken udstiller de erfarne og anerkendte formgiveres værker og processer samt de helt unge fremadstormende designere og kunsthåndværkeres visioner og eksperimenter.
LABORATORIUM Anders Hermansen vises på Designmuseum Danmark fra den 18. juni til 2. november 2025.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Beckett-Fonden.
Journalister, der skal anmelde LABORATORIUM Anders Hermansen og i den forbindelse ønsker at se udstillingen inden den åbner, kan kontakte presseansvarlig Lea Bolvig på: lbo@designmuseum.dk
Kontakter
Lea BolvigPresseansvarligDesignmuseum Danmark
Tlf:+45 30 45 67 18lbo@designmuseum.dkMille Maria Steffen-Nielsen SmithKommunikationsschefDesignmuseum Danmark
Tlf:+45 93 83 84 15mms@designmuseum.dkBilleder










Links
Om Designmuseum Danmark
Designmuseum Danmark er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international industriel design, kunstindustri og kunsthåndværk.
Følg pressemeddelelser fra Designmuseum Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Designmuseum Danmark
To nye udstillinger med japansk fortegn åbner på designmuseet i februar15.1.2026 11:37:13 CET | Pressemeddelelse
Til februar venter der en stor oplevelse for alle design- og Japan-interesserede på Designmuseum Danmark: JAPAN MODERN POSTER viser de ypperste eksempler på japansk grafisk design – fra efterkrigstiden til i dag – gennem flere end 100 plakater, og samtidig viser museet en mindre udstilling med sjældent viste træsnit af den berømte japanske kunstner Katsushika Hokusai, der levede fra 1760 til 1849.
Prisvindende tegnestue i ny LABORATORIUM-udstilling på designmuseet18.12.2025 11:04:42 CET | Pressemeddelelse
I starten af det nye år åbner Designmuseum Danmark den tredje udstilling i serien LABORATORIUM, som tager publikum med helt ind i ’det kreative maskinrum’ hos en designer eller kunsthåndværker. I denne udstilling kan den besøgende komme helt tæt på designprocessen bag udvalgte møbler af den velrenommerede tegnestue Foersom & Hiort-Lorenzen, der samtidig med udstillingens åbning hædres med Designrådets Ærespris 2026.
Stærkt program for 2026 på Designmuseum Danmark25.11.2025 09:33:16 CET | Pressemeddelelse
Det nye udstillingsår på Designmuseum Danmark byder blandt andet på ikoniske plakater fra Japan, fabelagtige værker af tekstil- og beklædningskunstner Nikoline Liv Andersen og en stor særudstilling med Henrik Vibskov – en af Danmarks mest markante skikkelser inden for samtidsdesign, mode og kunst.
Nyt talkshow på designmuseet om vores forhold til tøj10.11.2025 09:56:29 CET | Pressemeddelelse
I slutningen af november inviterer Designmuseum Danmark for første gang indenfor til Det store stofskifte – et nyt talkshow-format, hvor lektor i design og bæredygtighed på Det Kongelige Akademi Else Skjold og professor og ekspert i antikkens tekstiler på Københavns Universitet, Marie Louise Bech Nosch, sammen med udvalgte gæster taler om vores forhold til tøj med humor, indsigt og perspektiv.
Stor museumsudstilling om dansk stoftryk gennem 100 år6.5.2025 11:24:25 CEST | Pressemeddelelse
Designmuseum Danmark blænder den 22. maj op for udstillingen TRYKKRAFT, som viser tekstiler af de største danske stoftrykkere gennem tiden og præsenterer helt nye tekstiler af en perlerække af vores tids dygtigste stoftrykkere. Udstillingen fortæller historien om et overset område inden for dansk kunsthåndværk, og med den store udstilling er det første gang, at Designmuseum Danmarks overdådige samling af dansk stoftryk vises i så stor skala.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum