Matas i Gråsten fylder 100 år
4.6.2025 10:02:31 CEST | Matas A/S | Pressemeddelelse
Matas i Jernbanegade fylder 100 år den 15. juni. Den populære butik startede i mindre lokaler på Torvet og har gennem tre generationer været i Familien Nørgaards eje, inden man blev opkøbt i 2007.

Det kan lyde lidt mærkeligt at sige, at en virksomhed, der sidste år fejrede 75-års jubilæum, i år fylder 100 år. Men hvis du læser med nedenfor, følger forklaringen.
I 1925 åbnede Anker Thomsen Nørgaard en såkaldt drogeri-forretning på Torvet 5, som hurtigt blev så populær, at man voksede ud af lokalerne, hvorfor man rykkede til Borggade – først i nummer 4 og senere i nummer 1.
I 1949 samles en række af andre lignende forretningsindehavere og stifter Materialisternes Aktieselskab – forkortet Matas – for blandt andet at opnå stordriftsfordele. Butikken i Borggade nyder stor succes og går i arv gennem generationer. I 1992 er det tredje generation, Kirsten Zimmermann (født Nørgaard), der er indehaver, og hun flytter endnu en gang til større lokaler - nemlig de nuværende i Jernbanegade 2. Anette Duus Nørgaard, der over flere omgange har været en del af butikken, blev i 2007 butikschef – en rolle hun stadig har i dag.
”Jeg er selvfølgelig stolt over at have været en lille del af en så lang historie, som denne butik har i Gråsten. Indbyggerne i byen har handlet hos os i 100 år, og man mærker i dagligdagen, at de gerne vil os. Udviklingen har været enorm, og særligt de seneste små 20 år har der virkelig været fart på. På trods af tempoet har vi altid haft tid til den enkelte kunde og på den måde skabt en forbindelse til den enkelte men også byen som helhed. Derfor vil vi også gerne invitere til en lille uformel reception med lidt bobler og kransekage for at fejre de 100 første år,” siger Anette Duus Nørgaard.
Receptionen holdes i Matas’ lokaler i Jernbanegade 2, fredag d. 13. juni kl. 14-17.
Kontakter
Alexander Elverlund
Tlf:+45 93 51 90 77alel@matas.dkOm Matas Group
Matas Group er nordisk markedsleder inden for skønhed og velvære og består af kæderne Matas og KICKS. Med næsten 500 butikker og førende webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland er Matas Group ledende omnichannel virksomhed med et nøje udvalgt sortiment af tredjepartsmærker, egne mærker og et særligt fokus på personlig og faglig rådgivning. Matas Group har mere end 6 millioner loyalitetsmedlemmer på tværs af Norden. Matas A/S er børsnoteret på Nasdaq OMX Copenhagen
Følg pressemeddelelser fra Matas A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Matas A/S
CBS-studerende analyserede 50 millioner observationer fra Matas – nu vinder hun Troubleshooter-prisen10.9.2026 19:15:35 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan en virksomhed bruge sine mange kundedata til bedre at forstå forskellige kunders behov? Det har Juliane Helen Daniel undersøgt med Matas som case. I dag blev hendes speciale hædret med HBH Troubleshooter-prisen på CBS, mens Matas gav HBH-stafetten videre til Le Deux.
Fra få timer om ugen til 25 timer i Matas: "Jeg ser simpelthen bare en stjerne"9.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et tæt samarbejde mellem Sine Christiansen, Holstebro Kommune og Matas i Holstebro hjalp den 28-årige tilbage til arbejdslivet. Siden 1. august har hun været ansat 25 timer om ugen i Matas Ikast. Og efter mindre end en måned er hendes butikschef ikke i tvivl om, at hun har fået en medarbejder med et særligt potentiale.
Özcan har taget imod Matas’ varer i 25 år: "Jeg holder bare snuden i sporet"31.8.2026 13:43:18 CEST | Pressemeddelelse
Da Özcan Ergun fra Humlebæk begyndte på Matas’ lager i 2001, var lageret halvt så stort, truckene havde ikke servostyring, og omkring 10.000 forskellige varer passerede gennem systemet. I dag er tallet omkring 60.000. Den 1. september kan han fejre 25-årsjubilæum – og han har ingen planer om at sætte tempoet ned.
Helena har været 40 år i Matas Skjern: Fra papir og vejning i kælderen til de nyeste TikTok-trends31.8.2026 13:30:39 CEST | Pressemeddelelse
Da Helena Bank Sørensen begyndte som elev i Matas i Skjern i 1986, blev varer vejet af i kælderen, Matas Striberne kunne dengang stå på 90 centimeters hyldeplads, og butikkens bedste juledag gav 30.000 kroner i kassen. Meget har ændret sig siden da, og 1. september kan hun fejre 40 år i den samme butik – og hun er ikke i tvivl om, hvad der er det vigtigste efter fire årtiers forandring: Menneskerne.
Matas Group vokser og ændrer den nordiske organisation for at sikre profitabel vækst12.8.2026 08:00:37 CEST | Pressemeddelelse
Omsætningen vokser i Matas Group, der står bag Matas i Danmark og KICKS i Sverige, Norge og Finland. Kvartalsregnskabet viser, at væksten primært drives af danske Matas, mens KICKS i Sverige fortsat er udfordret. Derfor ændres der nu på organiseringen og ledelsen for at sikre profitabel vækst i hele Norden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum