Klimakrisen presser ’Ishavets kæmpe’: Levesteder risikerer at forsvinde helt
Klimaforandringerne udgør en alvorlig trussel mod grønlandshvalens levesteder, som reduceres med op til 75 procent inden århundredets udgang. Det viser ny fremskrivning fra Københavns Universitet.

Den vejer op til 100 ton, er 18 meter lang og kan blive mere end 200 år gammel.
Denne havets kæmpe, grønlandshvalen, boltrer sig i dag i klodens kolde, nordligste vande.
Men grønlandshvalens levesteder – og dermed grønlandshvalen selv – er alvorligt truet af klimaforandringerne: Ifølge en fremskrivning udarbejdet af forskere fra Københavns Universitet risikerer hvalens levesteder at blive reduceret med op til 75 procent inden år 2100.
”Vores studie viser, at 65 til 75 procent af grønlandshvalens habitat vil forsvinde i løbet af dette århundrede. Det kommer til at have enorm betydning for udbredelsen af grønlandshvalen og dens mulighed for at eksistere fremadrettet,” siger studiets førsteforfatter ph.d. Nicholas Freymueller fra Globe Institute ved Københavns Universitet og Environment Institute, University of Adelaide.
En af de fire nulevende bestande af grønlandshvaler holder til i det Okhotske Hav, der ligger mellem det østlige Sibirien og Japan. Forskerne forventer, at det levested vil forsvinde helt.
”I det Okhotske Hav vil hvalens egnede sommerhabitat sandsynligvis forsvinde allerede inden år 2060. Det betyder, at arten ikke længere vil have egnede levesteder i regionen,” tilføjer Nicholas Freymueller.
Isen forsvinder
Det forsvindende isdække er den altoverskyggende årsag til, at grønlandshvalens levesteder forsvinder.
”Grønlandshvaler har gennem årtusinder foretrukket at søge føde i havisen,” forklarer Nicholas Freymueller, der sammen med sine forskningskolleger har brugt computermodeller, fossiler og logbøger fra hvalfangerskibe til at kortlægge grønlandshvalens sommerhabitat gennem 11.700 år og fastslå, hvor og hvor store levestederne har været gennem tiden.
“Når vi sammenligner vores viden om isdækket siden afslutningen af sidste istid for 11.700 år siden med forekomsterne af fossiler fra grønlandshvaler og hvalfangeres registrering af fangster, kan vi se, at grønlandshvalen igennem mange tusinde år har foretrukket at leve i de områder, hvor havisdækket om sommeren er 15-30 procent,” forklarer medforfatter professor Eline Lorenzen fra Globe Institute.
Forskerne har udregnet, at hvalens levesteder har været relativt stabile gennem tiden på trods af betydelige klimaforandringer – indtil for ganske nylig.
”Havisens udbredelse i Arktis er indskrænket markant i de senere år, og det vil accelerere i de kommende årtier og føre til yderligere tab af grønlandshvalens sommerhabitat,” påpeger Eline Lorenzen.
Historisk data kan hjælpe
Endelig fandt forskerne, at de få områder med potentielt egnede levesteder, der forventes at være tilbage i år 2100, for det meste vil ligge uden for de områder, hvor grønlandshvalen lever i dag. Også det vil presse grønlandshvalen.
“I fremtiden vil der stadig være områder i Arktis, der har det rigtige procentvise isdække. Men det er udenfor kontinentalsoklen, hvor vandet er meget dybere, og derfor er der ikke lige så meget at spise,” siger Eline Lorenzen.
Det er viden, der kan få direkte betydning for, hvordan man forsøger at bevare arten for fremtiden.
”Vores modeller bidrager med afgørende viden for artens forvaltning globalt ved at kortlægge omfanget og området af de habitater, der sandsynligvis vil gå tabt i løbet af de kommende årtier. Studiet viser, hvordan viden om fortiden kan forbedre vores forudsigelser om fremtiden, når det kommer til arters sårbarhed over for klimaforandringerne.”
Læs studiet ”21st Century Sea Ice Loss Will Upend 11,700 Years of Stable Habitat for Bowhead Whales”.
_______
FAKTA: Grønlandshvalen
Grønlandshvalen, Balaena mysticetus, er en af de tungeste hvaler på kloden. Den kan blive op til 18 meter lang og er den eneste bardehval, der tilbringer hele sit liv i arktiske farvande.
Grønlandshvalen er en af de få hvaler, der bruger sang til at kommunikere med andre af sin art.
Kilde: Grønlands Naturinstitut
Kontakter
Eline LorenzenProfessor
Tlf:+45 26 70 10 24elinelorenzen@sund.ku.dkNicholas FreymuellerPh.d.
Tlf:+61 0483 079 971nicholas.freymueller@adelaide.edu.auWilliam Brøns PetersenPressemedarbejder
Tlf:93 56 55 80william.petersen@sund.ku.dkBilleder

Om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Rector:” We want to bolster Denmark for the age of AI”31.10.2025 13:48:55 CET | Press release
The University of Copenhagen today launches a new AI Package aimed at helping Denmark and Europe harness the potential of artificial intelligence in a responsible and sustainable way — for the benefit of many.
Rektor: ”Vi vil ruste Danmark til en tidsalder med AI”31.10.2025 10:02:44 CET | Pressemeddelelse
Københavns Universitet lancerer i dag en ny AI-pakke, som skal hjælpe Danmark og Europa med at udnytte potentialet i kunstig intelligens på en ansvarlig og bæredygtig måde til gavn for flere.
Nyt studie: Kræftdiagnose udløser eksistentiel krise og behov for mening31.10.2025 08:03:46 CET | Pressemeddelelse
Mennesker, der får en kræftdiagnose, oplever et markant øget behov for at tale om livets store spørgsmål og finde mening i lidelse - især de første seks måneder efter diagnosen, viser nyt studie. Forskerne bag mener, at der generelt bør være større fokus på patienters åndelige og eksistentielle behov i sundhedsvæsnet.
Turister flokkes til Færøerne – men møder lokal modstand29.10.2025 11:34:17 CET | Pressemeddelelse
Turismen på Færøerne er i hastig vækst og skaber nu omsætning for over en milliard kroner om året. Men succesen risikerer også at ødelægge den unikke og uberørte natur, som bruges til at lokke turisterne til, mener flere lokale. En ny ph.d.-afhandling kaster lys over dilemmaerne forbundet med den færøske turismeindustri.
Sjælden hjernecelle kan være nøglen til at forebygge skizofreni-symptomer28.10.2025 04:45:00 CET | Pressemeddelelse
En bestemt type hjerneceller er usædvanligt aktive i mus, der udviser adfærd, der minder om skizofreni, viser et nyt studie fra Københavns Universitet. Ved at dæmpe cellernes aktivitet er det muligt at ændre adfærden. Forskerne håber, at resultatet på sigt kan bane vej for en ny, forebyggende behandling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum