Nye avancerede pumper styrker beredskabet ved oversvømmelser
3.6.2025 16:00:00 CEST | Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab | Pressemeddelelse
I denne uge er der skrevet kontrakt på indkøb af seks nye højkapacitetspumper, der kan indsættes ved oversvømmelser. Indkøbet er den første materielanskaffelse i forbindelse med den politiske aftale om beredskabsområdet 2025-26.
I januar i år indgik regeringen og et bredt udsnit af Folketingets partier en politisk aftale om beredskabsområdet. Et af indsatsområderne i aftalen er en anskaffelse af specialiseret klimamateriel, der kan indsættes lokalt ved komplekse og voldsomme vejrhændelser som assistance til især de kommunale redningsberedskaber.
Nu er den første konkrete udmøntning af aftalen på vej. I denne uge indgik Beredskabsstyrelsen en aftale om indkøb og levering af seks højkapacitetspumper. De kan indsættes lokalt i tilfælde af oversvømmelser eller ved større brande og er en væsentlig styrkelse af det samlede redningsberedskab.
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen siger:
Vi ved, at klimaet bliver voldsommere og vådere i årene, der kommer. Derfor er det vigtigt, at redningsberedskabet råder over kraftige pumper, der hurtigt kan få vandet væk. Denne pumpekapacitet er et vigtigt skridt i den rigtige retning.
Om pumperne
Beredskabsstyrelsen har efter dialog med de kommunale redningsberedskaber vurderet, at højkapacitetspumperne vil være et vigtigt bidrag til at robustgøre det samlede redningsberedskab. Pumperne indkøbes af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse på vegne af Beredskabsstyrelsen.
Oberst Thomas Ø. Knudsen, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse siger:
Medarbejderne i FMI’s landdivision har trykket speederen i bund i forbindelse med denne anskaffelse og er kommet i mål på kun to uger fra processen blev sat i gang. Pumperne er en vigtig brik i at styrke samfundets samlede robusthed, og ligesom alt andet, vi anskaffer i denne tid, har hastighed været et afgørende parameter.
De i alt seks højkapacitetspumper bliver placeret på Beredskabsstyrelsens beredskabscentre. Herfra kan de indsættes lokalt som assistance for de kommunale redningsberedskaber, når behovet opstår.
Pumperne er dual use og kan pumpe op til 50.000 liter vand i minuttet samt levere vand til brandslukning ved eksempelvis naturbrande, hvor der er langt til nærmeste vandforsyning. Pumperne er således en markant opgradering i forhold til det nuværende materiel.
Hver enhed består af en pumpe og en container med slanger til større brande samt et modul til oversvømmelse. Til hver enhed hører der også en booster-pumpe, som gør det muligt at pumpe og levere vandet over store afstande. Pumperne er desuden designet med fx en slangeopruller, hvilket giver en væsentlig forbedring af arbejdsmiljøet for personellet.
Systemet bliver desuden anvendt af andre større europæiske redningsberedskaber. Dette er en fordel bl.a. ved evt. indsættelse på tværs af landegrænser.
Pumperne forventes at være operative i 2026.
Om Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB) har i et tæt samarbejde med de ansvarlige sektorer ansvaret for at forebygge, modstå og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner.
MSSB skal på tværs af og i samarbejde med de forskellige sektorer understøtte en samlet retning samt tværgående krav og standarder for arbejdet med robustgørelse og beredskabsplanlægning i de enkelte sektorer. Det omfatter også at rådgive og kommunikere til myndigheder, virksomheder og befolkning. MSSB er samtidig ansvarlig for en række operative funktioner.
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Presseinvitation: Bornholm bliver frontløber i dansk totalberedskab26.2.2026 06:25:44 CET | Presseinvitation
Pressen inviteres til pressemøde: Bornholm bliver frontløber i dansk totalberedskab. Pressemødet finder sted i dag torsdag den 26. februar 2026 kl. 11.30 på politigården, Zahrtmannsvej 44, 3700 Rønne Under pressemødet vil ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, politidirektøren, chef for Beredskabsstyrelsen Bornholm og Bornholms borgmester være tilstede, hvorefter der er mulighed for at stille spørgsmål. Deltagelse kræver tilmelding og gyldigt pressekort inden den 26. februar 2026 kl. 10.30. Tilmelding sker til: Presse@mssb.dk
Presseinvitation20.2.2026 06:02:08 CET | Presseinvitation
Pressen inviteres til pressemøde om totalberedskab i Danmark og akutpakke på beredskabsområdet med deltagelse fra Torsten Schack Pedersen, Sophie Løhde, Lars Aagaard og Magnus Heunicke. Pressemødet finder sted i dag den 20. februar 2026 kl. 11.00 i Eigtveds Pakhus, København. Pressemødet indledes af de respektive ministre, hvorefter der er mulighed for at stille spørgsmål. Deltagelse kræver tilmelding og gyldigt pressekort inden kl. 10.30. Pressemødet vil blive tegnsprogstolket. Tilmelding sker til: Presse@mssb.dk
PRESSEINVITATION3.2.2026 13:13:56 CET | Presseinvitation
Invitation til lancering af Ekspertpanelet for beredskabsområdets anbefalinger onsdag d. 4. februar 2026 kl. 11. Lokation: Gearhallen, Gearhalsvej 1, 2500 Valby.
Regeringen: Nyt fælles 24/7-situationscenter i lyset af hybridkrig13.12.2025 09:22:05 CET | Pressemeddelelse
For at styrke den operative parathed på tværs af samfundet etablerer regeringen bl.a. et 24/7-situationscenter i forbindelse med National Operativ Stab (NOST). Og for at styrke det nationale værn mod cyberangreb etableres et cybermo-nitoreringsnetværk og et cyberoperationscenter.
PRESSEINVITATION25.11.2025 07:00:00 CET | Presseinvitation
Pressen inviteres til doorstep om offentliggørelsen af Cybertruslen mod Danmark 2025. Doorstep finder sted i dag den 25. november 2025 kl. 10.00 i Slotsholmsgade 12, 1216 København K. Det vil være muligt for pressen at stille spørgsmål i forbindelse med doorstep. Deltagelse kræver tilmelding og gyldigt pressekort inden 25.11.2025 kl. 09.30. Tilmelding sker til: presse@mssb.dk
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum