Furesø Kommune

Ny borgerådgiver til Furesø Kommune

Del

Den 1. august begynder en ny borgerrådgiver i Furesø Kommune. Hans fornemmeste opgave bliver at rådgive og vejlede borgere, der oplever problemer med kommunen.

Fra 1. august 2025 er Christian Lundgaard Bülow Furesø Kommunes borgerrådgiver.
Fra 1. august 2025 er Christian Lundgaard Bülow Furesø Kommunes borgerrådgiver. Privat

Når man som borger er uenig i en afgørelse fra – eller synes de får en dårlig behandling af - en af Furesøs forvaltninger, kan man opleve at stå alene mod en massiv mur. Men borgeren er ikke alene. Borgerrådgiveren er der. Og fra 1. august hedder borgerrådgiveren i Furesø Kommune Christian Lundgaard Bülow.

Christian er jurist og har en solid baggrund fra både en årrække i Justitsministeriet og som souschef i Hjemrejsestyrelsens ledelsessekretariat, hvor han også fungerede som chefjurist. Han har det seneste år været selvstændig og direktør i virksomheden Vistrup & Lundgaard ApS, der leverer juridisk og strategisk rådgivning inden for retspolitik.

”Jeg har gennem mit arbejdsliv set utallige sager, der er gået i hårdknude på grund af misforståelser eller manglende tillid. Dér kan en borgerrådgiver hjælpe ved at bidrage til at mindske konflikter, bane vej for dialog og skabe forståelse. Det kræver naturligvis, at man er synlig og tilgængelig. Derfor vil jeg først og fremmest ud og møde en masse borgere i Furesø. Jeg glæder mig til at komme i gang!” siger Christian Lundgaard Bülow.

Furesøs kommunaldirektør Henrik Studsgaard byder Christian velkommen.

”Jeg er meget tilfreds med, at vi får en kompetent jurist med et godt menneskesyn ansat her. Han vil kunne rådgive og vejlede borgere i deres sager på bedste vis. Samtidig er jeg sikker på, at han også kan bidrage med, at vi bliver en endnu bedre kommune for borgere og for vores omverden”, siger Henrik Studsgaard, Furesøs kommunaldirektør.

Borgerrådgiveren refererer til kommunaldirektøren. En gang om året udgiver borgerrådgiveren en rapport med tendenser ud fra henvendelser, han har modtaget over året og råd, hvis forvaltninger skal ændre praksis.

Med i ansættelsesudvalget var også Handicaprådets formand Sine Holm.

”Det var et enigt ansættelsesudvalg, der ansatte Christian. Han er rigtig god til at tage borgerens perspektiv. Det glæder jeg mig over. Jeg ser frem til, at han begynder i Furesø Kommune,” siger Sine Holm, formand for Handicaprådet i Furesø.

Privat bor Christian i Trørød sammen med sin hustru og deres to døtre.

Kontakter

Billeder

Christian Lundgaard Bülow
Christian Lundgaard Bülow
Privat
Download

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Styrelsen for Patientsikkerhed ophæver påbud på Bofællesskabet Svanepunktet20.5.2025 15:41:04 CEST | Pressemeddelelse

En fokuseret indsats på Bofællesskabet Svanepunktet har haft en positiv effekt på patientsikkerheden. Dette blev bekræftet, da Styrelsen for Patientsikkerhed gennemførte et opfølgende tilsyn på bofællesskabet i april 2025. I deres afgørelse fremhæver styrelsen, at Bofællesskabet Svanepunktet har arbejdet målrettet med at bringe de sundhedsfaglige forhold i orden, og at alle målepunkter var opfyldte.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye