Hvil i fred – mens du stadig lever
9.6.2025 09:17:00 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse
I Hvilekuren er den norske læge og forfatter til bestselleren Pulskuren, Torkil Færø, på jagt efter de ting, der kan få hvilepulsen ned, så vi på den lange bane lever bedre, sundere og længere liv.

Tempoet er skruet højt op i det moderne samfund. Flere og flere oplever at blive ramt af stress og udbrændthed. Det har Torkil Færø iagttaget blandt sine patienter i lægeklinikken – og han måtte også sande, at han selv var dårlig til at finde hvile og ro i hverdagen, da han fik stor succes med bogen Pulskuren, der netop handler om at stresse kroppen på den rigtige måde, sove bedre og yde mere. Pludselig var der bud efter ham fra medier og læsere, der delte deres oplevelser med ham. Hans egen hvilepuls var truet – og han ville finde ud af, hvordan det kunne ændres. Ved at kigge på målingerne fra pulsuret har han afsløret hverdagens energityve, og måling af hjerterytmen kan hjælpe med at få reguleret stressbalancen, forklarer Torkil Færø.
Med Hvilekuren ønsker Torkil Færø at lære både sig selv og alle andre, hvorfor vi bør blive dygtige til at hvile, hvad hvile egentlig er, og til sidst hvordan vi kan opnå det. Mange mennesker har delt deres data fra pulsuret med Torkil Færø, og det er tydeligt, at vejen til en god hvilepuls er individuel. Det, som beroliger den ene, kan stresse en anden. Pulsmålere gør muligt at finde ud af, hvad der bringer den enkelte i hvilemodus. Der er dog også fællestræk. Åndedrætsøvelser hjælper ikke kroppen med at finde hvile, hvis man har spist noget, man ikke kan tåle. Og meditation har heller ikke den store effekt på hvilepulsen, hvis der er for varmt.
Lægevidenskabens indsigt i hjernens hvilenetværk viser, at hvile ikke er spildtid eller står i vejen for gode præstationer. Tværtimod er daglige mikropauser med til at forbedre energiniveauet, hvilket fører til øget kreativitet, bedre beslutninger og større kapacitet. En god hvilepuls giver større overskud, som kan bruges på de mennesker, du holder af. Den giver bedre koncentration og udholdenhed på arbejdet og bedre søvnkvalitet, så dagen kan begynde med et fuldt opladet kropsbatteri. Og et længere og sundere liv.
”Vi skal træne det at hvile og rydde op i grundårsagerne til stress. Vi skal lære at hvile i fred, mens vi stadig lever. Vi skal lære at bruge pulsmålere som vejledere til at skabe stressbalance og finde harmonisk og målbar hvile,” siger Torkil Færø.
TORKIL FÆRØ er alment praktiserende læge og lægevagtslæge, forfatter, dokumentarfilmskaber, fotograf og globetrotter. Gennem 25 år som freelancelæge har han haft over 100.000 konsultationer over hele Norge og dannet sig et unikt billede af de sygdomme, som plager os i vor tid. Han har erfaret, at årsagen oftest findes i en livsstil, som stresser kroppen. Færø har skrevet en række bøger, og tidligere er bestselleren Pulskuren kommet i dansk oversættelse.
Fakta om bogen:
Titel: Hvilekuren – hvil klogere, stress mindre og præster bedre
Forfatter: Torkil Færø
Oversætter: Anne Skov Thomsen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743609902
Sidetal: 257
Vejl. pris: 249,95 kr.
Udgivelsesdato: 17.juni 2025
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
C. J. Thomsen står bag Mord på Nationalmuseet2.2.2026 09:12:00 CET | Pressemeddelelse
Nationalmuseet er rammen om en hyggekrimi, der løfter sløret for, at der tilsyneladende er fare på færde i krydsfeltet mellem museets glasmontrer og de ansattes interne hierarki. Døden i flasken, første bind i serien Mord på Nationalmuseet, er skrevet under pseudonym som en hyldest til Nationalmuseets første direktør C. J. Thomsen.
Ny thriller: Hvem betaler prisen for festen?19.1.2026 09:11:00 CET | Pressemeddelelse
Kriminalkommissær Hanna Mansouri er tilbage og skal løse en ny sag, der involverer festglade velhavere, stoffer og kriminelle bagmænd i Stockholms natteliv. Gælden er titlen på bind to i Christian Unges trilogi over livet blandt de ultrarige i Sverige.
Mor og datter blev ramt af brystkræft samme år14.1.2026 12:57:47 CET | Pressemeddelelse
I foråret 2023 fik Line Norman Hjorth konstateret brystkræft. Et halvt år senere modtog hendes mor, Vigdis Hjorth, den samme besked. Sammen har mor og datter skrevet En knude i brystet – det år vi blev syge. En fortælling om den pludselige omvæltning en alvorlig diagnose medfører.
USA's udvikling fra 1920’erne til 2020’erne kort fortalt14.1.2026 11:58:40 CET | Pressemeddelelse
I Det moderne Amerika – drøm eller virkelighed giver Michael Bach Henriksen en indføring i den udvikling, der er sket i verdens største demokrati fra 1920’erne til 2020’erne og amerikanernes egen selvforståelse, som den kommer til udtryk via film, bøger og musik.
Få et indblik i livet på Flyvestation Aalborg5.1.2026 11:05:29 CET | Pressemeddelelse
Flyvestation Aalborg fylder 75 år d. 8. januar 2026. Samme dag udkommer Bent Jørgensens store og gennemillustrerede værk om en af Danmarks vigtigste militære flybaser. Få hele historien fra etableringen af den civile Aalborg Lufthavn på marken i 1938 og frem til nutidens moderne arbejdsplads, en flyvestation, der huser Air Transport Wing, Specialoperationskommandoen, Jægerkorpset og Vedligeholdelsesområde Aalborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum