Høj kundetilfredshed giver bonus til Midttrafiks busselskaber
4.6.2025 14:00:00 CEST | Midttrafik | Pressemeddelelse
Midttrafiks bonusmodel Bedste Busselskab belønner hvert år de busselskaber, der leverer gode kundeoplevelser. Umove vandt for andet år i træk prisen som Bedste Busselskab for de store ruter, mens Faarup Turistfart tog førstepladsen blandt de små ruter. Bedste Busselskab bliver kåret på baggrund af kundernes vurdering af syv parametre.

Siden 2015 har Midttrafik kåret Bedste Busselskab blandt de busselskaber, der kører for trafikselskabet. Bonusmodellen belønner busselskabernes indsats for at levere på de parametre, der er afgørende for kundernes tilfredshed med Midttrafiks busser. Her er bussens komfort og chaufførens service absolutte højdespringere.
Busselskaberne bliver derfor målt på forhold, som både de og chaufførerne har en indflydelse på.
Umove vinder Bedste Busselskab for store ruter
Årets vinder er en genganger fra sidste år, hvor Umove delte førstepladsen med De Grønne Busser. I år soler Umove sig på førstepladsen alene og det har regionschef Johnny Bek en forklaring på:
” Da vi vandt sidste år, satte vi os det mål, at vi skulle vinde igen – og helst uden at skulle dele”, fortæller han med et glimt i øjet.
”Vi har gjort en solid indsats for at forankre målet om levering af den bedste kvalitet og service ud på alle vores anlæg. Det skal vi selvfølgelig levere hver dag for at have glade og trofaste kunder og ikke bare fordi, Midttrafik måler. Når vi er lykkedes med det, skyldes det først og fremmest dedikerede og dygtige medarbejdere og vores evne til at fastholde dem. En stor tak til vores drifts- og værkstedsansatte og ikke mindst frontfigurerne, der hver eneste dag møder vores kunder i øjenhøjde. Jeg er både ydmyg og stolt over, at vi har vundet to år i træk”.
Umove modtager en bonus på 150.000 kr. Andenpladsen på 50.000 kr. går til Keolis og tredjepladsen på 25.000 kr. går til AarBus.
Fårup Rute- og Turistfart vinder Bedste Busselskab for små ruter
Fårup Rute- og Turistfart har taget et spring fra en tredjeplads i 2024 til en førsteplads i 2025. Busselskabet har ligget med i toppen i flere år, men det er første gang, de er øverst på podiet. Ejer Klaus Busch er både glad og stolt:
”Jeg er da stolt af, at kunderne har valgt os som vindere. Det er et bevis på, at vi gør et godt stykke arbejde. Hos os skal chaufførerne sørge for, at kunderne føler sig velkomne i bussen – vi skal ikke bare levere transport fra A til B. Vi fik en flot tredjeplads sidste år, men vi ville gerne have mere. Derfor har vi snakket med chaufførerne om at skrue ekstra op for kundeservicen - og så er det jo dejligt, at kunderne sætter pris på det”.
Klaus Busch fremhæver, at det er en klar fordel, at chaufførerne har været i busselskabet i mange år og derfor kender til den servicekultur, der er i virksomheden.
Fårup Rute- og Turistfart modtager en bonus på 150.000 kr. Andenpladsen på 50.000 kr. går til De Gule Busser og tredjepladsen på 25.000 kr. går til Silkebus.
Ekstra bonus for chaufførtilfredshed
Chaufførernes indsats har stor betydning for kundernes tilfredshed. Derfor uddeler Midttrafik også en bonus til de busselskaber, der leverer det flotteste resultat på chaufførernes service og kørsel.
I år kan chaufførerne hos De Grønne Busser og Fårup Rute- og Turistfart glæde sig over, at busselskabet modtager en bonus på 25.000 kr., som de kan bruge på chaufførarrangementer.
Om Bedste Busselskab
Midttrafiks bedste busselskab bliver kåret på baggrund af personlige interviews på udvalgte busser over to uger. Der er indsamlet mindst 200 interviews per busselskab per pulje – i alt 4.863 interviews. Busselskaberne bliver tildelt en samlet score på tværs af syv spørgsmål:
- Hvor tilfreds er du med den bus, du sidder i lige nu?
- Hvor tilfreds er du med chaufførens kørsel i denne bus?
- Hvor tilfreds er du med komforten i denne bus?
- Hvor tilfreds er du med den indvendige rengøring og vedligeholdelse i bussen?
- Hvor tilfreds er du med den udvendige rengøring og vedligeholdelse i bussen?
- Hvor tilfreds er du med chaufførens fremtræden overfor kunderne i denne bus?
- Hvor tilfreds er du med støj fra bussen? (kan fx være fra motor eller ventilator)
Bedste Busselskab bliver ikke alene afgjort på baggrund af kundernes tilfredshed. I vurderingen indgår der også indberettede kvalitetsbrister og kundeklager om betjening af mobil enhed, chaufførens kørsel samt chaufførens adfærd og rygning.
Prisen er blevet uddelt hvert år siden 2015. Dog med pause i 2020 på grund af covid-19.
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Billeder
Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Turen til Djurs Sommerland starter i bussen26.3.2026 12:14:59 CET | Pressemeddelelse
Fra 30. marts kan du købe en Djurs Sommerland Kombibillet, der både giver adgang til bus og letbane tur/retur i hele Region Midtjylland og indgang til Djurs Sommerland for 330 kr. Den billige pris skyldes et billetsamarbejde mellem Midttrafik og Djurs Sommerland.
Basiskortet er klar til dem, der ikke bruger app17.2.2026 11:22:01 CET | Pressemeddelelse
Nu er det muligt at bestille et Basiskort og rejse på et fysisk kort, når man skal med bus eller tog i Midttrafiks område. Letbanekunder kan rejse med Basiskort i løbet af foråret. Basiskortet er et fysisk alternativ til Rejsekort-appen, der erstatter det fysiske Rejsekort.
Kunder skal bruge Rejseplanen og Midttrafik live6.2.2026 08:00:10 CET | Nyhed
Midttrafiks hjemmeside er nede på grund af tekniske problemer. Vi henviser kunderne til at orientere sig om busafgange på Rejseplanen eller Midttrafik live.
Danmarks første BikePod er landet i Holstebro4.2.2026 12:55:55 CET | Pressemeddelelse
Frem til august 2026 kan bus- og togpendlere parkere deres cykler trygt og sikkert i Midttrafiks BikePod på Holstebro Station. Sammen med Midttrafik tester Holstebro Kommune om gode parkeringsfaciliteter kan gøre det mere attraktivt at kombinere cykel og kollektiv trafik som et alternativ til bilen.
Midttrafik får ny bestyrelse med Claus Leick i spidsen26.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag 23. januar kom der navne på de 9 personer, der indtager bestyrelsesposterne hos Midttrafik de næste fire år. Claus Leick er valgt som formand, mens Steen Vindum og Jakob Fuglsang Andersen tager posten som henholdsvis 1. og 2. næstformand. Midttrafik administrerer den kollektive trafik i Region Midtjylland og transporterer årligt cirka 57 mio. passagerer med bus, tog, letbane og flextrafik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

