Flere læger til Odsherred og Lolland
3.6.2025 17:20:14 CEST | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Regionsrådet har netop besluttet, at der skal åbnes yderligere to nye lægeklinikker med i alt tre praktiserende læger i Odsherred og Lolland for at styrke lægedækningen i de to kommuner.

Der er flere læger og to nye lægehuse på vej i Odsherred Kommune og Lolland Kommune. Det har Regionsrådet besluttet på et regionsrådsmøde tirsdag aften.
- Lolland og Odsherred er nogle af de bedste eksempler på, at der i dag er færrest læger, hvor behovet er størst. Det bør være lige omvendt, og derfor er jeg er glad for, at vi nu styrker lægedækningen i de to kommuner, udtaler Susanne Lundvald, der er formand for Det Nære Sundhedsudvalg i Region Sjælland.
Regionsrådets beslutning er med til at imødekomme ambitionerne med sundhedsreformen, der netop skal sikre, at tilbud i almen praksis skal etableres med udgangspunkt i, hvor borgerne er mest syge, og hvor der er størst behov.
Regionsdrevne klinikker
Hvis ikke de i alt tre nye, såkaldte lægekapaciteter kan dækkes på vanlig vis, hvor kapaciteterne annonceres til interesserede læger, inden for den næste måned, vil regionen starte med selv at åbne to nye, regionsdrevne nærklinikker.
Der arbejdes konkret på, at den nye klinik i Lolland Kommune, som noget nyt, skal drives af Sjællands Universitetshospital.
- Nu accelererer vi indsatsen og tænker nyt for at sikre en bedre lægedækning. Det er et langt sejt træk, men indsatsen skal sikre, at alle borgere i regionen får nem og nær adgang til en praktiserende læge, siger Susanne Lundvald.
En sommer med nye lægeklinikker
De nye klinikker i Odsherred og Lolland er blot de seneste, der er besluttet politisk.
Regionen er aktuelt i gang med at styrke lægedækningen med i alt 16 ekstra kapaciteter fordelt på ti klinikker rundt om i regionen. Der vil enten være tale om læger, som arbejder i en klinik under overenskomst (PLO-læger) eller i en regionsklinik – herunder sygehusdrevne nærklinikker og etableringen af to nye licensklinikker, hvor man kan arbejde som læge uden at skulle erhverve egen praksis.
Der er slået flere stillinger op, der er dialog med læger, og der er ved at blive fundet egnede lokaler.
- Mens vi venter på den nye nationale fordelingsmetode for kapaciteter i almen praksis, er vi i fuld gang med at føre sundhedsreformen ud i livet, udtaler koncerndirektør Martin Magelund og fortsætter:
- Det er på ingen måde en nem opgave, men vi oplever generelt en stigende interesse fra lægerne. Vi er faktisk lykkes med at komme langt det seneste halve år.
Regionen arbejder på, at klinikkerne er indflytningsklar over sommeren eller hurtigst muligt derefter.
Fakta:
- Lolland og Odsherred er blandt de 11 kommuner i Region Sjælland, der siden 1. januar 2025 har haft eneret på nye kapaciteter i almen praksis efter aftale mellem Regeringen og Danske Regioner
- Den nye nationale fordelingsmetode for kapaciteter i almen praksis skal efter planen træde i kraft 1. juli
- Alle læger, der er interesseret, kan i dag nedsætte sig frit i Lolland Kommune
Nøgleord
Kontakter
Susanne Lundvald, formand i Det Nære Sundhedsudvalg i Region Sjælland, 29 79 71 12
Martin Magelund, koncerndirektør i Region Sjælland, 24 76 49 25
Pressevagten
Tlf:57 87 50 52presse@regionsjaelland.dkFølg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Ny sengebygning på Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. har nået fuld højde20.8.2026 14:12:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny sengebygning skal være med til at fremtidssikre Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. som et stærkt akuthospital på Sydsjælland og Lolland-Falster. Byggeriet har nu nået sin fulde højde, og torsdag blev det fejret med rejsegilde.
Nye arrangementer og online talks om psykisk lidelse, psykiatri og recovery18.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan man komme sig fra en psykisk lidelse? Hvad kan have betydning i processen med at få det bedre? Hvor kan man få viden, støtte og hjælp? Den slags spørgsmål tages op til efterårets PsykInfo-arrangementer, hvor alle er velkomne til at deltage.
Et moderne sørgebind: Nyt symbol skal hjælpe sorgramte17.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sjællands Universitetshospital vil med et nyt symbol gøre det lettere for mennesker i sorg at blive mødt med hensyn, forståelse og omsorg i hverdagen.
Stor tilslutning til gratis slidgigtforløb i Næstved: - Vi rammer et reelt behov8.7.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Et gratis træningsforløb til borgere med slidgigt i knæ eller hofte har på bare 7,5 måned nået sit mål om at inkludere 1.000 borgere. Projektet Styrke, som er udviklet i samarbejde mellem Region Sjælland og Næstved Kommune, var oprindeligt planlagt til at løbe over tre år.
Ny kampagne skal få flere praktiserende læger til Region Sjælland2.7.2026 09:00:43 CEST | Pressemeddelelse
Flere læger får nu nemmere ved at få øje på det gode lægeliv i Region Sjælland. En ny kampagne synliggør de mange muligheder for læger, som ønsker eller overvejer at slå sig ned i områder, hvor der mangler læger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum