DLG Group udnævner EVP til at lede Agriculture Business Group

For at udnytte koncernens størrelse fuldt ud og eksekvere på transformationsprogrammet, ReGen, konsoliderer DLG Group nu sine agriaktiviteter i én stærk enhed, Agriculture Business Group. Det skal sikre fuld udnyttelse af værdipotentialet, styrke den funktionelle ekspertise, realisere stordriftsfordele og synergier på tværs af forretningen samt skabe rum for øgede investeringer i innovation, der kan accelerere væksten. Det bliver Peter Kjær Jensen, der som nyudnævnt Executive Vice President (EVP) skal stå i spidsen for DLG’s Agriculture Business Group.
Peter Kjær Jensen bringer betydelig ledelseserfaring med sig fra en karriere med flere internationale ledelsesroller. I sin rolle som CEO for PostNord Danmark & Vice CEO for PostNord Group ledte han organisationen gennem en succesfuld transformation, der forbedrede resultaterne, kundetilfredsheden og medarbejderengagementet.
“Peter Kjær Jensens omfattende ledelseserfaring og dokumenterede resultater med at drive succesfulde transformationer bliver afgørende, når vi samler vores agriforretninger i én stærk forretningsenhed for at udnytte vores skala fuldt ud, forbedre performance og øge værdiskabelsen. Foran Peter og hans team ligger en vigtig opgave i at skabe og implementere den forandringer, der følger med ReGen. Peter bringer kompetencer med sig, som er vigtige for at drive DLG Group fremad, og jeg er sikker på, at hans lederskab vil have en positiv effekt på vores transformation. Jeg ser frem til at byde ham velkommen i mit ledelsesteam,” siger Group CEO Peter Giørtz-Carlsen.
En samlet Agriculture Business skal sikre fremtidig succes
Peter Kjær Jensen startede sin karriere som trainee hos Mærsk, hvilket førte til en international karriere i logistik- og shippingindustrien, hvor han udviklede et solidt fundament indenfor ledelse og opnåede betydelig erfaring med at drive transformationer. Efter sin karriere hos Mærsk blev han CEO for PostNord Danmark i 2016, hvor han ledte transformationen af PostNord Danmark til en integreret logistik-, e-commerce- og postorganisation.
Den 4. juni tiltræder Peter Kjær Jensen rollen og bliver samtidig medlem af DLG Group’s koncernledelse. I sin nye rolle vil han lede integrationen af koncernens landbrugsaktiviteter i én enhed og spille en vigtig rolle i at levere på transformationsprogrammet ReGen.
”Jeg ser frem til min nye rolle og til at blive en del af DLG Group på et så afgørende tidspunkt, hvor transformationsrejsen netop er begyndt. Vi skal navigere i en kompleks virkelighed præget af betydelige strukturelle forandringer og nye muligheder. Det er en udfordring, der passer godt til mine kompetencer og erfaringer. Jeg glæder mig til at lære mine nye kolleger at kende og til at arbejde sammen med dem om at drive DLG Group fremad”
Kontakter
DLG’s pressevagt
Tlf:+45 2835 1044www.dlg.dk/Om-DLG/PresseOm DLG
DLG-koncernen er en førende europæisk virksomhed, der opererer inden for de tre forretningsområder Food, Energy & Hosuing, og derigennem opfylder nogle af de mest basale behov hos mennesker og samfund. Virksomheden er et andelsselskab ejet af 25.000 danske landmænd. Selvom vi har danske rødder, har vi et globalt udsyn. Fra tidligere udelukkende at operere i Danmark er DLG-koncernen vokset markant de seneste 20 år og vi er i dag 7.000 medarbejdere, har aktiviteter i 18 lande og salg til 70 lande over hele verden.
Drevet af vores ønske om at muliggøre en bedre fremtid for kommende generationer, udvikler og leverer vi løsninger og produkter, der kan hjælpe vores kunder og ejere med at omstille sig til en grønnere fremtid, samtidig med at vi transformerer vores egen drift
I 2024 havde DLG-koncernen en omsætning på 60 mia. kr., hvilket gør os til en af Danmarks største virksomheder målt på omsætning. Cirka 65 % af vores omsætning genereres i Tyskland, som er vores største marked.
Følg pressemeddelelser fra DLG Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DLG Group
Ny direktør for Sejet Planteforædling – Birger Eriksen går på pension efter 38 år24.10.2025 14:00:04 CEST | Pressemeddelelse
1. januar 2026 tiltræder Troels Nørgaard som ny direktør for Sejet Planteforædling. Han kommer fra en stilling som Chief Commercial & Product Officer hos Solar Foods i Finland og har tidligere haft en lang karriere som leder i Arla Foods Ingredients. Han erstatter Birger Eriksen, der efter 38 år i Sejet Planteforædling, længe har planlagt efter at gå på pension på netop denne dato.
Pia Brinkmann Madsen skal stå i spidsen for Global Trading i DLG Group3.10.2025 13:29:58 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. december tiltræder Pia Brinkmann Madsen som Senior Vice President for Global Trading i DLG Group. Hun kommer med omfattende erfaring fra værdikæden og har tidligere haft ledende roller i AAK, Danisco, DuPont og senest som Chief Procurement Officer (CPO) i Palsgaard A/S.
DLG Group kickstarter pilotprojekt, der skal dokumentere effekterne af regenerativ dyrkning8.9.2025 10:46:34 CEST | Pressemeddelelse
I de seneste to år har DLG Group arbejdet for at fremme det regenerative landbrug, og nu tager andelsselskabet endnu et skridt, når man samler 10 udvalgte landbrug i et pilotprojekt, der skal opsamle data og beregne effekterne på dyrkningsformen.
DLG Group fortsætter transformationen i et transitionsår28.8.2025 14:00:38 CEST | Pressemeddelelse
Udfordringer i Enorm Biofactory og svære markedsforhold på kornområdet har påvirket DLG Groups resultater i første halvår. Fokus er fortsat på at forbedre konkurrenceevnen i kerneforretningen og fremtidssikre koncernen gennem transformationsprogrammet ReGen.
DLG opjusterer forventningerne til høsten 202513.8.2025 10:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Siden fredag har der været travlhed i marken hos landmændene og på DLG’s lokationer. Dermed er den danske høst samlet set over halvt i hus, og DLG forudser nu, at høsten bliver endnu bedre end forventet med flotte udbytter og god kvalitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum