Aarhus Airport

Rekordmange rejsende i maj og rift om sommerrejser i Aarhus Airport

3.6.2025 07:12:44 CEST | Aarhus Airport | Pressemeddelelse

Del

54.372 passagerer rejste gennem Aarhus Airport i maj måned. Rejsende mellem Aarhus og København står for en stigning på 22 procent, mens chartertrafikken rammer en vækst på 30 procent. Sommerrejserne bliver også revet væk.

Aarhus Airport flyver ind i den første sommermåned med de bedste passagertal for maj i mere end 10 år.
Aarhus Airport flyver ind i den første sommermåned med de bedste passagertal for maj i mere end 10 år. Aarhus Airport

Trafikken i Aarhus Airport tog et kvantespring i maj måned i forhold til samme periode i 2024. Med seks procent flere rejsende i maj 2025 end i maj 2024 sætter lufthavnen maj-rekord i nyere tid. Det er særligt rejsende på ruten mellem Aarhus og København, der med 16.218 passagerer tegner sig for væksten. Det svarer til 22 procent flere passagerer end i maj måned 2024, og boardingkortene afslører, at en stor del af de rejsende flyver via København ud i verden. SAS har i sommerprogrammet skruet op for antallet af destinationer, som østjyderne kan rejse til med en transfertid på under to timer i København. Det er blevet taget rigtigt godt imod af jyderne.

”SAS’s opgradering i Aarhus Airport smitter flot af på passagertallet. Det er blevet meget effektivt at flyve fra Aarhus ud i Europa med et kort stop i København, fordi SAS har tilpasset afgangstiderne til mere end 50 internationale destinationer. Samtidig har SAS indsat større fly på de travle morgen- og eftermiddagsafgange, så der er flere flysæder,” siger Lotta Sandsgaard, som er administrerende direktør i Aarhus Airport.

Det er især Amsterdam, Paris Charles De Gaulle, London Heathrow, Helsinki og Athen, der står øverst på top-10 listen stærkt efterfulgt af en række tyske destinationer. Ud over netværkstrafikken er der også fart på den direkte internationale trafik, hvor både Norwegian, Ryanair og Pegasus Airlines’ fly er godt fyldt op på ruterne til og fra europæiske hotspots og soldestinationer.

”Vi mærker en kraftig efterspørgsel for at flyve fra Aarhus. Østjyderne vil meget gerne bruge deres regionale lufthavn og slippe for en lang køretur med vejarbejde og kø, og vi kunne med lethed sende flere gæster ud at rejse, hvis der var billetter nok i salg. Manglen på flykapacitet præger stadig det internationale billede, og vi glæder os meget til, at flyselskaberne får de nye fly, de har bestilt, så vi kan imødekomme østjydernes rejselyst,” fortsætter Lotta Sandsgaard.

Den internationale trafik har en samlet fremgang på én procent, og man skal være hurtigt ude, hvis sommerferien ikke er booket endnu. Der er tæt på udsolgt til destinationer som London, Gdańsk, Malaga og Riga, mens der stadig er flysæder at finde til for eksempel Alicante, Korfu og Zadar. I maj måned startede Pegasus Airlines sin første rute nogensinde fra Aarhus Airport. Destinationen er Antalya, hvor man har direkte adgang til populære destinationer på Den Tyrkiske Riviera og kan forbinde videre til andre tyrkiske og mellemøstlige byer.

Chartertrafikken er højdespringeren i maj med en fremdrift på 30 procent sammenlignet med maj sidste år.

Kontakter

Billeder

Aarhus Airport
Aarhus Airport
Fotograf: Mille Kjær Steen
Download
Aarhus Airport flyver ind i den første sommermåned med de bedste passagertal for maj i mere end 10 år.
Aarhus Airport flyver ind i den første sommermåned med de bedste passagertal for maj i mere end 10 år.
Aarhus Airport
Download

Om Aarhus Airport

Aarhus Airport’s ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største.

I 2024 var Aarhus Airport vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatformen for luftfarts-branchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Det tager cirka 30 minutter at køre til Aarhus Airport fra Aarhus.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport

Juli er landet: Midt- og østjyderne vælger den nærmeste vej ud i verden1.8.2026 10:02:00 CEST | Pressemeddelelse

Flere midt- og østjyder vælger i stigende grad den nærmeste løsning, når de skal ud i verden. Det er konklusionen, når tallene taler sit eget sprog. I juli har de rejsende haft glæde af et historisk stort charterprogram og ekstra kapacitet på rutefly til Spanien, England, Grækenland, Tyrkiet, Polen og Kroatien. Samtidig er udvidelsen af E45 gået ind i sin afsluttende fase, hvilket har gjort turen til lufthavnen hurtigere for mange. Resultatet blev syvende måned i træk med tocifret vækst i Aarhus Airport - og denne gang med endnu en rekord.

Apollo tilføjer mere aktivitet i Aarhus Airport: Åbner ny rute og udvider sæsonen til Kreta9.7.2026 10:04:00 CEST | Pressemeddelelse

Rejselysten blandt midt- og østjyderne fortsætter med at vokse, og det samme gør udbuddet fra Aarhus Airport. Næste sommer udvider Apollo sin aktivitet i lufthavnen markant. Rejsearrangøren lancerer en ny direkte rute til Ioannina, der giver mulighed for at opleve Albanien og det græske fastland. Samtidig udvides sæsonen for den populære rute til Kreta, som i 2027 vil strække sig fra juni til og med september. Billetterne er til salg allerede nu.

Rekordvækst og boom af pakkerejser: Flere feriemuligheder end nogensinde for midt- og østjyderne1.7.2026 14:24:00 CEST | Pressemeddelelse

Midt- og østjyderne nyder lige nu fordelene af flere muligheder fra Aarhus Airport. Mens vejrudsigten igen er tilbage til det ustadige danske sommervejr, er der et historisk udbud af rejseoplevelser fra Aarhus Airport. Her melder Århus Charter, Apollo Rejser, Bravo Tours, Corendon, Detur, green2green, Loveholidays, Nazar, Neckermann Nordic, Solfaktor, Spies og TUI sig på banen med en række rejsemuligheder, der bringer midt- og østjyderne direkte til de helt solsikre destinationer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye