Tre ud af fire danskere har været udsat for forsøg på digital svindel
3.6.2025 10:00:24 CEST | Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab | Pressemeddelelse
Vi bliver i Danmark dagligt forsøgt svindlet digitalt. Bekymringen for svindel er stigende i befolkningen, og 13 pct. af dem, der er blevet svindlet, har oplevet konsekvenser af svindlen. Det viser en ny analyse fra Styrelsen for Samfundssikkerhed udarbejdet i samarbejde med KL og Danske Regioner.
Tre ud af fire danskere (76 pct.) er blevet forsøgt svindlet enten via samhandel, nethandel eller phishing inden for det seneste år viser tal fra 2024. Phishing via sms eller mail udgør den klart mest udbredte digitale trussel mod borgerne. Det viser en ny analyse om danskernes kendskab til informationssikkerhed 2024, som Styrelsen for Samfundssikkerhed, KL og Danske Regioner står bag.
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen siger:
Digital svindel er blevet svært at gennemskue for den enkelte borger. Vi kan se, at danskerne er meget bevidste om truslerne og generelt har et højt vidensniveau, men det kan være svært at omsætte den viden til sikker adfærd. Det kræver, at vi hjælper borgere med at agere sikkert digitalt og har fokus på at styrke sikkerheden i vores digitale samfund. Analysen viser, at der er behov for en styrket indsats på området. Derfor sætter vi gang i en oplysnings- og kampagneindsats, ligesom analysen vil indgå i arbejdet med den kommende cyber- og informationssikkerhedsstrategi.
Til trods for et højt vidensniveau, viser analysen, at danskerne er blevet dårligere til at følge anbefalingerne om sikker digital adfærd, såsom brug af stærke kodeord, to-faktor-godkendelse og opdatering af telefon eller computer. Mere præcist er tre ud af fire anbefalinger blevet efterlevet i ringere grad i 2024 end i 2022.
Styrelsen for Samfundssikkerhed har udarbejdet en række anbefalinger, der oplister gode råd til sikker digital adfærd og beskriver, hvordan man som borger, myndighed eller virksomhed spotter forsøg på svindel. Derudover afholder Styrelsen for Samfundssikkerhed webinarer for medarbejdere og frivillige, der til daglig har kontakt med borgere på eksempelvis biblioteker, Borgerservice, IT-cafeer og lign, så denne gruppe bliver i stand til at videreformidle og udbrede viden og vejledning om sikker digital adfærd.
Læs hele analysen om danskernes informationssikkerhed
Læs mere om sikker digital adfærd på sikkerdigital.dk
Baggrund
Analysen af danskernes informationssikkerhed 2024 er udarbejdet af Styrelsen for Samfundssikkerhed, KL og Danske Regioner. Analysen udføres hvert andet år, senest i 2022, og giver et aktuelt indblik i omfanget af digital kriminalitet rettet mod den danske befolkning, herunder borgere og offentligt ansattes vidensniveau, adfærd og bevæggrunde inden for digital sikkerhed.
Om Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB) har i et tæt samarbejde med de ansvarlige sektorer ansvaret for at forebygge, modstå og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner.
MSSB skal på tværs af og i samarbejde med de forskellige sektorer understøtte en samlet retning samt tværgående krav og standarder for arbejdet med robustgørelse og beredskabsplanlægning i de enkelte sektorer. Det omfatter også at rådgive og kommunikere til myndigheder, virksomheder og befolkning. MSSB er samtidig ansvarlig for en række operative funktioner.
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Forbud mod bl.a. fiskeri med bundslæbende redskaber ved Lister Dyb, Rømø og Mandø ophæves14.8.2026 13:01:35 CEST | Pressemeddelelse
Med virkning fra den 15. august 2026 ændres flere områder ved Rømø fra forbudsområder til advarselsområder. Med ændringen er det ikke længere forbudt at fiske med bl.a. bundslæbende redskaber i områderne.
Nu investerer regeringen 1,2 milliarder kroner i totalberedskabet30.6.2026 14:05:58 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks evne til at modstå trusler løftes med 1,2 milliarder kroner i 2026 til nye initiativer inden for blandt andet el-, vand-, tele-, sundheds- og transportsektoren. Regeringen afsætter derudover 130 millioner kroner i år til etablering af et fælles 24/7 situationscenter.
Presseinvitation: Bornholm bliver frontløber i dansk totalberedskab26.2.2026 06:25:44 CET | Presseinvitation
Pressen inviteres til pressemøde: Bornholm bliver frontløber i dansk totalberedskab. Pressemødet finder sted i dag torsdag den 26. februar 2026 kl. 11.30 på politigården, Zahrtmannsvej 44, 3700 Rønne Under pressemødet vil ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, politidirektøren, chef for Beredskabsstyrelsen Bornholm og Bornholms borgmester være tilstede, hvorefter der er mulighed for at stille spørgsmål. Deltagelse kræver tilmelding og gyldigt pressekort inden den 26. februar 2026 kl. 10.30. Tilmelding sker til: Presse@mssb.dk
Presseinvitation20.2.2026 06:02:08 CET | Presseinvitation
Pressen inviteres til pressemøde om totalberedskab i Danmark og akutpakke på beredskabsområdet med deltagelse fra Torsten Schack Pedersen, Sophie Løhde, Lars Aagaard og Magnus Heunicke. Pressemødet finder sted i dag den 20. februar 2026 kl. 11.00 i Eigtveds Pakhus, København. Pressemødet indledes af de respektive ministre, hvorefter der er mulighed for at stille spørgsmål. Deltagelse kræver tilmelding og gyldigt pressekort inden kl. 10.30. Pressemødet vil blive tegnsprogstolket. Tilmelding sker til: Presse@mssb.dk
PRESSEINVITATION3.2.2026 13:13:56 CET | Presseinvitation
Invitation til lancering af Ekspertpanelet for beredskabsområdets anbefalinger onsdag d. 4. februar 2026 kl. 11. Lokation: Gearhallen, Gearhalsvej 1, 2500 Valby.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum