Unges stemme i klimabeslutninger styrkes i 35 danske kommuner
3.6.2025 06:00:00 CEST | Tænketanken CONCITO | Pressemeddelelse
Nyt projekt giver unge en stemme i klimabeslutninger gennem etablering af lokale ungeklimapaneler.

Selvom danske unge har stor viden om klima og demokrati, er det kun få, der engagerer sig i lokale kommunale beslutninger, som direkte påvirker både deres hverdag, lokalområde og fremtid. Det er et demokratisk problem, som en ny satsning nu ændrer på. Gennem projektet ‘Unges stemme i lokal klimahandling’ inviteres unge mellem 15 og 25 år i 35 danske kommuner med i forskellige former for lokale klimapaneler, som skal styrke unges medbestemmelse på lokale klimaløsninger i tæt samarbejde med kommunale forvaltninger.
“Vi står midt i en klimakrise, som i høj grad kommer til at påvirke unges hverdag og fremtid. Det kræver nye løsninger, som også skal afspejle unges perspektiver, behov og drømme. Vi glæder os til at arbejde sammen med både unge og medarbejdere lokalt i kommunerne om at unge får reel indflydelse på lokale klimaløsninger, så de ikke blot inddrages symbolsk, ” siger Synnøve Kjærland, chef for Klimaambassaden, CONCITOs enhed for børn, unge og grøn dannelse.
Projektet vil engagere 600 unge direkte gennem deltagelse i ungeklimapaneler og involvere yderligere 16.000 unge gennem lokale events og aktiviteter over de næste 2,5 år. Der bliver gennemført workshops om god ungeinddragelse for kommunalt ansatte i de 35 deltagende kommuner samt for engagerede unge. Et erfaringsdelingsforum på tværs af kommuner vil sikre dialog og erfaringsudveksling på tværs, så unge deltagere og kommunalt ansatte kan lære af og inspirere hinanden. Unge trænes samtidig i mest mulig politisk indflydelse.
Projektet bygger videre unges egne ønsker, erfaringer og idéer
Idéen til projektet er født af unge, som tidligere har været med i lokale og nationale ungeklimaråd, og gennemføres af CONCITO i tæt samarbejde med kommuner, Ungdomsskoler og samarbejdspartneren We Do Democracy. Gennem det sidste halvandet år har partnergrupppe bag kortlagt, hvilke former for ungeklimaråd og paneler der allerede findes samt hvad kommunerne har behov for af hjælp for at komme i gang.
Der er endnu ikke sat navn på de 35 kommuner, der skal deltage i projektet. 11 kommuner fra hele landet har dog allerede vist interesse, og i den kommende periode er andre kommuner velkomne til at tage kontakt, hvis de ønsker at blive en del af projektet.
Projektet er støttet af Tuborgfondet.
"I Tuborgfondet er vi optaget af at give unge handlekraft til en nødvendig acceleration af løsninger på klimakrisen. De løsninger findes i lige så høj grad lokalt, som de findes globalt. Derfor støtter vi projektet, som giver unge mulighed for at engagere sig lokalt i vigtige temaer, der former deres hverdag og fremtid,” siger Mikkel Sander, programansvarlig for Entreprenørskab i Tuborgfondet.
Projektet løber fra 1. juni 2025 til udgangen af 2027.
Kontakter
Ghita BorringKommunikationschef
Tlf:93 88 18 19gb@concito.dkSynnøve KjærlandEnhedschef Klimaambassaden
Tlf:29 89 67 54sek@concito.dkOm Tænketanken CONCITO
Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Uden fornyet indsats hænger 2030-klimamål i en tynd tråd12.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
CONCITO har analyseret sandsynligheden for, at klimamålet for 2030 opfyldes, og lægger man usikkerhederne for de enkelte tiltag sammen, er der under 1 % sandsynlighed for, at Danmark indfrier klimamålet.
Elektrificering er det mest effektive redskab til at beskytte europæere mod energikriser18.5.2026 09:48:31 CEST | Pressemeddelelse
Mens priserne på fossile brændstoffer skyder i vejret grundet krigen i Iran, viser en ny CONCITO-analyse, at husholdninger på tværs af EU i gennemsnit kan spare over 2.200 euro om året på deres energiregninger ved at skifte til varmepumper og elbiler.
Lokale grønne læringstilbud for lærere i hele landet14.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Grønne Rygrad har lanceret et nyt nationalt overblik, der samler grønne åben skole-tilbud fra samtlige landets kommuner på ét sted. For første gang kan lærere over hele Danmark finde praksisnære undervisningstilbud inden for klima, natur og bæredygtighed, hvor de kan tage deres elever med ud i deres lokalområde.
Tilknytning til naturen opstår ikke af sig selv9.4.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne tænketank CONCITO og Museum for the United Nations – UN Live lancerer et tværfagligt undervisningsmateriale, Sounds Right. Det kombinerer blandt andet naturfaglighed, kunst og sanselige oplevelser for at styrke de unges forståelse af naturen og deres engagement i den grønne omstilling.
Ny rapport: Klare prioriteringer giver plads til flere hensyn i arealomlægningen af Danmark3.2.2026 06:15:46 CET | Pressemeddelelse
Den historiske omlægning af det danske landskab er i fuld gang. Den grønne treparts primære fokus er lige nu kvælstof og udtagning af lavbundsjorde, men om lidt skal vi også finde pladsen til biodiversitet, sikring af rent drikkevand og klimarobusthed. En ny rapport fra CONCITO foreslår et prioriteringssystem, der potentielt kan nedbringe arealbehovet til omlægningen til det halve, hvis vi tænker samtlige hensyn ind fra start.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum