Synthpop-ikonet Howard Jones giver eksklusiv koncert på Kulturværftet til november
3.6.2025 10:22:09 CEST | Kulturværftet & Toldkammeret | Pressemeddelelse
Til november slår Kulturværftet dørene op for et vaskeægte ikon fra 1980’ernes internationale musikscene. Howard Jones – kendt for sine iørefaldende hits og pionerarbejde inden for elektronisk popmusik – giver en eksklusiv koncert i Helsingør.

Howard Jones brød igennem i 1983 med singlen New Song og har lige siden været en markant skikkelse på den globale musikscene. Med sin karakteristiske lyd, hvor klassisk britisk sangskrivning møder nyskabende synthesizere, blev han en af årtiets mest toneangivende artister.
Hans debutalbum Human’s Lib ramte direkte førstepladsen på de britiske hitlister og indeholdt blandt andet What Is Love? Året efter fulgte Dream Into Action, som hurtigt opnåede platinstatus i USA med hits som Things Can Only Get Better, No One Is To Blame og Life In One Day.
Jones har gennem årene solgt over 10 millioner albums og har optrådt på både The Today Show og The Tonight Show Starring Jimmy Fallon. Hans musik lever fortsat stærkt i populærkulturen med optrædener i serier som Stranger Things, Breaking Bad, Watchmen og Superstore.
Senest har han udgivet albummet Dialogue (2022) – tredje og afsluttende del i en trilogi af elektroniske udgivelser, der begyndte med Engage (2015) og Transform (2019). Albummet har høstet anerkendelse i bl.a. Spin og Stereogum.
Koncerten på Kulturværftet bliver Howard Jones’ eneste i Danmark i denne omgang – og en enestående chance for at opleve et af 1980’ernes største navne live i intime rammer.
Forsalg for modtagere af Kulturværftets nyhedsbrev starter onsdag den 4. juni. Ordinært salg starter fredag den 6. juni på kuto.dk
Kontakter
Anne BorgPresse, Kommunikation og Marketing
Tlf:+45 41 86 94 23abo03@helsingor.dkBilleder
Links
Kulturværftet
Kulturværftet er et moderne kulturcenter og et regionalt spillested centralt placeret i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune. Året rundt præsenterer Kulturværftet et bredt og mangfoldigt kulturelt program fra koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer, værksteder, udstillinger samt møder og konferencer for erhvervslivet over til tv- og filmproduktioner, profilskabende begivenheder som internationalt orienterede festivaler og events.
Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen.
På europæisk plan har Kulturværftet endvidere gennem de seneste 15 år samarbejdet og produceret kulturproduktioner inden for samtidskunst og teknologi. Årligt gæster 552.000 besøgende Kulturværftet, og 140.000 deltager i Kulturværftets program.
I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt.
Se mere på www.kuto.dk

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Fantasi, funk og fællesskab fylder efterårsferien på Kulturværftet29.9.2026 12:56:16 CEST | Pressemeddelelse
Når efterårsferien rammer Helsingør i uge 42, inviterer Kulturværftet til en uge fyldt med oplevelser for både børn, unge og voksne. Programmet spænder fra brocante-loppemarked og familieyoga til comedy, brætspil, eventyrlige væsenvandringer, danseworkshop og koncerter med både internationale stjerner og nye danske musiknavne.
Fra musikarv til nutidens hitlister: Kulturværftet offentliggør sommerkoncert 202728.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En af dansk musiks mest ikoniske navne får selskab af to nye publikumsfavoritter, når Kulturværftet inviterer til stor sommerkoncert på havnefronten lørdag den 19. juni 2027.
Ny besætning overtager roret på Knejpe Festival15.9.2026 11:59:02 CEST | Pressemeddelelse
Det er igen tid til at hive trosserne ind, lægge kursen ud i efterårsstormen og lade Helsingørs knejper dirre af musik, historier og saltvand i øjenkrogen: 2. og 3. oktober er Knejpe Festival atter klar 2026 – og i år med nyt mandskab på broen.
Ny forpagter i Toldkammeret vil gøre Spisekammeret til hele Helsingørs mødested27.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. september får Kulturværftets kulturhus Toldkammeret ny caféforpagter. Det bliver Thomas Isaksen, der overtager driften af Spisekammeret. Ambitionen er at skabe et levende og uformelt mødested, hvor god mad, fællesskab og kultur går hånd i hånd.
Stor interesse fra unge kunsttalenter i Nordsjælland til Kulturværftets kunstuddannelse25.8.2026 13:12:55 CEST | Pressemeddelelse
I alt 12 nye elever er optaget på BGK Artlab, der netop har afsluttet årets optag på den treårige billedkunstneriske talentuddannelse på Kulturværftet. Interessen er dermed fortsat stor: Over 20 unge søgte optagelse i år, og 16 blev udvalgt til optagelsesprøven – et niveau, der afspejler en stigende interesse blandt unge for målrettede, kreative talentmiljøer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




