Stor indsats for rekruttering og tilknytning er nu afrundet
Et midlertidigt udvalg for organisering, rekruttering og tilknytning har netop holdt sit afsluttende møde, som markerede afslutningen på 2,5 års intensivt arbejde med at styrke rekrutteringen og tilknytningen på særligt social- og sundhedsområdet i Rudersdal Kommune.
Rudersdal Kommune oplever ligesom resten af Danmarks offentlige sektor en stigende udfordring med at tiltrække og tilknytte kvalificerede medarbejdere – særligt til de store velfærdsområder.
I 2022 nedsatte kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune et midlertidigt opgaveudvalg bestående af syv medlemmer af kommunalbestyrelsen og syv af kommunens borgere, som har erfaringer og kompetencer, som supplerer forvaltningen og de politiske valgte medlemmer. Udvalget har i perioden 2022 – 2025 haft til opgave at arbejde bredt med initiativer til at styrke rekruttering og tilknytning af medarbejdere til de områder, hvor kommunen har svært ved at sikre arbejdskraft.
Udvalget har nu officielt afsluttet arbejdet på et afsluttende møde i maj 2025, hvor der bl.a. blev sat fokus på civilsamfundets rolle og mulighederne for et stærkere samspil mellem forvaltning, borgere og foreninger. Udvalget drøftede, hvordan frivillige kan inddrages i opgaveløsningen dér, hvor de både er motiverede og har ressourcer til at bidrage.
Udvalget blev også præsenteret for en samlet status, der viser markante fremskridt: Nedbringelse af sygefravær, lavere personaleomsætning og en øget interesse i jobansøgninger til området. Samtidig har udvalget haft vedvarende fokus på centrale tværgående temaer såsom ledelse, fleksibilitet, seniorordning og transportafstand – faktorer, som påvirker både arbejdsmiljø og tilknytning.
”Denne type midlertidige opgaveudvalg er en stærk måde at arbejde med komplekse problemer på. Sammensætningen af borgere, forvaltning og politikere har givet en stor faglig spændvidde på dialog og diskussioner i udvalget, som har gjort det muligt at komme til nye erkendelser, metoder og handlinger til at styrke arbejdet med rekruttering og tilknytning i Rudersdal. Med afslutningen af udvalgets arbejde kan vi konstatere, at Rudersdal Kommune i dag står et stærkere sted – klar til at bygge videre på de opnåede resultater,” siger Birgitte Schjerning Povlsen, 1. viceborgmester og formand for det midlertidige udvalg.
Kommunalbestyrelsen behandler endelig status, afrapportering og de sidste anbefalinger til civilsamfundsstrategi på kommunalbestyrelsesmødet den 25. juni.
Kontakter
Birgitte Schjerning Povlsen1. viceborgmester
Social- og Sundhedsudvalget, Organisering-rekruttering-fastholdelsesudvalget
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Borgerne kan fortsat bruge delecykler og delebile10.7.2025 10:54:27 CEST | Pressemeddelelse
Kommunens deltagelse i EU-projekt slutter 31. juli – derfor fjernes infoskiltene ved stationerne, men muligheden for deletransport fortsætter.
Kom med dit bud på en kandidat til årets Arkitektur- og Bevaringspris30.6.2025 09:59:26 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du har set et spændende nybygget hus eller en smuk og respektfuld renovering af et fint, gammelt hus, kan du indstille dit yndlingsbyggeri på Sammen om Rudersdal.
Vinderprojekt for byggeri af Holte Hal 3 er fundet27.6.2025 09:18:02 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at vinderbuddet sikrer de efterspurgte idrætskvaliteter i et bæredygtigt projekt.
Vedbæk Skole indgår partnerskab med museum27.6.2025 08:30:06 CEST | Pressemeddelelse
Vedbæk Skole og Rudersdal Museer har indgået et tæt samarbejde, som skal bringe fortidens liv tættere på nutidens elever. Fremover vil alle skolens elever stifte bekendtskab med det unikke stenalderfund Vedbækfundene i forskellige tværfaglige sammenhænge.
Rudersdal sætter retning for en sundere hverdag26.6.2025 15:20:07 CEST | Pressemeddelelse
Sundhed handler selvfølgelig om motion og kost – men det handler også om trivsel, tryghed og fællesskab i hverdagen. Det står centralt i Rudersdal Kommunes nye sundhedspolitik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum