Fodbold for fællesskabets skyld: Jyllandsmesterskab i gadefodbold kommer til Holstebro
2.6.2025 12:11:00 CEST | Ombold | Pressemeddelelse
Onsdag den 11. juni danner Holstebro rammen om Jyllands mest inkluderende fodboldturnering, når NGO’en, OMBOLD, inviterer til åbent mesterskab i gadefodbold for mennesker i udsatte positioner.

Her samles over 250 spillere fra hele Danmark – der kæmper eller har kæmpet med hjemløshed, misbrug eller psykisk sårbarhed – til en dag fyldt med fodboldglæde og stærke fællesskaber.
Blandt deltagerne er Anga Sakariassen, hans holdkammerater fra Specialcenter Skovvang i Holstebro og deltagere fra foreningen Idræt for Sindet. De er i fuld gang med forberedelserne og ser frem til at spille på hjemmebane. Hver uge mødes holdet til træning, og for Anga er det ikke kun spillet, der trækker.
"Det er lige så meget samværet med de andre, der betyder noget. Vi har det sjovt og et stærkt fællesskab, når vi træner og spiller sammen,” fortæller Anga.
En by med åbne arme
Holstebro har i flere år arbejdet for at skabe rummelige fællesskaber, og udvalgsformand, Jens Kristian Hedegaard, glæder sig over, at byen nu er vært for et mesterskab, der hylder netop det:
"Vi er stolte af at lægge asfalt til OMBOLDs åbne Jyllandsmesterskaber i gadefodbold. Det er en begivenhed, der viser, hvordan fodbold og idræt generelt kan samle mennesker – også dem, der ikke altid har haft en plads i de traditionelle fællesskaber. Holstebro er en by og kommune, hvor der er rum for alle, og det her mesterskab er et levende bevis på netop det.”
Fodbold med hjertet først
OMBOLD har i over 20 år skabt fodboldfællesskaber for mennesker, der står uden for det etablerede foreningsliv. De åbne mesterskaber vokser år for år, og det viser, at der er stor efterspørgsel efter fællesskaber, hvor man kan komme som man er.
" Vi oplever en overvældende interesse for at spille fodbold og dyrke idræt fra en gruppe mennesker, der ikke af sig selv finder vej ned til den lokale fodboldklub. Det kan ses på opbakningen til vores mesterskaber, som bliver ved med at stige. Det er virkelig positivt, da vi ved, at fodbold kan være en vej til nye relationer og fællesskaber – og være med til at skabe positive livsforandringer. Vi håber, at mesterskabet i Holstebro kan være med til, at flere lokale mennesker i udsatte positioner får øjnene op for fodbolden og det positive fællesskab, der følger med, siger Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD.
Praktisk information
- Dato: Onsdag den 11. juni 2025
- Tid: Kl. 10.00 – 16.00
- Sted: Enghaven, 7500 Holstebro.
Program:
- Kl. 10.00 – Officiel åbning ved udvalgsformand, Jens Kristian Hedegaard
- Kl. 10.15 – De første kampe sparkes i gang
- Kl. 15.30 – Medaljeoverrækkelse og fælles afslutning
Alle er velkomne
Mesterskabet er åbent for alle – og der er garanti for fodbold med højt humør, stærke fortællinger og masser af fællesskab.
Publikum opfordres til at komme og opleve, hvordan fodbold kan være meget mere end et spil – det kan være et nyt ståsted i livet.
Holstebro Kommunes bidrag til det åbne Jyllandsmesterskab i gadefodbold er støttet af Velliv Foreningen.
Nøgleord
Kontakter
Kasper SusaaKommunikationsansvarlig
Tlf:+45 51 35 91 60kasper@ombold.dkBilleder

Ombold
NGO’en OMBOLD er med hjemløselandsholdet i spidsen et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte mennesker. Fodboldfællesskabet danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, og gennem fællesskabet skaber spillerne nye venskaber og forøget livskvalitet.
Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.

Følg pressemeddelelser fra Ombold
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ombold
Omkring 200 spillere i udsatte positioner mødes til stort gadefodboldmesterskab i Vordingborg11.8.2026 07:43:03 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 13. august bliver Vordingborg samlingspunkt for 30 OMBOLD-hold fra hele Danmark, når OMBOLD afholder De Åbne Sjællandske Mesterskaber i gadefodbold på kunstgræsbanen ved DGI Huset med støtte fra Vordingborg Kommune. Spillerne er voksne i udsatte livssituationer. Mange har erfaringer med hjemløshed, misbrug eller psykisk sårbarhed og står ofte uden for den traditionelle foreningsidræt.
Silkeborg er for fjerde gang vært for stort gadefodboldmesterskab for mennesker i udsatte positioner16.6.2026 07:56:25 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 200 spillere fra hele landet gæster den 18. juni Torvet i Silkeborg, når De Åbne Jyske Mesterskaber i OMBOLD-gadefodbold samler mennesker i udsatte positioner om fodbold, fællesskab og nye relationer.
Når fodbold bygger bro på Vesterbro: Mændenes Hjem, OMBOLD og DGI Byen samler lokale aktører og udsatte borgere10.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
OMBOLD, Mændenes Hjem og DGI Byen står bag Vesterbro Cup, der gennem fælles fodboldtræning og et afsluttende stævne på Kvægtorvet skal skabe nye relationer og fællesskaber på tværs af livssituationer på Vesterbro.
Rekordmange deltagere til Københavns mest inkluderende fodboldmesterskab19.5.2026 08:59:55 CEST | Pressemeddelelse
OMBOLD samler 46 hold på Ofelia Plads til en dag, hvor mennesker i udsatte positioner mødes om gadefodbold, fællesskab og nye relationer.
Danmark sender hjemløselandshold til VM i Mexico18.5.2026 11:00:30 CEST | Pressemeddelelse
28 hold indtager asfaltbanerne på Ofelia Plads, når årets OMBOLD SponsorCup samler virksomheder, politikere og boligorganisationer for at sikre, at de danske hjemløselandshold kan repræsentere Danmark ved VM i gadefodbold 2026 i Mexico.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum