Turboweekend erstatter James Blake på NorthSide 2025

2.6.2025 10:00:00 CEST | Northside | Pressemeddelelse

Del

Midt i et vellykket comeback til den danske musikscene melder Turboweekend nu klar til NorthSide 2025. Bandet er et højt ønsket navn blandt festivalens gæster og erstatter britiske James Blake, der har måttet aflyse på grund af uforudsete omstændigheder.



Med kun tre dage til NorthSide 2025 træder de energiske synth/pop-rockere fra Turboweekend nu til ovenpå James Blakes afbud.

Trioen er netop blevet gendannet til stor jubel blandt danske fans, efter de for seks år siden takkede af efter 12 år med uforglemmelige koncerter landet over – blandt andet på første udgave af NorthSide i 2010 og tre gange mere i 2011, 2012 og 2016.

Med ny musik og solide hits i tour-bussens bagagerum har Turboweekend i foråret spillet både udsolgte og anmelderroste koncerter i hele landet. Derfor er festivalchef Brian Nielsen glad for at kunne præsentere gæsterne for et ægte NorthSide-navn:

"Det er virkelig ærgerligt at få et afbud så tæt på festivalen, men det sker jo desværre en gang imellem. Derfor er vi også super glade og taknemmelige over, at Turboweekend træder til med så kort varsel. De debuterede på NorthSide i vores første festivalår, de er meget højt på ønskelisten hos vores publikum, og så har de om nogen skabt mindeværdige koncertoplevelser på NorthSide igennem tiden, så jeg er 100 procent sikker på at de løfter opgaven,” siger festivalchefen.

Udover de stærke, engelsksprogede poprock-hits, som bandet er kendt for, består comebacket også af helt ny musik på dansk – indtil videre i form af singlen ’Under Overfladen’, som Soundvenue anbefalede med ordene:

”Turboweekend slår gnister og virker revitaliserede i denne nye indpakning, der ikke lyder som skamløs nostalgi, men som absolut stadig holder fast i bandets styrker. Det er stadig arena-poprock af øverste skuffe, der vil passe smukt ind på sætlisten med ørehængere som ‘Trouble Is’ og ‘On My Side’.”

NorthSide-gæster kan altså se frem til et velopvarmet og vitalt navn, når Turboweekend spiller lørdag kl. 20.30 i Nova-teltet.

Der er stadig billetter at få til NorthSide 2025, og det fulde lineup til festivalen ser nu således ud:

  • Barry Can’t Swim (UK)
  • Chase & Status (UK)
  • Dizzy Mizz Lizzy
  • KESI
  • LCD Soundsystem (US)
  • Lukas Graham
  • Maribou State (UK)
  • RAYE (UK)
  • The Minds of 99
  • Denzel Curry (US)
  • Emma Sehested Høeg
  • Ida Laurberg
  • Kneecap (IE)
  • L’Impératrice (FR)
  • Mabel (UK)
  • Polo & Pan (FR)
  • Saveus
  • Turboweekend
  • Weezer (US)
  • Zar Paulo
  • AySay
  • Chloe Qisha (MY/UK)
  • Donny Benét (AUS)
  • Fcukers (US)
  • Figurines
  • Luvcat (UK)
  • Psychedelic Porn Crumpets (AUS)
  • Qbanaa (CU/IE)
  • ROYA
  • Smag På Dig Selv
  • The Dare (US)
  • The Murder Capital (IE)
  • The Pill (UK)

Følg pressemeddelelser fra Northside

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Northside

Phoebe Bridgers, Angine de Poitrine, Cake, og otte andre stærke navne klar til NorthSide 202728.10.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Fra indierockens store følelser og syret math-rock, over amerikansk alternative, til soulguld, eksplosiv hiphop og ørkenblues. NorthSide 2027 udvider programmet med hele 11 navne fra både ind- og udland, når Phoebe Bridgers, Angine de Poitrine, Cake, Jalen Ngonda, Joey Valence & Brae, Tinariwen, samt fem andre navne føjer nye musikalske farver til festivalen.

Turnstile, Omah Lay, Mille, AKRIILA og Von Quar klar til NorthSide 202730.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Fem stærke artister fra hver deres hjørne af det internationale og danske musiklandskab udgør de første navne til NorthSide 2027. Med hardcore-fænomenet Turnstile og den nigerianske stjerne Omah Lay i spidsen er der både kompromisløs energi, global pop og musikalsk nytænkning på programmet. Hertil kommer den unge danske popkomet Mille, den chilenske genreeksperimentator AKRIILA og det energiske danske liveband Von Quar.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye