Bureaukrati koster dagligvarebutikker over 1,3 milliarder kroner årligt
En ny analyse viser, at dagligvarehandlen i Danmark hvert år bruger mere end 1,3 milliarder kroner på bureaukrati. Nogle af de penge kunne være brugt på udvikling, bedre kundeoplevelser og lavere priser.

De Samvirkende Købmænd (DSK) opfordrer politikerne til at tage problemet alvorligt og handle for at lette byrden for danske butikker.
Der bliver brugt alt for mange timer og dermed også penge på bureaukrati rundt om hos de danske købmænd. Bureaukratiet er en stadig voksende og tyngende byrde for de danske købmænd. Indberetninger, registreringer og regulerede arbejdsgange er blevet en integreret del af butikkernes dagligdag, og mens nogle regler er nødvendige for eksempelvis fødevaresikkerheden, koster det enorme summer at efterleve dem.
Med afsæt i to forskellige beregningsmetoder viser analysen, at bureaukratiet koster dagligvarehandlen et sted mellem 1,3 og 1,4 milliarder kroner om året.
”Det er ikke holdbart, at vores købmænd skal bruge så meget tid og ressourcer på papirarbejde og indberetninger i stedet for at drive deres forretninger. Vi har brug for et markant skifte, hvor unødvendige regler fjernes, og de nødvendige gøres lettere at overholde,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i DSK.
Bureaukrati koster ca. 12.000 kroner pr. beskæftiget. Da der er ca. 111.000 beskæftigede i dansk dagligvarehandel, svarer en omkostning på ca. 12.000 kroner pr. beskæftiget til, at dansk dagligvarehandel har en samlet omkostning til bureaukrati på ca. 1,37 mia. kroner årligt.
DSK har netop lanceret et regelforenklingskatalog med 55 konkrete forslag til at reducere de administrative byrder for købmændene. Blandt forslagene er:
- Et generelt byrdestop og en politisk målsætning om at reducere virksomhedernes administrative byrder med mindst 25 procent.
- Oprydning i myndighedernes krav til indberetninger.
- Indførelse af mekanismer, der sikrer bedre regulering, herunder solnedgangsklausuler og et uafhængigt lovråd, der kvalitetssikrer konsekvensberegninger af ny lovgivning.
”Reguleringen stiger år for år, og vi ser en voksende tendens til både dansk og EU-baseret regulering, som rammer vores butikker hårdt. Det er på tide, at politikerne tager ansvar og arbejder for at reducere byrderne, så vi kan sikre en sundere og mere konkurrencedygtig dagligvarehandel i Danmark,” siger Jannick Nytoft.
DSK opfordrer regeringen og Folketinget til at tage forslagene alvorligt og indlede et samarbejde om at reducere de administrative byrder for de danske købmænd.
Kontakter
Jannick NytoftAdm. direktør
Tlf:+45 39 62 16 16Tlf:+45 2711 2073jny@dsk.dkVedhæftede filer
Om De Samvirkende Købmænd
Vi passer godt på de danske købmænd.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.
Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.
I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.
Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Tre ud af ti kroner havner i statskassen, når du handler dagligvarer6.10.2025 06:33:37 CEST | Pressemeddelelse
Når danskerne lægger dagligvarer i indkøbskurven, ryger næsten 30 procent direkte i statskassen i form af moms og afgifter. Og med det udvidede producentansvar, der trådte i kraft 1. oktober, bliver den regning, der betales til det offentlige via indkøbskurven, endnu større.
Ny regning på vej til danskerne - producentansvaret gør indkøbene dyrere30.9.2025 06:45:24 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. oktober træder det udvidede producentansvar i kraft i Danmark. Det betyder, at alle virksomheder fremover skal betale gebyrer for den emballage, deres varer sælges i. Den +regning havner i sidste ende hos forbrugerne.
Stop fantasien om aflastningsområder – bymidten er hjertet af lokalsamfundet26.9.2025 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Til november skal danskerne til stemmeurnerne – og en af de vigtigste, men ofte oversete, kommunalpolitiske opgaver er at sikre liv i bymidterne. Det kræver mod til at tage et opgør med forældede planstrategier og et stærkt lokalt fokus på det nære handelsliv, lyder det fra De Samvirkende Købmænd.
Danskerne vil have lavere moms på fødevarer – og det kan sagtens lade sig gøre16.9.2025 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Fødevarepriserne har pil opad, og det rammer danskerne på pengepungen. Det er oplagt at lette momsen på fødevarer – og det kan endda nemt finansieres: Skal momsen på fødevarer sænkes til 15 pct., skal momsen på andre varer som f.eks. cykler og elektronik hæves med blot 1,6 pct. Det viser nye beregninger fra De Samvirkende Købmænd.
Svenskerne halverer fødevaremomsen – Danmark sakker bagud4.9.2025 15:21:39 CEST | Pressemeddelelse
Den svenske regering har netop foreslået at halvere den i forvejen lave fødevaremoms. Det udstiller de danske udfordringer og gør behovet for en momsreform herhjemme endnu mere presserende, lyder det fra De Samvirkende Købmænd (DSK).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum