Cabi

Efterlysning: Hvor er Danmarks mest socialt ansvarlige virksomheder?

Del

Jagten på de små og mellemstore virksomheder, der fortjener en nominering, er i gang. CSR People Prize hylder de mest socialt ansvarlige virksomheder, så andre kan lade sig inspirere af deres gode erfaringer. Hvem skal i år løbe med en af Danmarks mest prestigefyldte priser inden for social ansvarlighed?

Foto af statuetten CSR People Prize
Med uddelingen af CSR People Prize hylder videnshuset Cabi de virksomheder, der tager et ekstra stort socialt ansvar. Foto: Cabi

Selvom Trump og EU lige nu skubber til virksomhedernes prioriteter på den globale scene, står danske, små og mellemstore virksomheder stadig med en kæmpe udfordring i form af mangel på arbejdskraft.

Op mod 11 % af alle rekrutteringsforsøg mislykkes, fordi de egnede kandidater typisk allerede i er job. Derudover bliver der yderligere rift om arbejdsstyrken i takt med, at flere går på pension i de kommende årtier, mens færre træder ind på arbejdsmarkedet. Det giver virksomhederne et stort behov for at kunne rekruttere arbejdskraft på nye måder, så de fortsat kan være konkurrence- og leveringsdygtige og opretholde vækst og produktivitet.

Lige nu befinder der sig 200.000 ledige på kanten af arbejdsmarkedet, fordi de typisk ikke kan arbejde fuldtid, eller har brug for særlige rammer i deres arbejdsdag. Mange af dem besidder værdifulde ressourcer og kompetencer, der kan skabe værdi til virksomhederne.

CSR People Prize fremhæver de virksomheder, som allerede i dag ansætter ledige fra kanten af arbejdsmarkedet og står stærkt i kampen om arbejdskraft, fordi social ansvarlighed er en helt central del af deres forretningsmodel.

”Social ansvarlighed er og bliver et strategisk must – uanset hvad strømningerne er i USA eller EU. Med uddelingen af CSR People Prize viser vi, hvordan virksomheder kan udvide deres rekrutteringsgrundlag, tiltrække og fastholde arbejdskraft og få det fulde udbytte af fremtidens arbejdsstyrke,” forklarer Mette Rønnau, direktør i Cabi og juryformand for CSR People Prize.

En af Danmarks mest veletablerede CSR-priser

CSR People Prize er uddelt af videnshuset Cabi siden 1999 og er en af de mest veletablerede og prestigefyldte CSR-priser i Danmark.

Prisen går til virksomheder, der gennem socialt ansvar, har succes med at ansætte mennesker, som har udfordringer, der gør det svært at komme ind på arbejdsmarkedet, fx på grund af et fysisk handicap eller en diagnose. For at komme i betragtning til prisen skal virksomhederne også vise, at de kan fastholde og forebygge, at medarbejdere falder ud af arbejdsmarkedet på grund af fx sygdom eller nedslidning.

I år uddeles CSR People Prize 2025 inden for to forskellige kategorier, og både private og offentlige virksomheder fra hele landet kan komme i betragtning.

De to kategorier er:

  • Virksomheder med færre end 49 ansatte
  • Virksomheder med mellem 50 og 249 ansatte.

”CSR People Prize skal inspirere så mange virksomheder som muligt til at gøre socialt ansvar til en del af forretningen. Langt størstedelen af alle danske virksomheder er små og mellemstore, og derfor sætter vi spot på dem,” forklarer Mette Rønnau og fortsætter:

”Små og mellemstore virksomheder har ikke en stor HR-afdeling, og derfor er behovet for at kunne lære af hinandens gode erfaringer særdeles vigtigt.”

Fortjener din virksomhed en nominering?
Indstillingen til CSR People Prize 2025 er åben, og alle kan indstille deres egen virksomhed og/eller opfordre en virksomhed til at indstille sig til prisen.

Indstillingen løber frem til og med den 21. august 2025. Vinderne findes og fejres den 13. november 2025 på Hindsgavl Slot i Middelfart.

Du kan læse mere og indstille din virksomhed HER

Du kan også opfordre en anden virksomhed til at indstille sig HER

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om indstillingen, kan du kontakte Signe Bloch-Krarup, chefkonsulent i Cabi, mail: sb@cabiweb.dk, telefon: 2227 5629.

Kontakter

Om Cabi

Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et mere socialt ansvarligt arbejdsmarked.

Vi bygger bro mellem virksomheder og kommuner, så flere af de op imod 200.000 ledige fra kanten af arbejdsmarkedet kommer i job.

Cabi indsamler, udvikler og formidler metoder, viden og værktøjer, der gør det lettere for virksomheder at tage et socialt ansvar og ansætte ledige fra kanten, så det giver værdi for forretningen.

Derudover hjælper Cabi kommunerne med i højere grad at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft.

Cabi uddeler hvert år CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder. Det har vi gjort siden 2002.

Relevant viden for pressen
Vi stiller os til rådighed for pressen og formidler gerne gode erfaringer, eksempler, tal og metoder, som kan øge og nuancere den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.

For eksempel om:

Følg pressemeddelelser fra Cabi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cabi

Ny finansiering sikrer, at flere udsatte ledige kommer i job4.12.2024 10:05:13 CET | Pressemeddelelse

I 11. time af finanslovsforhandlingerne for 2025 kom Cabi tilbage på finansloven. Dermed kan Cabi fortsætte sit nuværende arbejde for, at flere virksomheder lykkes med at ansætte og fastholde udsatte i job – og det endda med fornyet styrke. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har nemlig besluttet at investere 88 millioner kr. i en ny treårig landsdækkende indsats. Indsatsen består af en stærk partnerkreds med Cabi i spidsen og skal understøtte, at flere virksomheder bliver socialt bæredygtige.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye