Otte kommuner går forrest: Får midler til etablering af nye lokalplejehjem
De første godt 30 millioner kroner, der skal få nye lokalplejehjem til at spire frem, er nu uddelt. Ældreminister Mette Kierkgaard er glad for kommunernes mod til at gribe de nye muligheder.

Landets kommuner har med vedtagelse af loven om lokalplejehjem 1. januar 2025 fået mulighed for at oprette en ny type plejehjem. De såkaldte lokalplejehjem skal give mere plads til forskellighed og aktiv inddragelse af lokalsamfundet.
Partierne bag reformen har i alt afsat 120 mio. kr. til at hjælpe den nye plejehjemstype i gang – og fra 2025-2027 kan kommunerne søge midler til at understøtte etableringen af den nye type af frisatte kommunale plejehjem.
Nu er de første 30 mio. kr., der kunne ansøges i 2025, uddelt. I alt har otte kommuner nemlig fået bevilget penge til at arbejde med den nye type plejehjem, hvor ledere, medarbejdere og lokalsamfundet sammen kan skabe deres eget plejehjem.
- Det er fantastisk at opleve, at så mange kommuner har mod på at kaste sig ud i en helt ny type plejehjem, hvor ansvar og selvbestemmelse ligger i lokalmiljøet. Med lokalplejehjemmene vil flere ældre få mere at vælge imellem. Jeg er virkelig glad for den store interesse og de mange kommuners mod på at tænke nyt og udnytte mulighederne, siger ældreminister Mette Kierkgaard.
Forankret i fællesskab
Lokalplejehjem er en ny konstruktion, der skal give et stærkere medejerskab for beboere, medarbejdere og lokalområde.
De nye lokalplejehjem vil være kommunalt ejet, men har en selvstændig, professionel bestyrelse, mens kommunen står for visitation og finansiering. Det betyder, at der vil være større frihed til selv at vælge, hvordan plejehjemmene skal drives, ligesom der bliver mulighed for tilkøb som på de eksisterende friplejehjem.
- Kommunerne får nye muligheder for at skabe trygge og fleksible tilbud til vores ældre, så de kan bo et sted, der passer til netop dem. Med lokalplejehjem får kommunerne mulighed for at drive plejehjem på en helt ny måde, hvor der er mere lokal frihed til at skabe netop det lokalplejehjem, som der er behov for lokalt. Det er en milepæl i forhold til muligheden for selvbestemmelse gennem hele livet, og jeg er sikker på, at de nye lokalplejehjem kommer til at supplere de eksisterende tilbud godt, siger Mette Kierkgaard.
Otte kommuner går forrest
Puljen til modning og understøttelse af oprettelse af lokalplejehjem er en del af de midler, der er afsat til udmøntningen af den nye ældrereform. Midlerne er tildelt efter først-til-mølle-princippet. I alt er der afsat 103 millioner kroner i perioden 2025-2027. Puljen åbner igen i 2026 og 2027, hvor nye kommuner kan ansøge om støtte.
Otte kommuner har i 2025 søgt om og modtaget penge til modning og støtte til etablering af -eller omlægning til lokalplejehjem:
- Greve
- Odsherred
- Slagelse
- Faxe
- Frederiksberg
- Køge
- Egedal
- Lemvig
Hver kommune modtager 4 mio. kroner med undtagelse af den sidste ansøgerkommune, der modtager 2,9 mio. kroner. Puljen, som Social- og Boligstyrelsen har administreret for Ældreministeriet, er uddelt efter først-til-mølle princippet.
Ud over puljen er der med ældrereformen bl.a. sat penge af til et rejsehold i KL, der udarbejder vejledende materiale, ligesom der bliver mulighed for rådgivning og kompetenceudvikling til bestyrelsesmedlemmerne.
Nøgleord
Kontakter
Ældreministeriets pressevagt
Tlf:2364 4292Links
Følg pressemeddelelser fra Ældreministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ældreministeriet
Partnerskabsaftale med Filippinerne skal give mere plejepersonale til kommunerne9.12.2025 12:20:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af plejekrævende ældre stiger. Samtidig viser nye tal, at der i 2035 kan mangle op mod 24.000 social- og sundhedsmedarbejdere. Nu underskriver ældreministeren Danmarks første internationale rekrutteringsaftale
Ny undersøgelse viser høj tilfredshed blandt beboerne på landets plejehjem5.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny brugertilfredshedsundersøgelse har taget temperaturen på tilfredsheden blandt ældre på landets plejehjem forud for, at ældrereformen er trådt i kraft. Undersøgelsen udgør et vigtigt redskab for kommunernes arbejde med at forbedre ældreplejen i tråd med reformen, siger ældreministeren
Nyt råd skal komme med vision for et aldersvenligt Danmark13.11.2025 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt råd med Lisbeth Knudsen, Hanne-Vibeke Holst og Jan Rose Skaksen i spidsen skal kigge på, hvordan Danmark kan blive et aldersvenligt samfund.
Invitation til doorstep om Rådet for et aldersvenligt Danmark12.11.2025 08:35:18 CET | Presseinvitation
Ældreministeriet inviterer til doorstep torsdag d. 13. november kl. 11:00, hvor Rådet for et aldersvenligt Danmark offentliggøres.
Fremtidens ældreliv er på dagsordenen, når Europa i dag samles i København27.10.2025 08:46:34 CET | Pressemeddelelse
Ældreministeren er i løbet af de næste to dage vært for EU-konference, der sætter fokus på fremtidens ældreliv og ældrepleje i et Europa i forandring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum