Risiko for skybrud: Her en række gode råd til at undgå skader
DMI varsler om risiko for både kraftige regnbyger og lokale skybrud i løbet af søndagen. Størst er risikoen i Jylland, men andre regioner kan også blive ramt. LB Forsikring kommer her med en række gode råd til at undgå vandskader.

Sommerhalvåret er traditionelt højsæson for skybrud. Er du husejer, har du fritidshus eller måske et tilhørende kælderrum til lejligheden, så læs med her og få nogle gode råd til, hvad du kan gøre inden og efter kraftig regn for at begrænse skaderne i tilfælde af, at vand trænger ind i ejendommen.
”Vi ved af erfaring, at man selv kan forebygge og begrænse skaderne, når det kommer til regn og store vandmængder. Derfor er det en god ide at forberede sig på den massive regn, vi har fået varslinger om, også selvom man ikke skulle blive ramt af et decideret skybrud,” siger Trine Bechmann Henningsen, skadeschef i LB Forsikring, der er Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab.
DMI oplyser, at risikoen for skybrud er størst i den centrale del af Jylland samt også den østlige og nordlige del af Jylland. Andre områder i landet kan dog også blive ramt.
Ifølge DMI er kraftig regn defineret ved mere end 24 millimeter regn på 6 timer, mens skybrud er defineret ved mindst 15 millimeter regn på 30 minutter.
”Vi ved af erfaring, at det virkelig kan være en ubehagelig oplevelse at få kælderen eller boligen oversvømmet af vand. Derfor er det en god ide at forhindre så mange skader som muligt og forebygge i det omfang, man kan,” siger Trine Bechmann Henningsen, der har disse gode råd:
Det bør du gøre, når der er varslet regn eller skybrud:
- Luk alle vinduer - især ovenlysvinduer
- Forbered din kælder eller dit kælderrum. Løft så mange ting som muligt væk fra kældergulvet
- Opbevar de ting, der ikke tåler vand, på hylder, reoler eller i plastbeholdere – det kan du med fordel gøre hele året
- Fjern løse tæpper
- Rens dine tagrender, tagnedløb, nedløbsbrønde og udendørs afløbsriste for blade og evt. affald. Tjek lysskakter, og få dem renset
- Lav en aftale med naboen. Er du ikke hjemme under et skybrud, kan du med fordel lave en aftale med et familiemedlem eller en bekendt i nabolaget om at se efter dit hus eller dit fritidshus.
Er uheldet ude?
Har du fået skader på dit hus eller dit indbo efter skybrud, er det vigtigt, at du kontakter dit forsikringsselskab. Samtidig er det vigtigt, at du gør, hvad du kan, for at skaden ikke bliver større, end den allerede er.
- Brug handsker og gummistøvler, når du rører ved de våde ting
- Fjern det indtrængende vand – er det kloakvand, der er trængt ind i dit hus, er det dog vigtigt, at du kontakter et skadeservicefirma, da arbejdet med kloakvand kan være sundhedsskadeligt
- Flyt de ting, som er blevet våde
- Fjern våde gulvtæpper og lignende
- Sæt eventuelt en affugter i gang, så rummet/rummene bliver aftørret.
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 450.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Nu skruer GirlTalk op for rådgivningen til unge kvinder og piger22.5.2025 10:00:34 CEST | Pressemeddelelse
GirlTalk, der rådgiver og støtter unge kvinder og piger med dårlig mental trivsel, skal i 2028 kunne rådgive op til 12.000 piger og unge kvinder. Det er resultatet af en ny bevilling fra LB Foreningen på knap 3 mio. kr., der over de næste tre år skal øge antallet af frivillige, styrke dataopsamlingen og udvikle GirlTalks tilbud til unge kvinder og piger.
Risiko for skybrud: Sådan kan du begrænse skaderne21.5.2025 14:12:17 CEST | Pressemeddelelse
DMI melder om risiko for både kraftige regnbyger og skybrud i nat og frem til torsdag middag i Nordjylland. LB Forsikring kommer her med en række gode råd til at undgå vandskader.
LB Forsikring vil forhindre flere cykeltyverier13.5.2025 09:26:12 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af den kommende tid vil alle med en aktiv indboforsikring i LB Forsikring blive tilbudt at blive en del af en digital løsning, der kan forebygge cykeltyverier. Målet er at forhindre flere cykeltyverier samt at genfinde stjålne cykler.
Tørt vejr i Danmark: Pas på med ukrudtsbrænderen!12.5.2025 12:08:23 CEST | Pressemeddelelse
DMI melder nu om risiko for landsdækkende tørkedøgn, og tørkeindekset nærmer sig maksimum flere steder i landet. Derfor opfordrer LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, til at være varsom med brug af ukrudtsbrændere og åben ild.
Tusinder går sammen og nu skal flere børn og unge med5.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en bevilling på knap 1 mio. kr. fra LB Foreningen har fonden Just Human netop fået mulighed for at fortsætte deres indsats Just Walk, som gennem lokale gå-værter skaber fællesskaber, hvor man mødes om at gå, nyde lokalområdet og være sammen. Nu skal der også flere børn og unge med i gå-fællesskaberne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum