Popsensationen Benson Boone kommer til Danmark
30.5.2025 11:00:00 CEST | DTD Concerts | Pressemeddelelse
Den grammy-nominerede verdensstjerne giver koncert i Royal Arena lørdag den 15. november 2025.

Til efteråret tager Benson Boone endnu et stort skridt i sin kometkarriere, når han lægger vejen forbi København som led i sin kommende europæiske arenaturné med titlen American Heart. Den 15. november kan danske fans opleve den unge superstjerne i Royal Arena – et af blot 13 nøje udvalgte venues på turen.
Turnéen markerer en ny æra for Benson Boone og følger i kølvandet på hans kommende album American Heart, der udkommer den 20. juni. Med nye singler som ”Mystical Magical”, Momma Song” og det anmelderroste hit “Sorry I’m Here For Someone Else” fortsætter Boone med at cementere sin position som en af sin generations mest overbevisende popstemmer – både på scenen og i studiet.
Siden Benson Boone for alvor slog igennem via sociale medier, har karrieren taget fart for den nu 22-årige sanger og sangskriver. I 2024 udgav han gennembrudshittet “Beautiful Things”, som med over 4 milliarder streams blev årets mest lyttede sang globalt. Nummeret indgår på det anmelderroste debutalbum Fireworks & Rollerblades, der medførte en udsolgt verdensturné og for alvor cementerede hans internationale gennembrud.
I kølvandet på en perlerække af markante optrædener i både 2024 og 2025 – blandt andet en viral duet med Queen-legenden Brian May på Coachella, en stærk debut på Saturday Night Live og en rørende liveversion af “Beautiful Things” ved Grammy Awards – har Boone vist, at han virkelig mestrer vokal spændvidde og ikke mindst hans signatur-backflips.
Danske fans fik en forsmag på magien, da han sidste år indtog et totalt udsolgt Store VEGA. Nu vender stjerneskuddet altså tilbage i et endnu større format og indtager Royal Arena den 15. november.
Det officielle billetsalg starter fredag den 6. juni kl. 10 via ticketmaster.dk og dtdconcerts.dk
Nøgleord
Kontakter
Presse
presse@dtdconcerts.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra DTD Concerts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTD Concerts
Christopher skriver dansk koncerthistorie: Udvider Øresundsparken til 60.000 publikummer18.9.2026 18:06:58 CEST | Pressemeddelelse
50.000 billetter er allerede revet væk til Christophers koncert i Øresundsparken den 4. september 2027. På grund af den massive efterspørgsel udvides kapaciteten nu med 10.000 ekstra billetter, og dermed er der lagt op til det største headlinershow med en dansk artist nogensinde i Danmark.
Franske JERSEY tager deres eksplosive liveunivers med til Pumpehuset17.9.2026 10:01:02 CEST | Pressemeddelelse
Den franske duo JERSEY gæster København, når brødrene Carl og Renaud den 5. marts 2027 indtager Pumpehuset med deres energiske blanding af UK-rock, 2010’ernes EDM og fransk elektronisk lyd. Billetsalget starter fredag 18. september kl. 10.00 via Ticketmaster.
Efter triumf i Valbyparken: Christopher annoncerer kæmpekoncert i Øresundsparken15.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en historisk koncert i Valbyparken i år, der høstede store roser fra både anmeldere og publikum, er Christopher allerede klar til næste store skridt i karrieren. Den 4. september 2027 indtager han Øresundsparken på Amager til en koncert, der skal overgå alt, han hidtil har skabt på en livescene. Det officielle billetsalg starter den 18. september kl. 10.00 via United Tickets.
Agnes Obel indtager Operaen med nyt album9.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den internationalt anerkendte danske sanger, sangskriver og pianist Agnes Obel vender tilbage til Danmark. Den 3. oktober 2027 indtager hun Operaen i København med sit særegne musikalske univers og det nye album The Meaning of Flowers i bagagen.
Afrobeat-fænomenet Omah Lay vender tilbage til Danmark24.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nigerianske verdensstjerne lægger vejen forbi Poolen i København den 27. november 2026 som en del af sin verdensturné Clarity of Mind.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum