E20 får ny asfalt mellem Langeskov og Nyborg
Vejdirektoratet udskifter asfalten på E20 mellem Langeskov og Nyborg. Arbejdet udføres om aftenen og natten for at påvirke trafikken mindst muligt.

Fra fredag 30. maj og cirka fire uger frem bliver der udført vejarbejde på E20 Fynske Motorvej mellem rampeanlæg 47 Langeskov og rampeanlæg 45 Nyborg Ø i østgående retning. Der er tale om en strækning på ca. 8 kilometer.
Arbejdet er nødvendigt, fordi den nuværende asfalt er nedslidt og trænger til at blive udskiftet.
Sådan foregår arbejdet
Først bliver den gamle belægning affræset, så man kan reparere den underliggende belægning. Derefter bliver der udlagt ny klimavenlig asfalt og påført nye vejstriber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanterne
Vejarbejdet betyder, at den østgående trafik på strækningen ledes over i det vestgående spor med ét spor farbart i begge retninger, når der arbejdes i østgående retning. Der må derfor forventes mindre forsinkelser, mens arbejdet står på.
Fra- og tilkørselsrampen i østgående retning ved rampeanlæg 46 Nyborg V vil være spærret i arbejdsperioderne.
Arbejdet vil foregå som aften- og natarbejde primært mellem kl. 19.00 og 6.00. På søndage fra kl. 21.00.
I dagtimerne, hvor der ikke arbejdes på strækningen, vil motorvejen samt rampe være åbne for normal trafik.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Bo WamslerEntrepriselederVejdirektoratet
Tlf:72 44 71 88bow@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Tilkørsel til Helsingørmotorvejen syd for Hørsholm spærres i nordgående retning29.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er i gang med at etablere en støjskærm langs Helsingørmotorvejen ved Brådebæk. I den forbindelse spærres rampetilkørsel 10 til Helsingørmotorvejen fra Hørsholm Syd i nordgående retning. Det sker fra d. 2. juni kl. 19.
Nye cykelstier giver sikker cykeltur på Overdrevsvejen28.5.2025 14:48:23 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan cyklister trygt cykle langs Overdrevsvejen øst for Hillerød. Vejdirektoratets entreprenør er netop blevet færdig med at etablere cykelstier, som giver en direkte adgang til og fra Favrholm Station.
E20 skal have ny asfalt ved Ringsted28.5.2025 13:37:34 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går nu i gang med at udskifte asfalt på E20 Vestmotorvejen mellem Rasteplads Kongsted Nord og Ringsted. Der vil være vejarbejde mellem 1. juni og 26. juni, og af hensyn til trafikanterne bliver arbejdet udført i aften- og nattetimerne.
Sønderjyske Motorvej får ny asfalt nord for Rødekro28.5.2025 13:27:48 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 1. juni begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Sønderjyske motorvej ved Øster Løgum. Arbejdet forventes at tage omkring fire uger.
Sydlig til- og frakørsel spærres ved Nørre Aaby fra 2/628.5.2025 12:35:59 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 2. juni spærres frakørslen fra vest og tilkørslen mod øst ved Nørre Aaby <57> på grund af anlægsarbejde i forbindelse med ny jernbane over Vestfyn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum