Seniorer får nyt job som aldrig før
30.5.2025 06:00:00 CEST | Lederne | Pressemeddelelse
I en tid, hvor færre får nyt job, skiller seniorerne sig ud, når de stadigt oftere får ny arbejdsplads.

Seniorerne går mod strømmen på det danske arbejdsmarked. Nye tal fra jobindsats.dk, bearbejdet af Lederne, viser, at mens færre generelt startede i nyt job fra 2023 til 2024, gik det stik modsat for dem på 60 år og derover. Her steg antallet af personer, der startede i et nyt job, med knap 3.000 – fra 46.754 i 2023 til 49.549 i 2024. Det er det højeste antal registreret for denne aldersgruppe siden 2009, hvor man første gang målte jobomsætningen.
Til sammenligning faldt jobskiftene i aldersgruppen 18-59 år med over 18.000 personer fra 2023 til 2024. Samlet faldt jobomsætningen på tværs af alle aldersgrupper med mere end 15.000 personer.
”Det er bemærkelsesværdigt, at det netop er de mest erfarne på arbejdsmarkedet, der oplever fremgang, mens andre aldersgrupper går tilbage. Det understreger, at seniorer i stigende grad ses som en attraktiv arbejdskraft,” siger Kim Møller Laursen, beskæftigelsespolitisk chefkonsulent hos Lederne og fortsætter:
”Tallene afliver i hvert fald myten om, at arbejdslivet slutter, når man runder 60 år. Tværtimod er seniorerne blevet langt mere jobmobile, hvilket stemmer godt overens med et arbejdsmarked under konstant forandring. Og så har den gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen naturligvis også stor betydning.”
Tallene er ikke kun et øjebliksbillede. Fra 2009 til 2024 er antallet af seniorer, der starter i nyt job, fordoblet – fra 24.565 til 49.549.
”De nye tal bekræfter også, at mange virksomheder har fået øjnene op for, at det er kompetencer og ikke alder, der er vigtigst, når ledige stillinger skal besættes. Det er en udvikling, vi bør støtte op om og styrke yderligere,” siger Kim Møller Laursen.
Fakta:
- I alt 859.426 personer i Danmark startede i nyt job i 2024.
- Det er et fald på 15.493 personer sammenlignet med 2023.
- For aldersgruppen på 60 år og derover steg antallet med 2.795 personer.
- Tallene dækker både personer, der kommer fra andet job, fra ledighed, eller som træder ind på arbejdsmarkedet for første gang.
Kilde: Jobindsats.dk og Ledernes egne beregninger
Jobomsætning hele landet i 2023 og 2024, I alt og fordelt på aldersgrupper
|
Alder |
2023 |
2024 |
Udvikling 2023- 2024 |
|
Alder i alt |
874.919 |
859.426 |
-15.493 |
|
18-59 år |
828.165 |
809.877 |
-18.288 |
|
60 år og derover |
46.754 |
49.549 |
2.795 |
Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Omfatter personer i alderen fra 18 år og opefter. Personerne kan komme fra et andet job, fra ledighed, eller træde ind på arbejdsmarkedet for første gang.
Jobomsætning hele landet, 2009-2024, I alt og fordelt på aldersgrupper
Herunder tal for udviklingen i jobomsætningen fra 2009- 2024 fordelt på de enkelte år. 2024 er rekordår for, hvor mange på 60 år og derover, der startede nyt job.
|
År |
Alder i alt |
18-59 år |
60 år og derover |
|
2009 |
669.036 |
644.471 |
24.565 |
|
2010 |
665.462 |
641.546 |
23.916 |
|
2011 |
692.360 |
667.395 |
24.965 |
|
2012 |
688.264 |
663.208 |
25.056 |
|
2013 |
709.014 |
683.576 |
25.438 |
|
2014 |
743.855 |
716.933 |
26.922 |
|
2015 |
773.426 |
744.078 |
29.348 |
|
2016 |
806.217 |
774.346 |
31.871 |
|
2017 |
817.825 |
784.838 |
32.987 |
|
2018 |
834.953 |
798.922 |
36.031 |
|
2019 |
814.805 |
777.227 |
37.578 |
|
2020 |
791.996 |
755.115 |
36.881 |
|
2021 |
963.188 |
915.679 |
47.509 |
|
2022 |
952.363 |
904.381 |
47.982 |
|
2023 |
874.919 |
828.165 |
46.754 |
|
2024 |
859.426 |
809.877 |
49.549 |
Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Omfatter personer i alderen fra 18 år og opefter. Personerne kan komme fra et andet job, fra ledighed, eller træde ind på arbejdsmarkedet for første gang.
Kontakter
Jesper MelgaardPresserådgiver
Tlf:27694569jem@lho.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Lederne: Godt at Danmark igen har en regering – nu skal tiden gives tilbage til ledere og virksomheder2.6.2026 16:00:41 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har brug for politisk ledelse i en tid præget af geopolitisk uro, hårdere international konkurrence og store omstillinger. Derfor glæder Lederne sig over, at der nu er dannet en ny regering – og særligt over regeringens ambition om at kortlægge og reducere de administrative byrder for dansk erhvervsliv.
Fire ud af ti ledere overvejer nyt job – virksomheder skal konkurrere på mere end løn26.5.2026 10:18:11 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder risikerer at miste ledere, hvis samarbejdsklima og work-life-balance halter.
Jobfesten er et storbyfænomen18.5.2026 08:36:30 CEST | Pressemeddelelse
Jobfremgangen i Danmark er især koncentreret i og omkring de store byer, mens mange landkommuner halter bagefter. Det viser en ny analyse fra Lederne.
Ny rapport: God ledelse kan gøre kriser til en styrke13.5.2026 09:26:12 CEST | Pressemeddelelse
Kriser er blevet et grundvilkår for dansk erhvervsliv. Ny rapport peger på syv steder, hvor man som leder kan overkomme usikkerhed og komme styrket ud af den.
Hormuz-chok rammer danske virksomheder – over 70 procent mærker eller frygter konsekvenser27.4.2026 08:49:45 CEST | Pressemeddelelse
Konflikten i Mellemøsten rammer allerede nu danske virksomheder med stigende priser, dyrere transport og øget usikkerhed. Mange ledere forventer, at det kun bliver værre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum