Minister for samfundssikkerhed og beredskab igangsætter eftersyn af beskyttelsesrum
Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab sætter nu gang i konkrete tiltag på beskyttelsesrumsområdet.
Det har ministeren for samfundssikkerhed og beredskab netop orienteret aftalepartierne bag Aftale om beredskabsområdet 2025-2026 om.
I forlængelse af aftalen fra 15. januar 2025 blev der igangsat et arbejde i relation til beskyttelsesrum. Arbejdet er forankret i Styrelsen for Samfundssikkerhed.
Som led i arbejdet er regeringen og KL i forbindelse med økonomiaftalen for 2026 blevet enige om i samarbejde at gennemføre et eftersyn af kapaciteten og standen af eksisterende beskyttelsesrum i Danmark.
Herudover lægger ministeriet op til at ophæve § 5 a i den gældende bekendtgørelse om fjernelse af betondækningsgrave. Bestemmelsen giver i dag kommunerne hjemmel til i særlige tilfælde og på eget initiativ at fjerne betondækningsgrave uden, at der samtidig opføres et offentligt beskyttelsesrum til erstatning herfor.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab vil nu bl.a. igangsætte følgende konkrete tiltag:
- Eftersyn af standen af eksisterende beskyttelsesrum, herunder udarbejdelse af checkliste til brug herfor.
- Ophævelse af kommunernes hjemmel til på eget initiativ at kunne fjerne betondækningsgrave uden, at der opføres erstatningsrum.
- Undersøgelse af kapaciteten af sikringsrum og eventuelle øvrige undergrundsfaciliteter i statslige bygninger, der kan benyttes som supplerende beskyttelsesrum.
- Inddragelse af erfaringer fra Ukraine samt de nordiske og baltiske lande.
- Eftersyn af gældende regulering på området.
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen siger:
Med igangsættelse af eftersyn af beskyttelsesrum tager vi et vigtigt skridt mod at styrke Danmarks beredskab. Kommunerne spiller i den forbindelse en central rolle, og jeg er derfor glad for, at aftalen om kommunernes økonomi for 2026 sætter fokus på beredskabsområdet. Vi vil nu gå i dialog med KL om det videre arbejde på bl.a. beskyttelsesrumsområdet. Det aktuelle trusselsbillede understreger, at der fortsat er behov for et robust og styrket beredskab i Danmark, som kan understøtte et trygt og sikkert samfund. Det gælder også på civilbeskyttelsesområdet.
Initiativerne igangsættes løbende frem mod udgangen af 2025.
Kontakter
Pressevagt i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab(Kun til opkald - ikke sms)
Tlf:+45 24 42 09 99mssbpresse@mssb.dkOm Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB) har i et tæt samarbejde med de ansvarlige sektorer ansvaret for at forebygge, modstå og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner.
MSSB skal på tværs af og i samarbejde med de forskellige sektorer understøtte en samlet retning samt tværgående krav og standarder for arbejdet med robustgørelse og beredskabsplanlægning i de enkelte sektorer. Det omfatter også at rådgive og kommunikere til myndigheder, virksomheder og befolkning. MSSB er samtidig ansvarlig for en række operative funktioner.
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Lovforslag styrker overblikket over landets beskyttelsesrum26.9.2025 13:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt lovforslag, der følger op på det eftersyn af reguleringen på beskyttelsesrumsområdet, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab igangsatte i foråret, er netop sendt i offentlig høring. Lovforslaget vil blandt andet give bedre mulighed for at skabe overblik over og styre udviklingen i kapaciteten af beskyttelsesrum i Danmark.
Regeringen afsætter 500 mio. kr. årligt til at styrke samfundssikkerheden og beredskabet i Danmark29.8.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag præsenteret sit forslag til finanslov for 2026 med en årlig ramme på 500 mio. kr. for at styrke flere indsatsområder på samfundssikkerheds- og beredskabsområdet.
Nye uddannelser skal klæde de kommunale redningsberedskaber på til fremtidens brandforebyggende opgaver16.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og Beredskabsstyrelsen vil i tæt samarbejde med de kommunale redningsberedskaber revidere de brandtekniske uddannelser. Revisionen skal bl.a. opdatere og højne kompetenceniveauet på det brandforebyggende område og medføre større fleksibilitet. Det forventes, at de første kursister i løbet af i år kan starte på de reviderede uddannelser.
Kommunernes mulighed for at fjerne offentlige beskyttelsesrum, der er opført som betondækningsgrave, indskrænkes15.7.2025 13:00:29 CEST | Pressemeddelelse
I dag træder en ændring af bekendtgørelsen om fjernelse af betondækningsgrave i kraft.
Danmark når første milepæl på cyberområdet under EU-formandskabet14.7.2025 12:01:26 CEST | Pressemeddelelse
Rådet har i dag vedtaget en gennemførelsesretsakt, der sikrer Moldovas ret til at benytte EU’s cybersikkerhedsreserve forud for landets parlamentsvalg i september 2025. Vedtagelsen udgør det første konkrete resultat på cybersikkerhedsområdet under det danske EU-formandskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum