Storebæltsbroen lyser op i håbets farve 30. maj
Kører du over Storebæltsbroen fredag aften, kan du opleve pylonerne lyst op i grønt. Det sker i anledning af den internationale sclerosedag, World MS DAY, der verden over markeres den 30. maj for at gøre opmærksom på sygdommen - en dag med særlig relevans i Danmark.

Fredag den 30. maj sætter hele verden fokus på sclerose. Også i Danmark, hvor den internationale sclerosedag har en særlig betydning. For Danmark har den højeste forekomst af sclerose per indbygger af alle lande i verden.
Hvorfor Danmark er så hårdt ramt, også i forhold til lande som Norge og Sverige, der indtager 5. og 9. pladsen over lande i verden med flest registrerede tilfælde af sclerose, er stadig forbundet med mange ubesvarede spørgsmål. I Scleroseforeningen sætter administrerende direktør Klaus Høm sin lid til mere forskning i sygdommen.
”Forskning gør os stadig klogere på sygdommen, og derfor markerer vi dagen med grønt, der jo er håbets farve. For så længe vi forsker videre, er der håb om, at vi bliver stadig bedre til at behandle sygdommen og en dag får knækket koden til den,” siger Klaus Høm, der takker Sund & Bælt for at være med til at gøre opmærksom på sygdommen.
Storebæltsbroen vil blive lyst op efter mørkets frembrud og frem til midnat. Solen går ned klokken 21.45 den 30. maj.
Broens 254 meter høje pyloner er blandt de højeste punkter i Danmark.
I 2024 kørte 13,7 millioner køretøjer over Storebæltsbroen ifølge Sund & Bælts hjemmeside, og gennemsnitligt kører omkring 37.000 køretøjer over broen hver dag.
Sund & Bælt vil annoncere nyheden på Facebook og LinkedIn på selve dagen.
Kort om sclerose
- Over 19.000 i Danmark er ramt af sclerose, og hvert år kommer omkring 700 nye tilfælde til.
- To ud af tre er kvinder, og sygdommen er primær årsag til invaliditet blandt yngre kvinder.
- På verdensplan har 2,9 millioner den uhelbredelige sygdom.
- Sygdommen rammer centralnervesystemet, dvs. hjerne og rygmarv, og kan medføre en lang række symptomer, der forværres over tid
- føleforstyrrelser
- problemer med koordination og balance
- nedsat syn, lammelser
- spasticitet
- kognitive forstyrrelser som koncentrations- og hukommelsesbesvær
- fatigue, dvs. sygelig træthed.
Kontakter
Klaus Høm, adm. direktør i Scleroseforeningen, kho@scleroseforeningen.dk, 40463446
eller
Gitte Rudbeck, presseansvarlig i Scleroseforeningen, gru@scleroseforeningen.dk, 22732318
Om Scleroseforeningen
Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende organisation, som arbejder på vegne af de mere end 120.000 danskere, der som patient eller pårørende lever med konsekvenserne af den uhelbredelige, fremadskridende og invaliderende sygdom.
Vi støttes af knap 100.000 medlemmer og bidragydere. Vi støtter forskning, yder støtte og rådgivning og udbreder kendskab til sygdommen, som vi i Danmark har verdens højeste forekomst af per indbygger.
Vi har sekretariat i Valby, men er landsdækkende med 44 lokalafdelinger fordelt over hele landet samt Færøerne.
Følg pressemeddelelser fra Scleroseforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Scleroseforeningen
Scleroseforeningen får støtte til renovering af Dronningens Feriebys smukke glastag1.7.2025 08:57:11 CEST | Pressemeddelelse
Scleroseforeningen har fået 1.000.000 kroner fra Nordea-fonden til en udskiftning af glastaget i Dronningens Feriebys Fælleshus, der danner rammen om fællesskabsstyrkende aktiviteter i den handicaptilgængelige ferieby.
Kendisparade i Pyrenæerne: TV-stjerner, sportslegender og MasterChef-dommer cyklede Tourens bjerge for sclerosesagen26.6.2025 12:20:38 CEST | Pressemeddelelse
Over 15 millioner kroner samlet ind i årets udgave af Cykelnerven – kendisser fra tv, sport og gastronomi satte trumf på det rekordstore beløb
Rekord før Tour-start: 550 danskere cyklede Tourens bjerge og trådte 15 millioner hjem til sclerosesagen24.6.2025 18:20:49 CEST | Pressemeddelelse
Hautacam, Tourmalet, Luchon-Superbagnères… Mens Danmarks dobbelte Tour-vinder Jonas Vingegaard og resten af feltet gør sig klar, er 550 danske ryttere netop vendt hjem fra Pyrenæerne, hvor de har taget forskud på årets Tour og prøvet kræfter med de stigninger, som eksperterne vurderer vil afgøre verdens største cykelløb.
10 millioner kroner til forskning i sclerose: Fra virus og multisygdom til psykiske lidelser blandt børn af forældre med sclerose10.6.2025 15:48:42 CEST | Pressemeddelelse
Scleroseforeningen har netop uddelt 10 millioner kroner til dansk forskning i sclerose. De 19 støttede projekter spænder bredt – fra banebrydende studier i sygdommens biologiske mekanismer til forskning, der kan styrke livskvaliteten for både patienter og deres familier.
Scleroseforeningen trodser trend på Folkemødet3.6.2025 15:52:02 CEST | Pressemeddelelse
Mens andre organisationer skruer ned for deres tilstedeværelse på Folkemødet, går Scleroseforeningen i den modsatte retning og stiller op med sit mest omfattende program nogensinde. Det er vigtigere end nogensinde, at civilsamfundet ikke trækker sig, men taler med - og bliver hørt, lyder det fra foreningens politiske chef.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum