Første strøm sendt ud fra ny solcellepark ved Kolind: ”cPPA-aftalerne har spillet en vigtig rolle”
2.6.2025 08:00:00 CEST | NRGi | Pressemeddelelse
cPPA-aftaler med danske virksomheder har bidraget til realiseringen af Østjyllands største solcelleanlæg. Flere af aftalerne er nu trådt i kraft, og interessen for de langsigtede elaftaler vokser.

Solcelleparken ved Kolind på Syddjurs har for nylig rundet to vigtige milepæle. Den første kilowatt-time er sendt ud på elnettet, og den 1. juni trådte de første Corporate Power Purchase Agreements (cPPA-aftaler) i kraft.
Det er de tre virksomheder Rolltech, Molslinjen og Stark, der har indgået cPPA-aftaler med Mind Energy i forbindelse med projektet – og de er nu blandt de første til at aftage strøm fra solcelleparken.
”Med en cPPA-aftale dokumenterer virksomhederne reel CO₂-reduktion i deres klimaregnskab og integrerer vedvarende energi aktivt i deres energiforbrug. Som balanceansvarlig er det Mind Energys opgave at få virkeligheden til at hænge sammen – time for time. Det giver virksomhederne tryghed, og det bidrager til en mere stabil og effektiv grøn omstilling,” siger Mikkel Hauge Jensen, Country Director Denmark hos Mind Energy.
Både hos Mind Energy og NRGi Renewables, der står bag solcelleparken, er man ikke i tvivl om, hvilken betydning disse aftaler har haft for at få projektet realiseret. Det forklarer Jakob Bundgaard, direktør hos NRGi Renewables:
”cPPA-aftalerne har spillet en vigtig rolle. Og det er naturligvis positivt at se, hvordan flere og flere virksomheder aktivt vælger at bakke op om den grønne omstilling. Når de forpligter sig til at aftage strømmen på forhånd, er de med til at gøre projekter som det her til virkelighed. Der er behov for handling, og disse aftaler er med til at sætte fart på elektrificeringen af samfundet.”
Med en cPPA-aftale forpligter virksomhederne sig til at aftage strøm fra solcelleparken i en fastlagt periode. På den måde kan de sikre sig en fast pris på en del af deres strømforbrug og samtidig understøtte udviklingen af vedvarende energi.
"Vi er glade for, at den nyopførte solpark nu er en realitet. Det er ikke kun et vigtigt skridt i vores bæredygtighedsstrategi – det bidrager også til en mere stabil og forudsigelig energiforsyning i en tid med stigende kompleksitet på energimarkedet," udtaler Jesper Holm Thorstensen, adm. direktør hos Rolltech.
Bæredygtighed er også en del af regnestykket
cPPA-aftaler er dog ikke kun med til at sikre en fast pris på strøm i en længere årrække. De spiller også i stigende grad en vigtig rolle i virksomhedernes arbejde med bæredygtighed.
"Vores insisteren på en hurtig grøn omstilling går igennem en omfattende elektrificering af hele vores flåde. Det betyder, at vi skal bruge store mængder grøn energi - og her er partnerskaber som dette en afgørende mulighed for at skaffe den energi", siger Molslinjens CEO, Kristian Durhuus.
Det nye solcelleanlæg er placeret mellem Kolind og Nødager på Syddjurs og dækker 124 hektar. Det forventes, at solcelleparken vil producere ca. 132.000 MWh om året, hvilket svarer til elforbruget i cirka 30.000 husstande. Det gør det til det største solcelleanlæg i Østjylland. Den officielle indvielse af solcelleparken finder sted den 1. september 2025.
Om NRGi Renewables
NRGi Renewables udvikler, etablerer og driver solcelleparker og vindmøller i Danmark og er ejet i fællesskab af den andelsejede energi- og rådgivningskoncern NRGi og det kundeejede pensionsselskab Sampension.
Om Mind Energy
Mind Energy – tidligere Energi Danmark Group – er Nordens største uafhængige elleverandør og blandt Europas førende specialister i energihandel. Med ekspertise og markedsindsigt som kerne sikrer vi den optimale route-to-market for nye energiprojekter og forbinder udviklere og producenter med store energiforbrugere.
Kontakter
Lars PedersenPR & Content Manager
lped@nrgi.dkBilleder
Om NRGi
NRGi er en landsdækkende energi- og rådgivningskoncern. Vi er også et forbrugerejet andelsselskab, der er ejet af 235.000 andelshavere, og består af 1.600 kompetente og engagerede medarbejdere, som med både hænder og viden bidrager til et grønnere og et mere velfungerende Danmark - på kort og på lang sigt.
Følg pressemeddelelser fra NRGi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NRGi
6 ud af 10 boligkøbere springer rådgivningen over1.4.2026 08:08:37 CEST | Pressemeddelelse
For mange danskere foregår jagten på drømmeboligen uden en ekspert ved deres side. Kun hver tredje boligkøber tager en byggesagkyndig eller køberrådgiver med i boligkøbet, viser en ny undersøgelse.
På 10 år har 558 projekter fået støtte: Nu åbner NRGi Puljen igen31.3.2026 08:06:31 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. april kan foreninger, organisationer og virksomheder i Østjylland søge støtte fra NRGi Puljen til projekter, der styrker elektrificeringen og gavner klimaet. Samtidig kan puljen i år fejre 10-års jubilæum.
Fra 1. april bliver det billigere at være elkunde27.3.2026 07:48:51 CET | Pressemeddelelse
Nu kan elkunder se frem til en lavere elregning. Fra 1. april skifter landets netselskaber til sommertariffer, og det gør det billigere at få transporteret strøm gennem elnettet og hjem til stikkontakterne.
Elprisen rammer nul kroner midt på dagen12.3.2026 12:26:23 CET | Pressemeddelelse
Torsdag midt på dagen falder elprisen til nul kroner i flere timer. Høj strømproduktion fra sol og vind kombineret med lavere efterspørgsel presser prisen i bund.
Tøvejret afslører boligskader: ”Det kan skabe store problemer”27.2.2026 08:03:57 CET | Pressemeddelelse
Efter en lang periode med sne, hård frost og nu tøvejr har mange boliger været hårdt presset af vejret. Det får NRGi til at opfordre landets boligejere til at tjekke deres hjem for skader og overveje, om huset er klar til de næste vejrmæssige udfordringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
