Kron Kommunikation

Tilmeldingen til ”World Cup i paella” i Valencia er nu åben

28.5.2025 13:16:55 CEST | Kron Kommunikation | Pressemeddelelse

Del

Jagten på finalister til World Paella Day CUP 2025 er i gang, verden over. Finalen finder sted i Valencia den 20. september. I år byder den prestigefyldte gastronomiske konkurrence på en stor nyhed: seks lande – Uruguay, Colombia, Mexico, Puerto Rico, Japan og Bulgarien – vil afholde fysiske udtagelsesrunder for at finde deres repræsentanter.

Paella med skaldyr, Valencia
World Paella Day Cup byder på mange varianter af paella. Foto: World Paella Day Cup

Den internationale og anerkendte paellakonkurrence World Paella Day CUP 2025 søger de bedste kokke fra hele verden til finalen. Den internationale tilmeldingsrunde er nu åben og løber frem til 3. juni. Finalen finder sted 20. september i Valencia, hjemby for den ikoniske middelhavsret.

Som noget nyt vil Uruguay, Colombia, Mexico, Puerto Rico, Japan og Bulgarien i år afholde nationale udtagelser med fysiske konkurrencer. Her får deltagerne mulighed for at vise deres passion for ægte paella og demonstrere deres talent live – med brug af friske ingredienser og både traditionelle og nyskabende teknikker for at overbevise dommerpanelet om deres kunnen.

De første udtagelser startede i Colombia den 24. maj og næste runde afholdes i nærheden af Osaka i Japan den 31. maj.

Konkurrencen er åben for professionelle kokke af alle nationaliteter, og tilmelding foregår via den officielle hjemmeside: www.worldpaelladay.org

Valencia vil igen blive centrum for paellaen den 20. september, når de udvalgte finalister mødes til den store finale i World Paella Day CUP 2025 – en begivenhed fyldt med talent og passion for gastronomi.

Endnu en gang vil verdens øjne være rettet mod Valencia, hvor de bedste paellakokke vil brillere på den enestående scene – midt i hjertet af Middelhavets spisekammer.

En smagsprøve på Valencias paella i København

Udvalgte gæster i København får en unik smagsprøve på Valencias kulinariske rigdom, når Visit Valenciadeltager i det gastronomiske arrangement Tasting Spain den 4. juni, arrangeret i samarbejde med det spanske turistkontor i Danmark. Eventet foregår på residensen for Spaniens ambassadør i København og byder på både præsentationer og showcooking fra fem spanske destinationer. 

Eventet den 4. juni henvender sig til medier og branchefolk. Journalister, der ønsker at deltage eller booke interviews med repræsentanter fra Visit Valencia, kan kontakte Anna Kron Boysen,akb@kronkommunikation.com, tlf.: 26161376.

Om Valencia

Valencia er Spaniens tredjestørste by, beliggende ved Middelhavet midt på Spaniens østkyst. Byen kombinerer historisk charme og moderne innovation med fantastiske strande og lækker mad. Byen er hjemsted for nogle af Spaniens mest ikoniske seværdigheder, herunder det futuristiske kompleks Ciutat de las Artes y las Ciencias, med museer, et akvarium og meget mere, et must-see for arkitektur- og videnskabsentusiaster, den imponerende gotiske Valencia Katedral, der huser den hellige kalk, og den smukke Turia Park, der strækker sig gennem byens hjerte. Valencia er også fødestedet for den verdensberømte ret paella. Valencia lokker med 300 dage med solskin og 20 kilometer strand, og den årlige festival Las Fallas, hvor enorme papirkunstværker bliver brændt i en spektakulær ceremoni. Valencia har flere steder på UNESCO’s Verdensarvliste, fx bygningsværket The Silk Exchange, og det immaterielle verdensarv El Tribunal de las Aguas, festivalen Fallas og den traditionelle manuelle ringning af kirkeklokker.

Valencia tilbyder en perfekt kombination af kultur, afslapning, gastronomi og grønne oplevelser – der er noget for enhver smag.

Læs mere på Valencia

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Paella med skaldyr, Valencia
World Paella Day Cup byder på mange varianter af paella.
Foto: World Paella Day Cup
Download
Vinder af World Paella Day Cup i 2024
Vinder af World Paella Day Cup i 2024
World Paella Day Cup Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
Paella i Puerto Rico
Paella i Puerto Rico
World Paella Day Cup Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
World Paella Day Cup i 2024
World Paella Day Cup i 2024
World Paella Day Cup Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
World Paella Day Cup deltagere i 2024
World Paella Day Cup deltagere i 2024
World Paella Day Cup Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
World Paella Day Cup-deltagere fra mange forskellige lande!
World Paella Day Cup-deltagere fra mange forskellige lande!
World Paella Day Cup Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download
World Paella Day Cup Logo
World Paella Day Cup Logo
World Paella Day Foto må gerne bruges til redaktionel omtale
Download

Velkommen til Kron Kommunikation!

Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.

Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation

Flere danskere rejser til Vestsverige – nu starter efterårssæsonen med hummerfiskeri, lysfestival, fika, natur og spa23.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Flere danskere holder ferie i Vestsverige. I juli steg antallet af danske overnatninger med 14 procent, og i årets første syv måneder var fremgangen knap 10 procent. Nu venter efteråret med oplevelser, der spænder fra lysfestival og fika til hummerfiskeri, skærgårdsliv, vandring og spa – flere af dem midt i danskernes efterårsferie i uge 42.

Oplev verdens højeste luciaoptog: Göteborg søger deltagere til den ultimative svenske julehygge22.9.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Julen skal være årets hyggeligste tid, men for mange er den i stedet blevet en af de mest stressende. Nu søger Göteborg internationale deltagere, der vil opleve svensk julmys – den afslappede og stressfrie julehygge, som er en vigtig del af den svenske jul. De udvalgte deltagere i den skræddersyede oplevelse The Ultimate Gothenburg Julmys Experience får blandt andet mulighed for at opleve et ægte svensk luciaoptog i Nordens højeste bygning, Karlatornet.

Småland åbner dørene til fabriksproduktion, design og glashåndværk i danskernes efterårsferie9.9.2026 08:55:03 CEST | Pressemeddelelse

To store arrangementer i oktober giver danskerne mulighed for at komme helt tæt på Smålands stærke traditioner for produktion, design og glashåndværk. I starten af efterårsferien åbner mere end 50 virksomheder dørene under Fabriksrundan, og weekenden efter gløder ovnene i Glasriget, hvor årets højdepunkter blandt andet tæller afsløringen af glaskunstneren Bertil Valliens største glasbåd nogensinde.

Småland og Øland byder på nye, lokale drikkeoplevelser – med alt fra alkoholfrie birkebobler og icewine til vin, øl, gin og snaps18.8.2026 09:39:10 CEST | Pressemeddelelse

Småland og Øland er kendt for skove, søer, kystlandskaber og stærke madtraditioner. Nu vokser også områdets tilbud inden for drikkevarer, og som besøgende kan man opleve alt fra vinproduktion, gårdsbryggeri og gin med lokale råvarer til Sveriges ældste kartoffelbrænderi, mousserende birkesaft og alkoholfri icewine lavet af nedfaldsfrugt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye