Danske Regioner: Økonomiaftale giver stort løft til sundhedsvæsenet

Regeringen og Danske Regioner har indgået aftale om rammerne for næste års økonomi i regionerne. Aftalen løfter driften af sundhedsområdet med 2,3 mia. kr. i 2026 i forhold til i 2025.

Danske Regioners formand Anders Kühnau glæder sig over det markante løft af sundhedsvæsenet, som medvirker til at sikre regionerne gode betingelser for at fortsætte den positive udvikling og den store omstilling af sundhedsvæsenet, som er i gang netop nu.

"Økonomiaftalen afspejler, at både regeringen og vi i regionerne har meget høje ambitioner for sundhedsvæsenet – på borgernes vegne. Vi har et sundhedsvæsen i verdensklasse, og det skal vi holde fast i. Særligt nu, hvor vi står på tærsklen til en stor sundhedsreform. Det glæder mig, at regeringen deler det synspunkt," siger Anders Kühnau.

Positiv udvikling skal fastholdes

Der vil fortsat være behov for at investere i sundhed i de kommende år, hvor antallet af patienter stiger, og det vil være nødvendigt at uddanne mere personale. Dertil kommer stigende udgifter til nye behandlinger, bl.a. inden for kræftområdet.

Sundhedsvæsenet har det seneste år været i en positiv udvikling. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at patienterne venter kortere tid på behandling og i en forbedret rekruttering til hospitalerne. For regionerne har det været vigtigt at sikre fortsat udvikling, siger Danske Regioners næstformand Mads Duedahl.

"Danskerne forventer med rette meget af sundhedsvæsenet, fordi vi kan rigtig meget i dag. Økonomiaftalen giver os mulighed for at bevare det gode momentum, samtidig med vi arbejder med omstillingen af sundhedsvæsenet – og med den største reform i 20 år," siger Mads Duedahl. 

En højere anlægsramme

Med økonomiaftalen får regionerne tilført anlægsmidler, som giver mulighed for at bygge, renovere og indkøbe udstyr for i alt 4,2 mia. kr. Heraf kommer 600 mio. fra sundhedsfonden, som bliver etableret i forbindelse med sundhedsreformen.

Dermed er anlægsrammen i alt 450 mio. højere end i sidste års aftale. Med økonomiaftalen er niveauet for anlægsudgifterne fastsat for både 2026 og 2027.  

"Vi er meget tilfredse med, at regionernes anlægsramme bliver større. Behandlingen på vores hospitaler har højt niveau, men vi har efterslæb på vedligehold af vores bygninger og udstyr. Pengene giver mulighed for at foretage investeringer, som kan ses og mærkes hos patienter og personale," siger Anders Kühnau.

Implementering af sundhedsreformen

Økonomiaftalen kommer efter vedtagelsen af en meget ambitiøs sundhedsreform, som skal rykke sundhedsvæsenet tættere på borgerne. Samtidig skal sundhedsvæsenet rustes til en fremtid med flere ældre og flere patienter. 

Som et led i økonomiaftalen får Danske Regioner tilført 325 mio., som skal gå til at sikre implementering af sundhedsreformen. Opgaverne inkluderer bl.a. akutsygepleje samt patientrettet forebyggelse, der skal forhindre, at borgere med kronisk sygdom oplever alvorlig forværring og evt. indlæggelse på hospital.

"Danske Regioner deler de høje ambitioner for sundhedsreformen, men ambitionerne skal også forløses i virkeligheden. Det kræver naturligvis, at finansieringen er på plads. Med årets økonomiaftale kan vi lægge en væsentlig del af fundamentet," siger Danske Regioners næstformand Mads Duedahl.