Få idéer til aktiviteter i naturen
28.5.2025 09:08:34 CEST | Lyngby-Taarbæk Kommune | Pressemeddelelse
Ny kampagne ”Ud i det fri” sætter fokus på de mange outdoor-muligheder i Lyngby-Taarbæk Kommune

Pressemeddelelse udsendt af DGI Storkøbenhavn i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune.
Lyngby-Taarbæk Kommune og DGI Storkøbenhavn lancerer d. 28. maj en ny kampagne, der skal inspirere borgere i alle aldre til at bruge naturen mere aktivt – og gerne i fællesskab med andre.
På kampagnens hjemmeside, ltk.dk/outdoor, kan borgerne finde inspiration til aktiviteter, der matcher både temperament og livssituation. Og langt de fleste aktiviteter, kan man komme i gang med uden nogen som helst forkundskaber. Mulighederne spænder lige fra sejlsport og spejder til løberuter og kajak.
“Vi har nogle helt unikke naturoaser i Lyngby-Taarbæk, og vores foreninger gør en stor indsats for at invitere folk ud i det fri. Det handler ikke kun om motion – det handler om trivsel, fællesskab og glæden ved at være aktiv sammen i naturen,” siger Casper Strunge (C), formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Kampagnen består af en stemningsfuld kampagnefilm, der vises på sociale medier, samt en landingsside med overblik over de mange outdoor-tilbud i kommunen – både idrætsforeninger, spejdergrupper og lokaliteter, der kan inspirere til udendørs leg og motion.
Efter input fra kommunens foreninger vil kampagnefilmen fremhæve tre centrale værdier ved outdoor-aktiviteter: Det styrker fællesskabet, giver rige naturoplevelser og bidrager til indre ro for det enkelte menneske.
Indsatsen er en del af partnerskabet mellem Lyngby-Taarbæk Kommune, FIL (Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk) og DGI Storkøbenhavn om at få flere til at blive en del af aktive fællesskaber.
Nøgleord
Kontakter
Casper Strunge (C)
cstru@ltk.dkKommunikation i Lyngby-Taarbæk Kommune
presse@ltk.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune indgår kontrakter om anlæg af fire nye kunstgræsbaner19.3.2026 15:39:31 CET | Pressemeddelelse
Tre kunstgræsbaner i Lyngby Idrætsby og en på Virumgårds Jorde
Lyngby-Taarbæk Kommunes "affaldsdetektiver” motiverer skoleelever til at sortere affald4.2.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
På alle kommunens skoler er der affaldssortering i klasselokalerne med spande i forskellige farver. Via leg og læring hjælper en gruppe "affaldsdetektiver" eleverne med at sortere korrekt. Lyngby-Taarbæk Kommune har indstillet ”Affaldsdetektiverne” til KL’s Klimapris 2026.
300 skolepatruljeelever i Lyngby hyldet med biograftur og borgmestertale3.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro sætter Rådet for Sikker Trafik i samarbejde med Politi og landets kommuner ekstra fokus på Skolepatruljen i uge 5 under temaet ”Den Sureste Uge”. I Lyngby-Taarbæk blev kommunens skolepatruljeelever hyldet med biograftur fredag 30. januar.
Trafikundervisning i Lyngby-Taarbæk blandt landets bedste15.12.2025 15:20:00 CET | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæk Kommune rykker opad på pointtavlen og er nu den fjerdebedste i Storkøbenhavn og nummer 14 på landsplan i den årlige Skolernes Trafiktest. Rådet for Sikker Trafik står bag testen, hvor ialt 98 kommuner deltog.
Kongens Lyngby Centrum er klar til juletrafikken7.11.2025 14:42:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag eftermiddag åbnede de afspærrede veje langs letbanen i centrum igen. Efter nogle år med massivt anlægsarbejde afslutter letbanen nu sit arbejde i det centrale Lyngby. Hovedstadens Letbane og Lyngby-Taarbæk Kommune beklager de gener, de seneste to ugers afspærringer har givet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum