Nyopdagede ‘molekylære fingeraftryk’ kan styrke behandling og diagnosticering af diabetes
Ny viden om insulinresistens kan bane vejen for bedre behandlinger og tidlig påvisning af type 2-diabetes.

Forskere har gjort et overraskende fund, der gør os klogere på, hvordan vores kroppe håndterer insulin – hormonet, der spiller en afgørende rolle i reguleringen af blodsukker og udviklingen af diabetes.
Opdagelsen kan føre til bedre behandling af type 2-diabetes og tidligere diagnosticering – potentielt endda før sygdommen opstår.
I en ny artikel i det videnskabelige tidsskrift Cell viser forskere fra Københavns Universitet, at alle mennesker har en unik og varierende grad af insulinresistens helt nede på et molekylært niveau.
Opdagelsen af dette ‘molekylære fingeraftryk’ for insulinfølsomhed udfordrer den ellers traditionelle klassificering af mennesker som værende enten sunde eller have type 2-diabetes.
”Vi fandt stor variation i insulinfølsomhed, selv blandt personer, der betragtes som sunde, og blandt dem med type 2-diabetes. Der er endda nogle personer med type 2-diabetes, som reagerer bedre på insulin end raske individer. Vores studie understreger, at vi bør bevæge os væk fra at placere folk i to kasser og i stedet anerkende, at der findes individuel variation,” siger lektor Atul Deshmukh fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR) ved Københavns Universitet.
Han er en af hovedforfatterne bag forskningen, der blev udført i samarbejde med Karolinska Institutet i Sverige og Steno Diabetes Center i Danmark.
Bedre diagnosticering og behandling
Gennembruddet opnåede forskerne ved at bruge avanceret proteinanalyse, såkaldt proteomics, til at undersøge, hvordan insulin påvirker muskelvæv. Metoden gjorde det muligt for teamet at kortlægge ganske små molekylære ændringer i muskelbiopsier fra over 120 personer.
Deres analyser viste, at bestemte proteiner ændrer sig, efterhånden som insulinresistens udvikler sig. Disse molekylære signaturer kan hjælpe med at identificere personer i risiko for at udvikle diabetes tidligere end nuværende kliniske metoder kan – selv før symptomerne viser sig.
”Vi viser, hvilke proteiner der ændrer sig, efterhånden som insulinresistensen udvikler sig, og den viden kan bane vejen for mere målrettede behandlinger, potentielt også før type 2-diabetes opstår,” siger Atul Deshmukh.
”Ved at lære mere om molekylære signaturer for insulinresistens bygger vi et fundament for at udvikle personlig medicin til type 2-diabetes, der er skræddersyet til den enkelte patient. Vores forskning er et stort skridt i den retning,” tilføjer professor Anna Krook fra Karolinska Institutet og hovedforfatter på studiet.
Endelig kunne forskerne også bruge de molekylære fingeraftryk til præcist at forudsige, hvor godt kroppen håndterer insulin.
”Når vi kombinerer den dybe, kliniske data med de molekylære signaturer for insulinresistens, får vi pludselig en langt større forståelse af folks insulinresistens, som vi kan bruge til at designe præcisionsmedicin,” siger Jeppe Kjærgaard Northcote, førsteforfatter på studiet og forsker ved CBMR.
Læs studiet “Personalized Molecular Signatures of Insulin Resistance and Type 2 Diabetes”.
Kontakter
Atul Shahaji DeshmukhLektor
Tlf:+45 71 46 62 21atul.deshmukh@sund.ku.dkAnna KrookProfessor
Tlf:+46 85 24 87 824anna.krook@ki.seWilliam Brøns PetersenPressemedarbejder
Tlf:93 56 55 80william.petersen@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Kæmpe DNA-studie kortlægger 37.000 års sygdomshistorie9.7.2025 17:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie kortlægger fortidens infektionssygdomme og gør os klogere på, hvornår menneskets tætte forhold til dyr ændrede vores helbredsbetingelser for altid.
Vaccine forklædt som virus snyder kroppen til stærkere immunitet19.6.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En mere effektiv vaccineteknologi kan være på vej, efter forskere fra Københavns Universitet i et studie på mus viser, at de med en tilføjelse til mRNA-vaccinen kan forbedre dens virkning. Det kan blive et stærkt redskab under den næste pandemi. Næste skridt er at teste teknologien på mennesker.
Nu kan forskere give flere kvinder svar på, om de har arvelig risiko for bryst- og æggestokkræft17.6.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere på Københavns Universitet har udviklet en ny genredigeringsmetode, der gør det muligt oftere end tidligere at afgøre, om en patient har arvet en øget risiko for at udvikle kræft, allerede inden sygdommen viser sig. På Rigshospitalet har forskere nu afprøvet metoden, og de vurderer, at den kan redde liv verden over.
Klimakrisen presser ’Ishavets kæmpe’: Levesteder risikerer at forsvinde helt4.6.2025 10:37:53 CEST | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne udgør en alvorlig trussel mod grønlandshvalens levesteder, som reduceres med op til 75 procent inden århundredets udgang. Det viser ny fremskrivning fra Københavns Universitet.
Forskere kortlægger 7.000 år gammel genfejl, der beskytter mod HIV9.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Moderne HIV-medicin er baseret på en udbredt genfejl. Nu har forskere opsporet, hvor og hvornår mutationen opstod – og hvordan den beskyttede vores forfædre mod datidens sygdomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum