Vild rekord: 23.000 maraton-tilmeldinger på blot 23 timer
28.5.2025 09:41:59 CEST | Sparta Atletik og Løb | Pressemeddelelse
Copenhagen Marathon 2026 er udsolgt allerede inden for det første døgn. Ifølge arrangøren kan succesen især tilskrives byen som destination og alle byens borgere.

For to år siden kunne Copenhagen Marathon efter omkring et halvt år for første gang nogensinde melde udsolgt. Sidste år tog det 12 uger.
13.000 var i kø, da tilmeldingen åbnede tirsdag kl. 11:00, og nu – 23 timer senere – er der fuldstændigt udsolgt.
”Efter dette års vellykkede afvikling var vi forberedt på, at interessen for Copenhagen Marathon ville være stor, men vi er alligevel overraskede over, at det skulle gå så stærkt,” lyder det fra eventchef hos Sparta Atletik & Løb, Lars Nissen, der forsøger at begrunde den store efterspørgsel.
”Vi investerer meget tid og mange penge i eventet, og det er selvfølgelig med til at gøre det attraktivt for løberne. Der er dog ingen tvivl om, at vi er godt hjulpet af at arrangere løb i en fantastisk by, der i sig selv er en attraktion. Og så skylder vi en stor tak til alle beboerne i København og på Frederiksberg, som hvert år navigerer rundt om afspærrede veje og vælger at komme ned på gaderne for at heppe og bidrage til den gode stemning, der betyder så meget for løberne.”
Høj tilfredshed hos løberne
Den imponerende tilmelding kommer efter et vellykket maraton for blot to en halv uge siden, som løberne bedømte rekordhøjt i evalueringerne.
Omkring 7.000 af deltagerne fra dette års løb har taget sig tid til at besvare det spørgeskema, der er sendt ud efter løbet. De bedømmer deres samlede oplevelse af løbet med en score på 9 ud af 10. Også NPS-scoren ligger højt – på 78 for de danske løbere og 82 for de internationale.
”Vi er glade for at se, at løberne overordnet er meget tilfredse med deres oplevelse til Copenhagen Marathon. Vi har lavet det her løb i over 40 år, og det har gennemgået en vild udvikling, som vi er stolte af,” siger Lars Nissen om deltagernes evaluering og afrunder:
”Det betyder på ingen måde, at vi nu læner os tilbage og nyder succesen. Vi er fuldt ud opmærksom på, hvor vi fortsat har forbedringspunkter – blandt andet fra løbernes kommentarer i undersøgelsen, men også fra vores interne evaluering.”
Næste års udgave af Copenhagen Marathon finder sted søndag den 10. maj.
Antal tilmeldte (i runde tal) til Copenhagen Marathon:
- 2026: 23.000
- 2025: 21.000
- 2024: 16.000
- 2023: 12.000
- 2022: 11.000
- 2019: 13.000
- 2018: 9.000
- 2017: 10.000
I 2020 og 2021 var Copenhagen Marathon aflyst pga. covid-19.
Fakta om Copenhagen Marathon
- Copenhagen Marathon bliver afholdt d. 10. maj 2026
- Copenhagen Marathon blev første gang afholdt i 1980
- Sparta Atletik & Løb står bag Copenhagen Marathon
- Se mere: www.copenhagenmarathon.dk
Billeder
Om Sparta Atletik & Løb
Sparta Atletik & Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med over 2.200 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som Copenhagen Half Marathon, Copenhagen Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Sparta Atletik & Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletikklub båret af en passioneret trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til internationalt eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Tusindvis af deltagere løber VM i weekenden: Sådan bliver trafikken påvirket16.9.2026 15:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Når World Athletics Road Running Championships Copenhagen 26 finder sted i hovedstaden den 19. og 20. september, bliver byens gader forvandlet til VM-arena for verdenseliten og tusindvis af motionsløbere. Det betyder ændringer i trafikken og parkeringsforbud flere steder i København og på Frederiksberg. Men det betyder også en hel weekend med løbefest i gaderne, hvor alle er velkomne.
Verdensstjerner kæmper om VM-medaljer i København – mød eliten ved et internationalt pressemøde15.9.2026 14:18:25 CEST | Presseinvitation
Fredag inviteres pressen til officielt pressemøde i Forum forud for verdensmesterskaberne på one mile, 5 kilometer og halvmaraton i København lørdag og søndag. Mød flere af de internationale stjerner samt det danske landshold.
Copenhagen Half Marathon indfører lotteri og gør plads til flere14.9.2026 11:48:16 CEST | Pressemeddelelse
Den 16. september åbner lotteriet til CPH Half 2027. Interessen for de store motionsløb i København fortsætter med at vokse, og når CPH Half vender tilbage i 2027, bliver der plads til 45.000 løbere.
Tusindvis af deltagere løber VM: Sådan bliver trafikken påvirket1.9.2026 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når World Athletics Road Running Championships Copenhagen 26 finder sted i hovedstaden den 19. og 20. september, bliver byens gader forvandlet til VM-arena for verdenseliten og tusindvis af motionsløbere. Det betyder ændringer i trafikken og parkeringsforbud flere steder i København og på Frederiksberg. Men det betyder også en hel weekend med løbefest i gaderne, hvor alle er velkomne.
DHL Stafetten København melder udsolgt: 160.000 deltagere samles om fællesskabet18.8.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 100.000 skal løbe, mens over 50.000 har tilmeldt sig årets Walk. For andet år i træk rammer DHL Stafetten København dermed maksimum på 160.000 deltagere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

