Den Grønne Ungdomsbevægelse holder oliefest foran PFA
PFA er den sorteste pensionskasse i Danmark og tjener nu endnu flere penge på kontroversielle olieaktiviteter fra deres milliardinvestering i TotalEnergies. Derfor holder Den Grønne Ungdomsbevægelse oliefest foran PFAs hovedkontor for at stille skarpt på, hvordan pensionskassen tjener penge på at drive klimakrisen.

PFA er den pensionskasse i Danmark, der investerer allermest i fossilselskaber, med investeringer på 6,5 mia. kroner i kulselskaber og i olie- og gasselskaber, der bygger nye olie- og gasfelter. PFA investerer langt mere fossilt end branchegennemsnittet. Deres største investering er i TotalEnergies, der i fredags på selskabets årlige generalforsamling kunne meddele, at deres aktionærer ville få udbetalt nye store afkast. PFAs kunder kommer dermed også som investorer til at tjene penge på selskabets fossile aktiviteter - hvoraf mange forbryder sig mod de globale klimamålsætninger.
Derfor er Den Grønne Ungdomsbevægelse mødt op foran PFAs hovedkontor i København med en satirisk oliefest, der skal sætte fokus på, hvor mange penge pensionskassen tjener på olie, gas og kul. Aktionen er en del af bevægelsens nye kampagne PFA ud af Total, der forsøger at få pensionsgiganten til at stoppe deres fossile investeringer.
“PFA burde skamme sig over at deltage i oliefesten. Imens hele Danmark forsøger at få en grøn omstilling til at lykkes, hælder PFA milliarder af danskernes pensionspenge i kakkelovnene hos verdens største olie-, gas- og kulselskaber. De tror, de kan gå under radaren, men nu kender vi til deres milliardstore klimasvineri, og vi har tænkt os at blive ved med at råbe op om det, indtil alle danskere ved, at PFA er Danmarks sorteste pensionsselskab.” - Marie Rørby, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse
PFA investerer over 1.3 milliarder kroner i oliegiganten TotalEnergies. TotalEnergies er verdens næststørste udvikler af ny olie og gas. Selskabet har projekter verden over, flere af dem stærkt kritiserede af både globale og lokale NGO’er og lovgivere. Et eksempel er projektet The East African Crude Oil Pipeline (EACOP), igennem Uganda og Tanzania, der, hvis realiseret, vil blive verdens længste opvarmede olierørledning. Projektet er under udvikling og stadig ikke færdigfinansieret, men er allerede blevet koblet til stigende fattigdom, manglende adgang til sundhed og uddannelse samt trusler og tortur på civile. TotalEnergies er operatør og hovedejer (62% ejerandel) af EACOP.
Til aktionen onsdag morgen, vil Nyombi Morris deltage, der er klimaaktivist fra Uganda og på nuværende tidspunkt er i eksil i Danmark grundet sin aktivisme mod EACOP.
“TotalEnergies er et af verdens farligste selskaber. De er klar til at fjerne alt og alle, der kommer i vejen for dem. EACOP er bare et eksempel på, hvor meget lidelse Total er villig til at forårsage i jagten på mere olie og gas. De har ingen planer om at lave en grøn omstilling af deres kerneforretning. PFA kan ikke blive ved med at tjene penge på Totals menneskelige, miljø- og klimamæssige katastrofer” - Caroline Bessermann, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Det Internationale Energiagentur konkluderede i 2021, at al ny ekspansion af olie og gas forbrød sig mod målsætningerne i den globale klimaaftale, Parisaftalen, fra 2015, der har til formål at begrænse verdens gennemsnitlige temperaturstigning.
Kravet fra Den Grønne Ungdomsbevægelse er derfor, at PFA skal droppe sine investeringer i TotalEnergies og alle andre fossilselskaber, der ekspanderer fossilt. Bevægelsen beder også PFAs kunder om at kritisere PFA offentligt på baggrund af den sorte investeringsportefølje samt at rykke pensionskasse, hvis ikke PFA ændrer kurs og dropper sine fossile investeringer.
“Over 1,3 millioner danskere har lige nu pension i PFA, hvis investeringer smadrer selvsamme fremtid, som de sparer op til. Det kalder på et kundeoprør. Især de grønne aktører, såsom Vestas, Andel, Rambøll og Danmarks Naturfredningsforening, burde gå ud og fordømme, at deres pensionskasse investerer så massivt i at drive mere fossil udvinding og forstærke klimakrisen” - Magnus Gude Lykken, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
PFA er blevet ret alene om sine fossile investeringer, nu hvor Danica Pension har besluttet at sortliste 1.730 fossile selskaber. Det betyder, at PFA nu er den eneste kommercielle pensionskasse som fastholder milliarder i olie- og gasselskaber, der i strid med Parisaftalen bygger nye olie- og gasfelter.
Nøgleord
Kontakter
Caroline Bessermann
Tlf:40569973Om Den Grønne Ungdomsbevægelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.
Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Lige nu: Aktivister eskalerer deres Oslo-protester og besætter Norges oliefond og Den Norske Bank22.8.2025 10:57:16 CEST | Pressemeddelelse
Lige nu er omkring 150 aktivister, herunder Greta Thunberg og en stor gruppe danskere, trængt ind i både den norske oliefond og Den Norske Bank. Aktivisterne skabte internationale overskrifter, da de tidligere på ugen blokerede Norges største olieraffinaderi. Nu er aktivisterne i Oslo, hvor de siden torsdag har besat hovedgaden, og har i dag rettet blikket mod pengeinstitutionerne og deres fossile investeringer. Aktivisterne blokerer for alle medarbejderne i både oliefonden og banken, og i oliefonden er politiet begyndt at anholde aktivisterne.
Protester mod norsk olieudvinding vokser: Stor besættelse af central gade i Oslo21.8.2025 10:39:59 CEST | Pressemeddelelse
Netop nu har hundredvis af europæiske klimaaktivister, herunder Greta Thunberg, indtaget hovedgaden i Oslo. Aktivisterne er desuden trængt ind i Den Norske Bank på samme gade, hvor de protesterer mod bankens finansiering af fossilindustrien, og politiet er igang med at fjerne dem. Aktivisterne er netop ankommet fra Norges vestkyst, hvor de i 36 sammenhængende timer blokerede Norges største olieraffinaderi
Efter 36 timers blokade af olieraffinaderi rykker aktivister mod Oslo19.8.2025 22:24:11 CEST | Pressemeddelelse
Flere hundrede aktivister fra hele Europa, heriblandt over 100 fra Danmark, har i nu 36 timer opretholdt en blokade af Norges største olieraffinaderi på den norske vestkyst. Aktivisterne har blokeret for både lastbiler og skibe og overnattet på vejen, og tidligere i dag blev Greta Thunberg tvunget tilbage til land af politiet under en aktion til søs. Nu er aktivisterne på vej mod Oslo for at rykke protesten tættere på Stortinget og den finansielle sektor.
Global popstjerne, Greta Thunberg og nordiske aktivister stopper driften af Norges største olieraffinaderi på fireogtyvende time19.8.2025 08:34:42 CEST | Pressemeddelelse
Blokaden ved Norges største olieraffinaderi er stadigvæk i gang efter 24 timer. Hundredvis af nordiske aktivister, fra bl.a. Den Grønne Ungdomsbevægelse Danmark, blokerede raffinaderiet i Mongstad kl. 6.30 i går morges i protest mod den norske olieindustri. Aktivisterne kræver en norsk udfasningsplan for fossile brændsler. I går fik de selskab af den globale norske popstjerne, Aurora, som sluttede sig til aktionen og spillede en koncert.
Flere hundrede nordiske aktivister blokerer norsk olieproduktion sammen med Greta Thunberg i Bergen op til det norske valg18.8.2025 07:23:37 CEST | Pressemeddelelse
Flere hundrede klimaaktivister fra den nordiske bevægelse Nordic Climate Justice Coalition har netop nu påbegyndt en blokade ved Norges største olieraffinaderi, Mongstad Oljeraffineri, nær Bergen forud for det norske valg. Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg deltager også i aktionen, der retter sig mod den norske olieproduktion.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum