Ministerium fejlbehandlede sag om aktindsigt i miljøoplysninger

En advokat for en interesseorganisation søgte om aktindsigt hos Miljø- og Ligestillingsministeriet i den dokumentation, der lå til grund for en udtalelse fra ministeriet om et foretaget ”nabotjek” af andre europæiske landes regler om såkaldte blandingszoner. Blandingszoner er vandområder omkring et udledningspunkt, hvor koncentrationen af forurenende stoffer må overskride fastsatte miljøkrav.

Ministeriet afgrænsede aktindsigtsanmodningen til udelukkende at omfatte et bilag med anonymiserede oplysninger, der tidligere var blevet oversendt til Folketinget. Men ministeriet oplyste ikke, at der også fandtes andre dokumenter om nabotjekket, og det vedlagde heller ikke en aktliste.

Efter ombudsmandens opfattelse måtte anmodningen naturligt forstås således, at advokaten ønskede indsigt i alle dokumenter, der indeholdt dokumentation for ministeriets udtalelse i medierne om størrelsen af blandingszoner i Danmarks nabolande, herunder dokumenter der indeholdt de informationer, som ministeriet havde indhentet som led i nabotjekket.

Ministeriet havde derfor afgrænset aktindsigtsanmodningen for snævert. Og hvis ministeriet var i tvivl om, hvorvidt det havde forstået anmodningen korrekt, burde det have kontaktet advokaten.

Heller ikke enig i ministeriets begrundelse for at undtage oplysninger

Miljø- og Ligestillingsministeriet afslog at udlevere yderligere oplysninger om nabotjekket med henvisning til miljøoplysningsloven og 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2, om beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser.

Ministeriet mente i den forbindelse bl.a., at det var uden betydning, om oplysningerne var offentligt tilgængelige i de lande, hvorfra de var blevet indhentet, og at det ikke var nødvendigt at indhente en udtalelse fra de pågældende lande om, hvorvidt oplysningerne kunne udleveres.

Ombudsmanden udtaler i sagen, at det er en forudsætning for at undtage oplysninger efter 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2, at de ikke allerede er gjort offentligt tilgængelige af det pågældende land eller internationale organisation. Hertil kommer, at en forvaltningsmyndighed i almindelighed bør indhente en udtalelse fra vedkommende fremmede land om, hvorvidt oplysninger kan udleveres.

Ombudsmanden mener ikke, at der i sagen var grundlag for at fravige disse almindelige forudsætninger for at undtage oplysninger af hensyn til beskyttelse af internationalt samarbejde og informationsudveksling.

Samlet set mener ombudsmanden, at Miljø- og Ligestillingsministeriets behandling af sagen har været kritisabel. Og han henstiller, at ministeriet genoptager sagen og foretager en fornyet vurdering. Ombudsmanden har herved ikke taget stilling til, om oplysningerne i sidste ende skal udleveres.

Læs ombudsmandens udtalelse.

FAKTA

§ 13, stk. 1, nr. 2, i 1985-offentlighedsloven har følgende ordlyd:

”§ 13. Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til

…

2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner, (…)”