Ministerium fejlbehandlede sag om aktindsigt i miljøoplysninger
En advokat for en interesseorganisation søgte om aktindsigt hos Miljø- og Ligestillingsministeriet i den dokumentation, der lå til grund for en udtalelse fra ministeriet om et foretaget ”nabotjek” af andre europæiske landes regler om såkaldte blandingszoner. Blandingszoner er vandområder omkring et udledningspunkt, hvor koncentrationen af forurenende stoffer må overskride fastsatte miljøkrav.
Ministeriet afgrænsede aktindsigtsanmodningen til udelukkende at omfatte et bilag med anonymiserede oplysninger, der tidligere var blevet oversendt til Folketinget. Men ministeriet oplyste ikke, at der også fandtes andre dokumenter om nabotjekket, og det vedlagde heller ikke en aktliste.
Efter ombudsmandens opfattelse måtte anmodningen naturligt forstås således, at advokaten ønskede indsigt i alle dokumenter, der indeholdt dokumentation for ministeriets udtalelse i medierne om størrelsen af blandingszoner i Danmarks nabolande, herunder dokumenter der indeholdt de informationer, som ministeriet havde indhentet som led i nabotjekket.
Ministeriet havde derfor afgrænset aktindsigtsanmodningen for snævert. Og hvis ministeriet var i tvivl om, hvorvidt det havde forstået anmodningen korrekt, burde det have kontaktet advokaten.
Heller ikke enig i ministeriets begrundelse for at undtage oplysninger
Miljø- og Ligestillingsministeriet afslog at udlevere yderligere oplysninger om nabotjekket med henvisning til miljøoplysningsloven og 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2, om beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser.
Ministeriet mente i den forbindelse bl.a., at det var uden betydning, om oplysningerne var offentligt tilgængelige i de lande, hvorfra de var blevet indhentet, og at det ikke var nødvendigt at indhente en udtalelse fra de pågældende lande om, hvorvidt oplysningerne kunne udleveres.
Ombudsmanden udtaler i sagen, at det er en forudsætning for at undtage oplysninger efter 1985-offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2, at de ikke allerede er gjort offentligt tilgængelige af det pågældende land eller internationale organisation. Hertil kommer, at en forvaltningsmyndighed i almindelighed bør indhente en udtalelse fra vedkommende fremmede land om, hvorvidt oplysninger kan udleveres.
Ombudsmanden mener ikke, at der i sagen var grundlag for at fravige disse almindelige forudsætninger for at undtage oplysninger af hensyn til beskyttelse af internationalt samarbejde og informationsudveksling.
Samlet set mener ombudsmanden, at Miljø- og Ligestillingsministeriets behandling af sagen har været kritisabel. Og han henstiller, at ministeriet genoptager sagen og foretager en fornyet vurdering. Ombudsmanden har herved ikke taget stilling til, om oplysningerne i sidste ende skal udleveres.
FAKTA
§ 13, stk. 1, nr. 2, i 1985-offentlighedsloven har følgende ordlyd:
”§ 13. Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til
…
2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner, (…)”
Kontakter
Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad, tlf. 42 47 50 91
Områdechef Jacob Christian Gaardhøje, tlf. 33 13 25 12
Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Ombudsmanden vil følge med i sagsbehandlingstiderne i sager om børnebidrag8.9.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ombudsmanden vil i den kommende tid følge med i udviklingen i Familieretshusets sagsbehandlingstider i de sager, der handler om bidrag til forsørgelse af børn. Det udtaler han efter at have gennemført en undersøgelse af området. Undersøgelsen viser, at den tid, Familieretshuset i gennemsnit brugte på at behandle børnebidragssager, steg fra 9 til 17,6 uger fra 2023 til 2024. Og i første kvartal af 2025 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 15 uger. Derudover har et større antal familier måttet vente et år eller længere på at få afgjort deres sager. ”Det betragter jeg som meget beklageligt. Sager med børnebidrag handler helt grundlæggende om, hvordan økonomien skal hænge sammen i hverdagen for forældre med børn, og her bør myndighederne bestræbe sig på at behandle sagerne hurtigst muligt”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Ombudsmanden vil bede Familieretshuset om en status for sagsbehandlingstiderne om et år, så han kan sikre sig, at myndighedens planlagte t
Ombudsmanden vil henstille fri proces i sag om aktindsigt i anklageskrifter mod tidligere FE-chef og tidligere forsvarsminister21.8.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ombudsmanden vil være indstillet på at henstille fri proces til, at en journalist ved domstolene kan få prøvet spørgsmålet om, hvorvidt journalisten kan få fuld aktindsigt i anklageskrifterne mod en tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste og en tidligere forsvarsminister. Journalisten søgte aktindsigt i anklageskrifterne hos Statsadvokaten i Viborg. Det skete med henvisning til, at Højesteret i to kendelser af 27. oktober 2023 havde anført, at anklageskrifterne mod de tiltalte (uden bilag) kunne oplæses for åbne døre under hovedforhandlingerne af straffesagerne. Statsadvokaten og Rigsadvokaten afslog at give fuld indsigt i anklageskrifterne. Myndighederne mente dels, at retsplejelovens § 41 f, stk. 2, om udlevering af anklageskrifter til redaktionelle formål ikke fandt anvendelse, idet anklageskrifterne var tilbagekaldt og påtale opgivet, og dels at Højesterets kendelser ikke indebar, at der skulle gives fuld meroffentlighed efter retsplejelovens § 41 h i anklageskrifterne.
Ombudsmanden gennemfører tilsyn med detentioner og anstalter i Grønland18.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I slutningen af august og starten af september besøger et tilsynshold fra Folketingets Ombudsmand en række anstalter, politistationer og kommunefogeder i Grønland. Her vil tilsynsholdet undersøge forholdene for dem, der frihedsberøves på stederne. I anstalterne vil ombudsmandens tilsynshold bl.a. undersøge anstalternes brug af magtanvendelse og indgreb, herunder isolation og disciplinære foranstaltninger. Herudover vil ombudsmanden have fokus på de sundhedsmæssige forhold for de indsatte og deres mulighed for at arbejde og uddanne sig. Ombudsmandens besøgshold vil under besøgene i anstalterne tale med både ledelsen, personalet og de indsatte. I detentionerne vil tilsynet have særligt fokus på de sikkerhedsmæssige forhold for dem, der bliver indsat i detentionerne. Tilsyn er en kerneopgave Tilsynene i Grønland sker som led i ombudsmandens almindelige tilsynsvirksomhed, der skal forebygge nedværdigende behandling af mennesker, der er frihedsberøvet. ”Det er en af ombudsmandens kerneopgav
Dømte seksualforbrydere må vente for længe på behandling1.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En person, der er dømt for visse seksualforbrydelser, skal som udgangspunkt indledningsvist afsone i Herstedvester Fængsels visitations- og observationsafdeling. Her skal det afklares, om den dømte har behov for – og er motiveret for – f.eks. sexologisk behandling. Der er imidlertid lang ventetid på overførsel til afdelingen, og en stor del af de dømte har afsonet en relativt stor del af deres straf, før de kommer til visitationsafdelingen. Det betyder, at formålet med visitationsordningen vil kunne være forspildt, fordi de indsatte så ikke kan nå at få tilbud om behandling eller kan drage nytte af den. Den lange ventetid kan også have betydning for de dømtes udgangsforløb og i sidste ende deres mulighed for prøveløsladelse. ”En lang ventetid på overførsel af dømte seksualforbrydere til visitationsordningen kan betyde, at der er dømte seksualforbrydere, der ikke får den relevante sexologiske eller psykiatriske behandling, mens de afsoner. Både af hensyn til samfundet og den enkelte ind
Delvis lukkede døgninstitutioner bør sikre et bedre kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved brug af magt26.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets syv delvis lukkede døgninstitutioner for børn og unge bør gøre mere for at sikre, at de har tilstrækkeligt kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved brug af magt på disse institutioner. Det fremgår af ombudsmandens nye temarapport på børneområdet efter at have gennemført tilsyn på landets syv delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. De særlige regler omfatter bl.a. adgang til at tilbageholde børnene og de unge ved, at yderdøre og vinduer i perioder kan låses. Der er også en videre adgang til fysisk at fastholde et barn eller en ung. ”Fysisk fastholdelse og tilbageholdelse er voldsomme indgreb i forhold til børn og unge. Derfor er det vigtigt, at institutionerne sikrer, at de har tilstrækkeligt kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved sådanne indgreb”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Skal informere om rettigheder Ombudsmanden peger i rapporten og
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum