Sommeren og badesæsonen begynder – og livredderne er klar
28.5.2025 08:00:00 CEST | Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning | Pressemeddelelse
Søndag indtager Københavns Kommunes livreddere igen deres poster ved de københavnske havnebade, hvor de dagligt holder dagligt øje med sikkerheden, så både børn, voksne og turister kan bade trygt i byens havn.

Når de rød-gule flag hejses i havnebade i hele København søndag den 1. juni, betyder det, at årets sommer-badesæson officielt er åbnet.
Livredderne vil være til stede alle dage fra kl. 10 til 18 i hele sommerperioden frem til 31. august. De dækker tre bemandede havnebade – Islands Brygge, Fisketorvet, Sluseholmen. Ligeledes vil kommunes livreddere også indtage deres poster i de københavnske friluftsbade og senere på måneden fra den 23. juni er de på plads på Amager Strand og Svanemøllestranden. På de 11 bade- eller dyppezoner i byen føres der kun tilsyn.
Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard glæder sig over, at sæsonen nu officielt er i gang:
“Når de rød-gule flag bliver hejst, er sommeren kommet til København. Havnen er blandt andet et blåt rekreativt område, og det er ret unikt for Københavns havn, at vandet er så rent, at man kan bade i det. Når nu det er muligt, er det klogest for københavnere og gæster at bade der, hvor vi har dygtige livreddere. Så jeg vil gerne takke livredderne og vores havneværter for at skabe gode rammer for alle havnens brugere i sommermånederne. Vi mangler ofte livreddere, så er du over 18 år og kan svømme, vil jeg anbefale, at man prøver at søge ind," siger Mia Nyegaard (RV).
Det vurderes, at der sidste år var op mod en million besøgende på badefaciliteterne i byens havn, så det vidner om en stor interesse for bynær rekreation ved vandet. Kommunens livredderne står ikke kun klar til at gribe ind ved ulykker – de svarer også på spørgsmål, hjælper børn og unge med at forstå baderegler.
”Når solen skinner og vandtemperaturen når op over 15 grader, så mangedobles aktiviteten i vores dejlige havn. Det betyder for det første stor glæde ved vores mange kajer og badezoner, men det betyder samtidig, at vi øger vores fokus på sikkerheden i havnen, så alle kan få en tryg og god oplevelse. Det gør vi i godt samarbejde med vores partnere fra bl.a. Københavns Kommune, beredskabet og Politiet.” siger adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.
Igen i år vil de sejlende havneværter i kommunes både vil bidrage til den gode havnekultur, hvor tryghed og sikkerhed er i højsædet. Havneværterne er opsøgende overfor uhensigtsmæssig adfærd og arbejder gennem dialog for at gøre vores havn til et godt sted at være for alle - uanset om du vil bade, sejle eller holde picnic med vennerne.
Sikkerhed først – også når solen skinner
Københavns Kommune og By & Havn opfordrer alle badegæster til
- Kun at bade hvor der er tilladt
- Altid at tjekke vandkvaliteten inden de hopper i – via varslingstanderen på badestedet eller badevand.dk
- At bade med omtanke og følge de gængse baderåd
Du kan finde opdaterede åbningstider og information om de forskellige badefaciliteter på svoemkbh.kk.dk, og følge med i aktuelle aktiviteter og events ved havnebade og badezoner hen over sommeren.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:33662345By & Havn
Tlf:30525004Billeder
Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Nu får endnu flere københavnske børn en gratis tur i teatret3.9.2026 09:53:13 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 75.000 københavnske børn får hvert år mulighed for at se en teaterforestilling uden betaling. Et politisk flertal på Københavns Rådhus har netop besluttet at udvide ’En-Til-Alle’-ordningen, så den gælder til og med 2030.
Københavns kommunale bygninger skal overgå EU-klimamål3.9.2026 09:50:56 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO₂-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes.
Ny frizone, gratis teaterbilletter og udvikling af fremtidens kulturliv: Sådan prioriteres kultur- og fritidslivet i næste års budget3.9.2026 09:49:53 CEST | Pressemeddelelse
Politikere på Københavns Rådhus har landet en budgetaftale, der både prioriterer kulturen og idrætten på kort og langt sigt. Og dét er nødvendigt, hvis kulturlivet og byen skal leve, mener kultur-, fritids- og borgerserviceborgmesteren.
ARKÆOLOGER GØR SPEKTAKULÆRT FUND AF KØBENHAVNS SPEDALSKHEDSHOSPITAL1.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang har arkæologer fundet fysiske spor efter Skt. Jørgens Gård – Københavns hospital for mennesker med spedalskhed. På en byggegrund på Gammel Kongevej er omkring 20 skeletter dukket op. Fundet kan give helt ny viden om sygdommen og livet i middelalderens København.
Basket, breakdance eller boksning: Lørdag kan københavnske børn afprøve over 25 forskellige idrætsgrene31.8.2026 08:54:07 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. september kan Københavns børn prøve en ny idræt af og måske opdage et talent eller en interesse, når arrangementet ’Hvad vil du gå til? – Prøv en idræt’ løber af stablen på tværs af byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

