Hjul under drømmene: Trafiklegat giver livskvalitet for unge med funktionsvariationer
28.5.2025 06:00:00 CEST | GF Fonden | Pressemeddelelse
BILLEDREPORTAGE/SLANGERUP – Mandag den 26. maj modtog Bofællesskabet Lykke Marie GF Fondens Trafiklegat. Støtten går til indkøb af endnu en ladcykel med plads til kørestol, som gør det muligt at tage på cykelture for at få et fysisk og mentalt boost.

Bofællesskabet i Slangerup huser unge voksne med omfattende fysiske, kognitive og kommunikative funktionsvariationer, og der arbejdes dagligt med at støtte beboerne i at leve så aktivt liv som muligt. Her spiller cykling en vigtig rolle, hvor der bl.a. tælles cyklekilometer for at motivere til at cykle mere.
- Ansøgningen fra Lykke Marie ramte os lige i hjertet. Med kreative indsatser har de bevist, at cykling er for alle, og at det kan lade sig gøre at få flere til at cykle mere. Derudover kan det være til stor inspiration for andre bofællesskaber. Derfor får de trafiklegatet, fortæller Stiig Broby fra GF Fondens bestyrelse, der var forbi Slangerup for at overrække diplom og blomster og samtidig indvie den nye cykel på behørig vis.
Cykelture styrker muskulatur og balance
Beboerne på Lykke Marie lever med bl.a. cerebral parese, og de har brug for støtte døgnet rundt, også når det gælder det sociale ungdomsliv.
- Vi forsøger at skaber gode rammer for et liv med kvalitet. Og vi kan se, at vores beboere oplever den samme glæde ved cykling, som alle andre uden handicap også gør. Muligheden for at cykle betyder, at beboerne kommer mere udenfor, er mere aktive og samtidig er sammen med andre, fortæller Siri Jensen, der er udviklingskonsulent på stedet, og som har søgt penge hos GF Fonden til den specialedesignede ladcykel.
Og hun suppleres af sin kollega Ida Marie Iversen, der er ergoterapeut på Lykke Marie:
- Cykling har god effekt på mennesker med handicap. Selv når man er passager og ikke selv træder i pedalerne, så stimuleres muskulaturen og balancen af en tur i fx ladcykel. Det øger også pulsen. Det betyder, at en cykeltur giver fysisk træthed og ro i kroppen, også selvom man sidder i kørestol.
Med GF Fondens Trafiklegat får Bofællesskabet Lykke Marie ikke blot et transportmiddel, men et redskab til livskvalitet og deltagelse i fællesskabet. Ladcyklen er dermed et vigtigt led i indsatsen for fremme trivsel blandt unge med funktionsvariationer.
Fakta om GF Fondens Trafiklegat
GF Fonden Trafiklegat er en pulje på i alt 600.000 kroner, som bliver uddelt til projekter i hele landet. I 2025 har GF Fondens Trafikkomité haft fokus på at finde projekter, der direkte eller indirekte kan få flere børn, unge og voksne op på cyklen på en sikker måde.
GF Fondens Trafikkomité består af personer med viden og kompetencer inden for trafik og sikkerhed:
- Lars Binderup Larsen, formand for GF Fondens trafikkomitéen, overlæge i Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital og medlem af Havarikommissionen
- Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør, Rådet for Sikker Trafik
- Anne Eriksson, ingeniør, trafiksikkerhedsafdelingen i Vejdirektoratet
- Connie Juel Clausen, trafikplanlægger, Odense Kommune
- Jørgen Krogh Kristoffersen, bestyrelsesformand for GF Fonden
- Michele Westphal, skadebehandler, bilskadeafdelingen i GF Forsikring.
Næste mulighed for at søge GF Fondens Trafiklegat er i januar og februar 2026. Læs mere på GF Fondens hjemmesiden.
Nøgleord
Kontakter
Rikke LundvaldKommunkation og presseGF Fonden
Kommunikationsmedarbejder
Billeder





Følg pressemeddelelser fra GF Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Fonden
Nyt formandskab i GF Fonden25.4.2026 14:06:22 CEST | Pressemeddelelse
GF Fondens bestyrelse har konstitueret sig med Knud Nielsen som ny formand og Iben Lindhardt Fechtenburg som ny næstformand.
Stof til eftertanke: Skoleelever mødte Martin, der brækkede nakken i en trafikulykke24.4.2026 10:56:37 CEST | Pressemeddelelse
I april havde alle skoleelever i Frederikssund Kommune en meget anderledes skoledag, da kommunen satte trafiksikkerhed på skoleskemaet. Særligt 8. klasserne fik stof til eftertanke, da de mødte personer, der har været ude for alvorlige trafikulykker.
Unge er stadig overrepræsenteret i trafikulykker – det skal en stor trafikdag være med til at ændre31.3.2026 05:51:37 CEST | Pressemeddelelse
Alle skoleelever i Frederikssund Kommune kan efter påske se frem til en meget anderledes skoledag, når kommunen sætter trafiksikkerhed på skoleskemaet for en dag. Blandt andet skal 8. klasserne møde personer fra virkelige trafikulykker.
Eleverne på Frydenhøjskolen har selv tegnet ny cykelbane – nu kan de øve cykling i trygge rammer16.1.2026 15:04:45 CET | Pressemeddelelse
HVIDOVRE: Frydenhøjskolen har fået en ny, stor cykelbane og en målrettet cykelstrategi, der skal hjælpe alle nuværende og kommende elever med at blive sikre på cykel og komme på flere ture i undervisningen
Bryndum Skole modtager trafiklegat og får nye cykler til undervisningen28.11.2025 12:45:35 CET | Pressemeddelelse
Otte istandsatte cykler fra GF Fonden skal hjælpe Bryndum Skole med at komme på tur i undervisningen – også når en elev har glemt sin cykel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum