Konsekvenser af en underretning – hvad sker der, når kommunen bliver involveret?

En underretning til kommunen om et barns trivsel er et alvorligt skridt, som kan få store konsekvenser – både praktiske og følelsesmæssige – for den familie, det går ud over. Selvom intentionen med en underretning som regel er at beskytte barnet, ser man desværre også tilfælde, hvor underretningen er fejlagtig, overdrevet eller direkte falsk. På kriseramtfar.dk beskrives netop de mange konsekvenser af en underretning, og hvordan fædre kan få hjælp til at håndtere situationen.

Hvad er en underretning?

En underretning er en formel indberetning til kommunen, som udtrykker bekymring for et barns trivsel og udvikling eller sikkerhed. Ifølge serviceloven har både fagpersoner og privatpersoner pligt til at underrette, hvis de har mistanke om, at et barn lever under forhold, der kan være skadelige – såsom omsorgssvigt, vold eller misbrug.

Underretningen kan indsendes anonymt, og kommunen har pligt til at tage den alvorligt. I praksis betyder det, at sagen bliver vurderet hurtigt – og i flere tilfælde fører det til en børnefaglig undersøgelse, samtaler med forældrene, eventuelt yderligere indgriben eller forskellige indsatser som fx familiebehandling.

Falske eller svage underretninger

Mens mange underretninger er velbegrundede, opstår der også tilfælde, hvor anklagen viser sig at være ubegrundet eller decideret falsk. Det kan ske som følge af misforståelser, konflikter mellem forældre – fx efter eller under en skilsmisse – eller endda som et bevidst forsøg på at skade en anden forælder.

Konsekvenserne af en falsk underretning er reelle. Forælderen kan blive sat under skærpet overvågning og ved en sag i Familieretshuset kan det få betydning for de afgørelser som bliver truffet – fx midlertidige afgørelser, hvor den ene forælder kan få begrænset sin kontakt med barnet eller i værste fald risikere midlertidige ophævelse af samværet eller midlertidig fuld forældremyndighed – alt sammen uden, at der nødvendigvis er hold i påstandene.

Følelsesmæssige og sociale konsekvenser

At blive genstand for en underretning – især en falsk én – kan være ekstremt belastende. Mange forældre oplever chok, vrede, frustration og dyb magtesløshed. Ikke mindst fordi selve beskyldningen i sig selv kan føles krænkende og ydmygende.

Det er vigtigt at understrege, at voldsomme følelsesmæssige reaktioner kan være forståelige, men også risikable. En opfarende eller aggressiv respons kan blive dokumenteret og brugt imod en i sagsbehandlingen, og derfor er det afgørende at bevare roen og søge professionel støtte.

Juridiske rammer og rettigheder

Underretninger er reguleret af serviceloven. Kommunen har pligt til at behandle dem hurtigt og grundigt – men det betyder ikke, at forælderen er uden rettigheder. Man har som forælder ret til:

• At blive partshørt på en underretning
• Aktindsigt i sagen
• At blive hørt i processen
• At medbringe bisidder eller partsrepræsentant til møder
• At udtale sig skriftligt
• At klage over afgørelser

Det er vigtigt at bruge disse rettigheder aktivt – ikke mindst hvis man mener, at underretningen er urimelig.

Hvad bør du som forælder gøre?

Hvis du bliver ramt af en underretning – især en falsk – bør du:

• Kontakte professionel rådgivning
• Undlade at reagere voldsomt på anklagen
• Dokumentere alle relevante oplysninger og samtaler
• Samarbejde med kommunen, men med omtanke
• Få hjælp til at forstå dine rettigheder og handlemuligheder

Få hjælp og støtte

Det at blive anklaget – måske uretmæssigt – for forsømmelse eller mishandling af sit barn, er en af de mest alvorlige og følelsesmæssigt voldsomme situationer, en forælder kan opleve. På kriseramtfar.dk kan du finde konkret vejledning, viden og støtte, herunder hjælp til at håndtere kommunen, beskytte dine rettigheder og – hvis nødvendigt – klage eller føre sagen videre gennem vores professionelle partsrepræsentanter.

Her kan du også få kontakt til rådgivere med erfaring i netop underretningssager, som forstår, hvordan systemet fungerer – og hvordan du som far bedst passer på dit barn men også dig selv.