Nu får myndigheder nyt skyts i kampen mod ulovlig lattergas
Folketinget har netop vedtaget en ny lov, som skal styrke indsatsen mod ulovligt salg af lattergas – særligt på sociale medier.
Et flertal i Folketinger har besluttet at styrke kampen mod ulovligt salg af lattergas.
Formålet er at beskytte unge mennesker mod det farlige stof og give myndighederne bedre muligheder for at skride ind.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
"Lattergaspatroner hører hverken til i gadebilledet eller på nettet. Og vi må bare konstatere, at de kriminelle er opfindsomme og finder nye veje til at sælge ulovlig lattergas. Derfor sætter vi nu ind over for de lyssky sælgere, der gemmer sig bag anonyme profiler og i hemmelige grupper. Vi opruster og giver myndighederne nyt skyts i kampen mod ulovligt salg af lattergas. Med fiktive profiler kan vores myndigheder nu få direkte adgang til det ulovlige salg og fange forbryderne. Målet er klart. Vi skal beskytte vores børn og unge."
Den nye lov giver myndighederne mulighed for at anvende fiktive profiler på sociale medier, så de på tæt hold kan undersøge de lukkede grupper, hvor salget af ulovlig lattergas i høj grad foregår. Ved hjælp af disse profiler kan myndighederne hurtigere konstatere overtrædelser. Der er ikke tale om, at myndighederne skal fremme eller tage del i ulovlige aktiviteter.
Hvis platformene ikke retter ind, når myndighederne giver påbud om at standse ulovligt salg, kan de i sidste ende blokeres via en retskendelse. Med Folketingets vedtagelse er loven nu et vigtig skridt nærmere at holde det farlige stof væk fra unge mennesker, og sætte en klar stopper for ulovligt salg af lattergas.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Nye iværksætterguides skal hjælpe virksomheder godt fra start i hele landet28.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Iværksættere – uanset hvor i landet de vil starte virksomhed – skal have let adgang til den rette vejledning. Det er målet med den nye indsats, som har rod i Iværksætteraftalen fra juni 2024.
Ny lukkelov skal styrke butiksliv og udvikling i lokalsamfund27.5.2025 09:17:45 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige om en modernisering af lukkeloven.
Danske kommuner udviser stor interesse for at huse nye industriparker24.5.2025 09:30:27 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være langt nemmere og hurtigere at etablere eller udvide produktion i Danmark. 29 kommuner har ansøgt om at huse en statslig udpeget industripark, og på mandag åbner den såkaldte one-stop-shop, som skal sikre højere tempo i sagsbehandlingen.
Erhvervsministeren fremlægger prioriteter for EU-formandskabet i Bruxelles22.5.2025 09:30:23 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag deltager Morten Bødskov i rådsmøde med sine europæiske kolleger. Her fremlægger erhvervsministeren sine prioriteter for det kommende EU-formandskab.
Regeringen strammer reglerne for reklamer for usunde føde- og drikkevarer målrettet børn21.5.2025 08:52:19 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være slut med, at børn udsættes for reklamer for sodavand, chips og fastfood. Som en del af Kræftplan V vil regeringen nu ændre markedsføringsloven og forbyde reklamer for usunde føde- og drikkevarer rettet mod børn under 15 år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum