Digitale spørgeskemaer styrker kræftbehandling i Midtjylland
27.5.2025 10:33:55 CEST | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
I Region Midtjylland har kræftpatienter i mere end ti år systematisk delt deres symptomer og behov gennem digitale spørgeskemaer. Det har regionens hospitaler gode erfaringer med, og regionsrådsformand glæder sig derfor over, at Kræftplan V nu sætter yderligere fokus på patientinddragelse.

Kræftplan V fremhæver behovet for mere individuelt tilpassede forløb og systematisk inddragelse af patienterne. Det er en retning Region Midtjylland har arbejdet målrettet med i mere end 10 år. Her indgår patientrapporterede oplysninger (PRO) som en fast del af opfølgningen i mange kræftforløb – med erfaringer, der både viser potentiale for øget kvalitet og bedre udnyttelse af ressourcer.
- PRO giver os et systematisk indblik i, hvordan patienterne har det gennem hele behandlingsforløbet. Det gør os i stand til at forudse og tilpasse behandlingen. Vi slipper for kontakter, hvor alt er i orden, og kan i stedet bruge tiden der, hvor der er behov. Samtidig kan vi følge udviklingen i patientens symptomer over tid og målrette behandlingen - det giver fx kvalitet i vores forudbestillinger af kemoterapi, siger Anni Ravnsbæk, cheflæge på Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital.
Digital rygrad i kræftopfølgning
I dag anvender flere af regionens kræftafdelinger PRO som en integreret del af både behandlingen og opfølgningen. Patienterne svarer hjemmefra på digitale spørgeskemaer om helbred og symptomer. Svarene vurderes systematisk af sundhedspersonalet og danner grundlag for beslutning om kontakt og opfølgning. I Region Midtjylland sikrer PRO-systemet AmbuFlex fælles understøttelse af patienternes indberetninger.
Over 16.000 kræftpatienter er i dag tilmeldt et forløb med PRO i Region Midtjylland. Hver måned indsender patienterne ca. 3.500 digitale spørgeskemaer på tværs af kræftdiagnoser. På kræftområdet anvendes løsningen blandt andet til opfølgning efter brystkræft, lungekræft og prostatakræft.
Patientens ønsker i fokus
PRO handler ikke om at fjerne kontakten til patienten – men om at styrke den og målrette den rigtigt.
- Med PRO oplever vi, at patienten sætter dagsordenen for samtalen. Vi kan hurtigt se, hvad der fylder for patienten – og det styrker dialogen og den fælles beslutning. Spørgeskemaerne og farvekoderne hjælper både os og patienten med at forstå, hvor de er i forløbet, og hvor vi skal sætte ind, siger Hanne Linnet, cheflæge på Kræftafdelingen, Regionshospitalet Gødstrup.
Politisk fokus på inddragelse
Region Midtjyllands erfaringer viser, hvordan systematisk brug af PRO kan understøtte individuelt tilpassede forløb i praksis. Derfor glæder regionsrådsformand Anders Kühnau (S) sig også over, at netop dette er blandt fokusområderne i Kræftplan V.
- Vi har i Region Midtjylland et stærkt både politisk og fagligt fokus på at tilrettelægge kræftbehandling efter patientens ønsker. Samtidig viser de erfaringer, vi gennem mere end 10 år har bygget op, at tilgangen faktisk styrker kvaliteten, og samtidig gør sundhedsvæsnet mere effektivt, fordi vi kan sikre patienter den rette kontakt på det rette tidspunkt. Derfor er vi også som region klar til at arbejde endnu mere med individuelle behandlingsforløb som beskrevet i den nye kræftplan, der i det hele taget giver et godt grundlag for endnu bedre kræftbehandling i fremtiden, siger regionsrådsformand, Anders Kühnau.
Fakta: PRO på kræftområdet i Region Midtjylland
- Mere end 54.000 kræftpatienter har været tilmeldt en PRO-løsning på kræftområdet
- PRO bruges i 23 forskellige kræftforløb
- I alt har kræftpatienterne besvaret mere end 275.000 digitale spørgeskemaer
Nøgleord
Kontakter
Anders Kühnau (S)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Louise Pape Larsenleder af AmbuFlex
Tlf:6138 8949anllar@rm.dkPressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerKontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Ny målrettet indsats skal få flere unge til at vælge samkørsel25.6.2026 09:34:24 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland har bevilliget fire millioner kroner til at indsatsen for at få unge til køre sammen, der hvor der ikke går bus til uddannelserne.
Fremtidens ungdomsuddannelser tager form i Region Midtjylland25.6.2026 09:05:48 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland har sammen med ungdomsuddannelserne taget de første vigtige skridt mod etablering af et nyt uddannelseslandskab i regionen.
Sådan vil regionsrådet styrke psykiatrien i Region Midtjylland24.6.2026 17:01:12 CEST | Pressemeddelelse
Overbelægning, lange ventetider og pressede rammer i psykiatrien kræver handling. Regionsrådet har derfor vedtaget en målrettet plan, der markerer en af de største samlede indsatser for psykiatrien i Region Midtjylland i flere år.
Region Midtjylland samler specialiseret rehabilitering i nyt regionalt tilbud24.6.2026 14:24:48 CEST | Pressemeddelelse
Fra nytår får bl.a. borgere med svær, erhvervet hjerneskade adgang til et mere ensartet og specialiseret tilbud i Region Midtjylland. Regionsrådet har besluttet at etablere tre døgnenheder, matrikelløse forløb og en fælles regional visitation – forankret i et af landets førende neurorehabiliteringsmiljøer. Opgaven overgår fra kommunerne til regionen som led i Sundhedsreformen.
Lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital går på pension22.6.2026 12:31:03 CEST | Pressemeddelelse
Lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt fratræder sin stilling på Aarhus Universitetshospital. Der sker efter, at der er indgået en gensidig fratrædelsesaftale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum