Nedtællingen er i gang: Sommerens store musikfest i Helsingør nærmer sig
27.5.2025 10:26:38 CEST | Kulturværftet & Toldkammeret | Pressemeddelelse
Om en måned forvandles havnefronten i Helsingør til et musikalsk samlingspunkt for hele Nordsjælland. Lørdag den 28. juni inviterer Kulturværftet igen til årets helt store sommerkoncert med fire af Danmarks mest aktuelle og elskede navne: Jada, Malte Ebert, Pil og Lamin. Der er lagt op til en magisk aften med pop, soul og hiphop – og det hele foregår i unikke omgivelser ved Kronborg og Øresund.

Populært og unikt koncertvenue
Allerede kort tid efter billetsalget gik i gang, måtte man melde stort set udsolgt til bådepladserne til koncerten.
”Lige netop denne ’feature’, hvor man kan sejle direkte til koncertpladsen i egen båd, er en tradition ved disse store havnekoncerter, og det gør Helsingørs kulturhavn til et helt unikt koncertvenue, hvor bådejere kan nyde koncerten fra første række med slottet i ryggen og musikken i front,” udtaler Nicolai von Rosen, der er ansvarlig for produktion og teknik på Kulturværftet.
Der er fortsat få bådebilletter tilbage, og ellers er der heldigvis stadig koncertbilletter at få til koncertpladsen. Her er der ekstra godt nyt til de unge: Kulturværftet har introduceret en særlig ungebillet, så der er igen i år lagt op til en koncertdag og aften på tværs af generationer til sommerens store musikfest.
Nu kan du se madudvalget på kuto.dk
Med fire forskellige acts og en koncertaften, der starter tidligt og varer hele aftenen, er der næsten tale om en minifestival – og her spiller maden en vigtig rolle. Koncertgæsterne kan glæde sig til både lokale og regionale madkoncepter, der byder på alt fra street food og grillede favoritter til kølige drikke og søde sager. På kuto.dk er hele menuen fra madområdet offentliggjort – og her er med andre ord noget for enhver smag.
Et musikalsk samlingspunkt for hele regionen
”Vi glæder os til at byde velkommen til en dag i musikkens og fællesskabets tegn. Sommerkoncerterne på havnen er blevet en tradition, hvor generationer mødes og fejrer sommeren sammen. Det er en oplevelse, som vi er stolte af at skabe her i Helsingør – i hjertet af Nordsjælland,” siger Rasmus Schrøder, musikredaktør på Kulturværftet.
Arrangementet finder sted fra kl. 16.00 til 23.00, med adgang fra kl. 14.30. Billetter kan købes via kuto.dk.
Kontakter
Anne BorgPresse, Kommunikation og Marketing
Tlf:+45 41 86 94 23abo03@helsingor.dkBilleder
Kulturværftet
Kulturværftet er et moderne kulturcenter og et regionalt spillested centralt placeret i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune. Året rundt præsenterer Kulturværftet et bredt og mangfoldigt kulturelt program fra koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer, værksteder, udstillinger samt møder og konferencer for erhvervslivet over til tv- og filmproduktioner, profilskabende begivenheder som internationalt orienterede festivaler og events.
Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen.
På europæisk plan har Kulturværftet endvidere gennem de seneste 15 år samarbejdet og produceret kulturproduktioner inden for samtidskunst og teknologi. Årligt gæster 552.000 besøgende Kulturværftet, og 140.000 deltager i Kulturværftets program.
I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt.
Se mere på www.kuto.dk

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Kulturværftet samler unge om fremtidens kulturliv – ny satsning får national relevans op til stor koncert med 6.000 deltagere10.8.2026 14:10:14 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan får vi flere unge til at engagere sig i kulturlivet – også dem, der ikke selv opsøger det? Det spørgsmål står centralt i en ny samlet satsning fra Kulturværftet i Helsingør. Med undervisningsuniverset Blåtryk inviteres hele gymnasie- og erhvervsskoleklasser ind i kulturinstitutionen for at udvikle idéer og koncepter til fremtidens kulturtilbud – med reel indflydelse. Og det virker. Resultaterne kan allerede opleves i stor skala, når Kulturværftet i næste uge samler 6000 unge fra hele landet i Helsingør.
Nyt samarbejde bringer kunst ud i hverdagen i Helsingørs Nordvestkvarter10.8.2026 10:22:36 CEST | Pressemeddelelse
Kunsten flytter ud af de etablerede rammer og ind i hverdagen, når Kulturværftet og Kulturhus Nordvest inviterer borgere i Helsingør og særligt Nordvestkvarteret til at deltage aktivt i nye kunstoplevelser i august.
Nye tal: Flere bruger Kulturværftet – markant vækst i aktivitet og nye publikumsstrømme8.7.2026 13:25:55 CEST | Pressemeddelelse
Kulturværftet og Toldkammeret tiltrækker flere brugere og udvikler sig som et åbent samlingspunkt for kultur i Helsingør. Nye tal for 2025 viser vækst i både besøgstal, aktivitet og digital interesse – og peger på et kulturcenter, der i stigende grad bliver brugt på flere måder i løbet af dagen.
En aften om myten, musikken og mennesket bag Mumidalen - Tove Jansson9.6.2026 11:39:05 CEST | Pressemeddelelse
Hun er elsket verden over for sine mumitrolde. Men Tove Jansson var meget mere end det. Én af Nordens markante kunstnere og kulturpersonligheder er i fokus, når Kulturværftet i Helsingør til efteråret inviterer til Mennesket, musikken og kunstneren Tove Jansson – en aften, jazz, oplæsning, visuelle stemninger og en særlig Mumi-menu.
Sommeren på Kulturværftet8.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år er der masser af gode grunde til at pakke sommerkufferten og tage på eventyr i Helsingør. På Kulturværftet glæder vi os til at invitere både små og store feriegæster på et hav af kulturoplevelser – fra billedskolekurser, Pokémon‑byt og blærede biler til salsa, sommerhits og scenekunst som en del af jubilæumsåret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



